Folkeretsekspert: Levakovic-sagen var enormt skadelig

Det er ubetinget i Danmarks interesse at bevare de internationale konventioner. Men hvis det skal lykkes i længden, kræver det, at konventionerne kommer mere i trit med den almindelige retsopfattelse.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse, der er udarbejdet af lektor i folkeret Anders Henriksen fra Københavns Universitet. Analysen er lavet for tænketanken Justitia i anledning af, at Danmark overtager formandskabet i Europarådet til november.

Formandskabet giver Danmark en enestående chance for at påvirke den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), der er vedtaget af landene i Europarådet. Det er en chance, der er vigtig at udnytte, siger Anders Henriksen i et interview med Altinget forud for offentliggørelsen af analysen:

”Det er en dansk kerneinteresse at have konventioner og internationale samarbejdsorganer. Simpelthen fordi vi er et rigtig lille land. Vi har ikke samme råderum som briter, russere, amerikanere eller tyskere.”

”Netop fordi vi har denne nationale interesse, er det også vigtigt at bevare konventionerne. Det gør man kun, hvis man bevarer en folkelig respekt om dem,” siger Anders Henriksen.

Kritisk blik på domstolen
Kritikken af konventionerne og den måde, dommerne ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tolker dem på, har været voksende de senere år. Både i befolkningen, bredt på Christiansborg – og i andre europæiske lande.

Beskyttelsen af kriminelle udlændinge er dommerskabt. Ene og alene. Det er ikke noget, der fremgår af konventionen.

Anders Henriksen
Lektor i folkeret ved KU

I den nye VLAK-regerings grundlag er der således en passus om, at der er ”behov for at se kritisk” på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkeviden af konventionen.”

Og det er dét – at dommerne i Strasbourg på nogle områder har udvidet rettighederne langt videre, end det var tiltænkt ved konventionens tilblivelse i 1950 – der er et af de væsentligste kritikpunkter.

”Det ligger i konceptet, at domstolen skal lave en ”dynamisk fortolkning” for at sikre, at rettighederne udvikles i pagt med tiden. Her ser man i dag meget anderledes på, hvad der bør være beskyttet, end man gjorde i 1950,” siger Anders Henriksen og tilføjer:

”Homoseksuelles grundlæggende rettigheder er et eksempel på noget, man ser helt anderledes på i dag, og det skal domstolen selvfølgelig afspejle.”

Ude af trit
Ikke desto mindre mener Anders Henriksen, at domstolen har ”forsøgt at presse citronen” og på flere områder er kommet ud af trit med medlemsstaternes holdninger:

”Jeg har i analysen identificeret to områder, som det er særlig relevant for den danske regering at tage op, når vi får formandskabet i Europarådet.”

”Det ene handler om danske soldaters mulighed for tilbageholde fjendtlige kombattanter, det andet punkt vedrører udvisningen af kriminelle udlændinge."

Især det sidste punkt har haft betydelig folkelig opmærksomhed.
”Beskyttelsen af kriminelle udlændinge er dommerskabt. Ene og alene. Det er ikke noget, der fremgår af konventionen.”

”Dommerne mente, at konventionens beskyttelse af familieliv skulle udvides til også at gælde kriminelle. Det betyder, at staterne ikke længere altid kan bestemme, hvilke udlændinge der kan opretholde sig på deres territorium. Her er sket et skred,” konstaterer Henriksen og fortsætter:

”Hvis det var en udvikling, medlemsstaterne og befolkningerne var med på, var der jo ikke noget problem i det. Men gennem de senere år har der været en stigende modvilje mod den udvikling.”

Sprængfarligt emne
I forhold til kriminelle har domspraksis i Strasbourg gjort det meget svært at udvise personer, der har opholdt sig længere tid i et medlemsland.

”Man har udviklet et princip om, at der skal være proportionalitet imellem forbrydelsen, og det indgreb det kan være mod familielivet, hvis man sender en kriminel ud af landet. De fleste er jo enige om, at man ikke skal kunne udvises for at stjæle en pakke tyggegummi. Så der skal foretages en afvejning mellem hensynet til medlemsstaten og den kriminelles familieliv.”

Spørgsmålet er så, om det er domstolen i Strasbourg, der skal foretage den afvejning – eller det er det enkelte medlemsland. Her er domstolen gået for vidt, mener Anders Henriksen:

”Det har ikke været et ønske fra medlemsstaterne, at domstolen her skulle fungere som en sidste appelinstans i udvisningssager. Men sådan er det blevet.”

”Flere medlemslande ønsker en langt større ”skøns-margen” at operere inden for. Så det bliver de folkevalgte, der på det principielle plan bestemmer, hvor snittet skal være i udvisningssager.”

