Flygtninge splitter rød bloks vælgere

Et klart flertal af de danske vælgere er enige om, at Danmark ikke skal tage imod en større andel af de flygtninge, som for tiden strømmer til Europa på flugt fra krig og forfølgelse i blandt andet Syrien.

Det sker samtidig med, at regeringen endnu engang har opjusteret sin prognose for, hvor mange asylansøgere Danmarks forventes at modtage i 2014, så skønnet nu lyder på op til 20.000.

Men hvor blå bloks vælgere stort set alle synes enige om at sige nej til at åbne døren for en større andel af flygtningene, så deler spørgsmålet rød bloks vælgere i to lige store grupper for og imod. Det viser en måling som A&B Analyse har foretaget for Altinget.

En opdeling af svarene i målingen i mindre undergrupper svækker repræsentativiteten. Alligevel synes der dog at tegne sig et mønster med klare forskelle på henholdsvis Enhedslistens, SF's, Radikales og Socialdemokraternes vælgere på den ene side, og de vælgere, der sætter deres kryds ved Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance på den anden side.

Det er klart, at det ikke udlændingepolitikken, som den står i Radikales partiprogram, vi ser udfoldet af den her regering, for vi skal jo være enige.

Marlene Borst Hansen (R)
Udlændingeordfører

Mens godt 43 procent af rød bloks vælgere svarer, at Danmark bør tage imod en større andel af flygtningene, så svarer tilsvarende godt 43 procent nej. Hos de borgelige vælgere er fordeling 91 procent imod og kun 4 procent for.

Ifølge Rune Stubager, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er det en stor styrke for blå blok, at deres vælgere er så sammentømret på en dagsorden, der kan komme til at fylde meget frem mod et valg. Ikke mindst når spørgsmålet splitter den politiske modpart.

”Det giver en bedre basis for at gå på strandhugst hos rød bloks vælgere. Men man skal også lægge mærke til, at regeringen jo gør sig store bestræbelser for ikke at blive overrumplet af emnet. Ved aktivt at stramme reglerne tager man en del af vinden ud af sejlene på oppositionen på det her område,” siger Rune Stubager.

Ingen sikker vindersag
Han mener derfor ikke, at de borgerlige partier skal føle sig for sikre på, at asyl- og flygtningepolitikken vil få afgørende betydning ved det kommende valg. Både fordi en stor politisk dagsorden relativt hurtigt kan forsvinde ud af fokus, når andre spørgsmål trænger sig på. Ifølge ham er det blandt andet endnu for tidligt at dømme den økonomiske dagsorden ude som en afgørende faktor.

Men også fordi regeringens tiltag og stramninger på området kan gøre det svært for de borgerlige at komme med yderligere krav til opstramninger, som vil kunne accepteres af tilpas mange vælgere til, at det giver en gevinst i forhold til ren stemmemaksimering.

”Så er det ikke længere sikkert, at eksempelvis Venstre vil have nogen interesse i at gøre det til et stort emne i valgkampen, selv om de selv har været med til at sætte det på dagsordenen med deres udlændingepolitiske udspil. Dansk Folkeparti vil tale om det uanset hvad, men det er særligt Venstre, som kan påvirke, hvor stort et emne det bliver,” siger Rune Stubager.

Radikale i modvind
Ifølge valgforskeren er asylspørgsmålet særligt ømtåeligt for De Radikale. Regeringens opstramninger af reglerne omkring opholdstilladelse og familiesammenføring er efter alt at dømme kommet igennem efter pres fra Socialdemokraterne, og de Radikales leder Morten Østergaard var så sent som i weekenden ude og nedtone konsekvenserne af ændringerne.

Men selv om Radikale risikerer at tabe vælgere på asylsspørgsmålet, vil det formentlig ikke få den store betydning for, om statsministeren efter valget hedder Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V). Det vil føre til intern kannibalisering i rød blok, men vil ikke skubbe stemmer over midten, vurderer Rune Stubager.

