EU-agentur: Terrorlove kræver bedre kontrol med efterretningstjenester

INTERVIEW: De politiske reaktioner på flygtninge og terror udfordrer borger- og menneskerettigheder på tværs af Europa. Formanden for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder efterlyser nye værn.

De politiske reaktioner på angrebet på Krudttønden og terrorangrebene i Paris har været med til at skabe fornyet debat om forholdet mellem civile rettigheder og sikkerhedstjenesternes beføjelser i Europa.
De politiske reaktioner på angrebet på Krudttønden og terrorangrebene i Paris har været med til at skabe fornyet debat om forholdet mellem civile rettigheder og sikkerhedstjenesternes beføjelser i Europa.Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Kim Rosenkilde

Europas politiske dagsorden stod i 2015 i flygtningene og terrorens tegn.

Mens den eskalerende krig i Syrien drev et hidtil uset antal flygtninge ind over EU's ydre grænser, så blev både Paris og København ramt af dødelige angreb på uskyldige civile.

Begge dele har sat dybe spor i både den politiske debat og i lovgivning i et stort udsnit af EU's medlemslande.

Og begge dele har skabt nye udfordringer for grundlæggende borger- og menneskerettigheder i Europa.

Formålet med sikkerhedspolitikker er at sikre rum til, at de grundlæggende rettigheder kan realiseres.

Frauke Seidensticker
Formand for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Det er en af bundlinjerne i den årlige rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som onsdag blev præsenteret af agenturets bestyrelsesformand, Frauke Seidensticker, på et seminar ved Institut for Menneskerettigheder.

Flygtningesituationen er det helt store tema i rapporten. Og i den forbindelse ikke mindst opgaven med at sikre flygtningenes rettigheder og integration, der hvor de er endt.

Formand for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Frauke Seidensticker, præsenterede onsdag agenturets årlige rapport om borger- og menneskerettigheder i EU på et seminar ved Institut for Menneskerettigheder.
Formand for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Frauke Seidensticker, præsenterede onsdag agenturets årlige rapport om borger- og menneskerettigheder i EU på et seminar ved Institut for Menneskerettigheder. Foto: European Agency for Fundamental Rights

”Den primære udfordring, vi har, er ikke at udsætte de mennesker, som kommer fra ekstremt svære forhold, for yderligere fare. Det er den virkelige udfordring,” siger Frauke Seidensticker til Altinget.

Behov for flere juridiske flugtruter
EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder er sat i verden for at overvåge og indsamle data om medlemslandenes efterlevelse og implementering af såvel internationale konventioner som EU's eget charter for grundlæggende rettigheder.

Udover at forholde sig til lovgivning fra EU kommer agenturet også med en række generelle anbefalinger som oftest rettet mod medlemslandene under et.

Dokumentation

EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder

EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) blev oprettet i 2007 og er placeret i Wien.

Det er et uafhængigt organ og kan beskrives som EU's egen menneskerettighedsinstitution. Agenturet har de samme opgaver, som nationale menneskerettighedsinstitutioner har i de forskellige stater – bare for hele EU.

Det betyder, at agenturet rådgiver EU og medlemsstaterne om fundamentale menneskerettigheder og hvordan de kan implementeres i lovgivningen.

Det gælder især inden for:

  • forskelsbehandling
  • adgang til domstolene
  • racisme og fremmedhad
  • databeskyttelse
  • ofres rettigheder
  • børns rettigheder.

Agenturet skal støtte og beskytte grundlæggende rettigheder mere effektivt inden for EU.

Derfor hører det og arbejder sammen med sine partnere om:

  • indsamling og analyse af information og data gennem socialretlig forskning
  • bistand og ekspertrådgivning
  • oplysning og opmærksomhed om rettigheder

Læs hele agenturets 2016-rapport her.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder


0:000:00