Kamp om pladserne
Den problemstilling er ikke blevet mindre aktuel med det forøgede migrant- og flygtningepres mod Europa, konkluderer Anders Henriksen:

”Den almindelige holdning vil helt sikkert være, at når der nu er så stor kamp om at komme til Europa, så skal vi reservere pladserne til dem, der opfører sig ordentligt.”

Folkeretseksperten peger på, at domstolen har holdt sig langt mere tilbage på andre områder:

”Når det gælder abort, religiøse symboler og ægteskab mellem homoseksuelle, er domstolen veget tilbage fra fælles standarder i erkendelse af, at der dybe holdningsforskelle i Europa. Men når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge, har domstolen sat medlemslandene i en spændetrøje.”

Omstridt Levakovic-dom
Problemet forstærkes yderligere, hvis nationale domstole går endnu længere end domstolen i Strasbourg. Meget tyder på, at det er tilfældet i Danmark:

”Fra dansk side er man bange for at gå til kanten af konventionen. Mens f.eks. briterne er villige til at tage de principielle slagsmål i Strasbourg,” konstaterer Anders Henriksen.

I en meget omtalt sag fra sidste år gav den danske Højesteret den kendte kriminelle Gimi Levakovic lov til at blive på trods af 23 tidligere domme. Det vakte betydelig opsigt.

”Levakovic-sagen er en enormt skadelig sag, for den er med til at erodere legitimiteten og respekten for konventionen. Det er virkelig ærgerligt, for EMRK indeholder så meget godt.”

”Levakovic-sagen er blevet et symbol på, at den konkrete afvejning er skæv. Derfor skal kritikken tages meget seriøst.”

Danske soldater i klemme
Det andet punkt, Anders Henriksen finder relevant for den danske regering at arbejde med under formandskabet, er der mindre offentlig debat om. Men det er ikke desto mindre meget vigtigt for et land med en aktivistisk udenrigspolitik som Danmark, påpeger Henriksen.

”Fangespørgsmålet har redet forsvaret som en mare, siden vi tog af sted til Afghanistan i 2002. Problemet er, at konventionens praksis ikke levner mulighed for udsendte danske soldater til at tilbageholde irregulære modstandere som Taleban og IS-krigere.” 

”Nogle gange vil soldaterne stå i valget mellem at slippe farlige fanger fri, overdrage dem til en tvivlsom tredjepart – eller simpelthen at slå dem ihjel, før de bliver taget som fanger,” konstaterer Anders Henriksen.

”Som konventionen tolkes lige nu, er der ikke noget incitament til at tilbageholde fanger, der er til fare for statens sikkerhed. Incitamentet er snarere at slå dem ihjel. Det er jo lidt uheldigt.”

Udtræden dårlig idé
Spørgsmålet er så, hvad en stat skal gøre, hvis den er utilfreds med den måde, EMRK fungerer på. I analysen for Justitia gennemgår folkeretseksperten flere muligheder.

Det mest vidtgående forslag kommer fra Dansk Folkeparti, der har luftet muligheden af, at Danmark udtræder af konventionen – for siden at genindtræde med forbehold for visse områder.

”Men hvis vi træder ud, kan det danne præcedens, så lande som Rusland og Tyrkiet også træder ud – og eksempelvis tager forbehold for pressefriheden. Så bliver systemet svækket for alvor. Det er i vores nationale interesse at fikse systemet indefra,” mener Anders Henriksen.

Heller ikke en såkaldt tillægsprotokol til EMRK tror han på:
”Det kan blive en ekstrem langvarig proces og i praksis meget svært at gennemføre.”

Et advarselsflag
Men en stærk erklæring fra medlemsstaterne, der giver domstolen et vink med et vognstang om, at den skal give større råderum til de enkelte lande, kan være et realistisk mål:

”Vi kan gå efter en skarp københavner-erklæring, hvor vi opretholder det pres på domstolen, briterne fik etableret, da de havde formandskabet for fem år siden. Brighton-erklæringen fra 2012 rejste et advarselsflag over for domstolens dynamiske fortolkningsstil.”

Og det er en rigtig timing at tage problemet op nu, mener Anders Henriksen:

”Jeg tror, domstolen vil være mere lydhør nu. Både i lyset af de systemkritiske bevægelsers fremmarch og ikke mindst i lyset af, at et land som Storbritannien åbnede mulighed for at træde helt ud af konventionen.”

Systemet skal bevares, men dommerne må besinde sig på deres rolle, konkluderer Henriksen.

”Man skal hele tiden huske, at det er staterne, der har lavet konventionen og skabt folkeretten. Konventionerne er ikke dommernes ejendom. De er medlemsstaternes ejendom.”

Folkeretseksperten tilføjer:
”Nu gælder om at fremtidssikre konventionen ved at gengive den folkelig legitimitet. Det kan kun ske, hvis domstolen kommer mere i trit med de europæiske politikere og befolkninger.”

Danmark har formandskabet i Europarådet fra november 2017 til maj 2018.