Hos Radikale er udlændingeordfører Marlene Borst Hansen helt på det rene med, at hendes partis foretrukne politiske samarbejdspartnere ser forskelligt på asyl- og flygtningespørgsmål, og at Radikale har indgået kompromisser på området i regeringssamarbejdets navn.

”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Radikale Venstre og Socialdemokraterne ikke har samme udlændingepolitik. Men jeg synes, at vi har fundet et rum, hvor begge partier kan være. Det er klart, at det ikke er udlændingepolitikken, som den står i Radikales partiprogram, vi ser udfoldet af den her regering, for vi skal jo være enige,” siger Marlene Borst Hansen.

Hun har også hæftet sig ved, at de borgerlige partier heller ikke er helt enige om, hvor langt man skal gå i forhold til at stramme op på asylområdet. Konservative er skeptiske i forhold til Venstres udlændingepolitiske udspil og Dansk Folkepartis forslag om at oprette lejre til flygtninge i Afrika.

Europæisk solidaritet efterlyses
I Altingets måling angiver over 60 procent af de Radikale svarpersoner, at de mener, at Danmark skal tage imod en større andel af flygtningene i Europa. Som Marlene Borst Hansen ser det, giver det imidlertid ikke mening at se det spørgsmål i en isoleret dansk sammenhæng. Hun mener, at løsningen skal findes på overordnet europæisk niveau.

”Jeg mener, at Danmark skal tage et antal, som svarer til vores størrelse og de øvrige lande deres andel. Derfor så vi gerne de her fælles EU-regler for asylpolitikken. Men det er vi jo nok det eneste parti i Folketinget, der mener. Og når vi ikke kan blive enige i Folketinget om det, så skal vi tage imod de mennesker, der kommer hertil. Vi lukker ikke døren for mennesker på flugt,” siger Marlene Borst Hansen.

Fælles EU-regler er i hvert fald ikke noget, der tiltaler Venstres retsordfører Karsten Lauritzen. EU's asyl- og flygtningesystem er ifølge ham langt hen ad vejen brudt sammen. Og løsningen er ikke en mere solidarisk omfordeling internt i EU, men i højere grad at hjælpe flygtningene i deres nærområder.

”Vores politik i Venstre, og i øvrigt i den øvrige borgerlige gruppe, er at sige, at ja vi skal hjælpe, men det skal vi gøre i nærområderne. Det giver ikke meget mening at hive mange tusinde flygtninge op fra Syrien til Danmark og bruge en masse penge på at integrere dem - med henblik på at sende dem tilbage igen, når der bliver fred. Så er det bedre at hjælpe i nærområderne,” siger Karsten Lauritzen.

Årsager splitter borgerlige vælgere
Mens rød bloks vælgere er splittet på spørgsmålet om, hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod, er det modsat blå bloks vælgere, der er splittet på spørgsmålet om, hvad der er hovedårsagen til, at så mange flygtninge aktuelt søger mod Danmark.

I en måling foretaget af A&B Analyse for Altinget svarer over halvdelen af vælgerne, at hovedårsagen til det historisk høje antal asylansøgere er kriser og katstrofer ude i verden. Lige over 40 procent svarer, at det først og fremmest skyldes regeringens politik.

Mens knap 90 procent af rød bloks vælgere er enige om, at det er konflikter og katastrofer, som er hovedårsagen, så gælder det samme for knap en tredjedel af de borgerlige vælgere. Igen med forbehold for, at repræsentativiteten svækkes, når målingens svar deles op i mindre kategorier.

”På det her punkt er det de blå, der har problemet. For der er ikke så meget at hente ovre fra de røde. Mens de røde omvendt med deres argument kan finde en del, der som udgangspunkt er sympatisk indstillet blandt borgerlige vælgere,” siger Rune Stubager fra Aarhus Universitet.