Forsker advarer: Bandepakke kan give mere forhærdede kriminelle

EXIT: Regeringens forhandlinger om en ny bandepakke er i den afsluttende fase. Men øget straf og indskrænkning af prøveløsladelse kan give flere og farligere kriminelle, vurderer forsker.

Regeringens rocker- og bandepakke fortsætter linjen fra de tidligere bandepakker med fokus på at udvide bandebestemmelsen, begrænse prøveløsladelse og skærpe straffen for blandt andet våbenbesiddelse i det offentlige rum.
Regeringens rocker- og bandepakke fortsætter linjen fra de tidligere bandepakker med fokus på at udvide bandebestemmelsen, begrænse prøveløsladelse og skærpe straffen for blandt andet våbenbesiddelse i det offentlige rum.Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix
Kim Rosenkilde

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kan efter alt at dømme gå foråret i møde med et solidt flertal for regeringens bandepakke.

Bandepakken er den tredje, siden daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) i 2009 for alvor gav begrebet politisk luft under vingerne. Nummer to stod SRSF-regeringen for i 2013.

Med den seneste pakke tager regeringen nu yderligere skridt på en række centrale områder, som også har været bærende blandt de tidligere initiativer i kampen mod rocker- og bandekriminalitet. Straffelovens bandebestemmelse skal udvides, straffen for våbenbesiddelse øges, zoneforbuddene vokser, og rammerne for prøveløsladelse begrænses.

Hertil kommer introduktionen af et helt nyt opholdsforbud samt en række mindre indsatser fokuseret på blandt andet at begrænse cirkulationen af våben i de kriminelle miljøer og for at hjælpe flere ud af de kriminelle miljøer gennem de såkaldte exitprogrammer.

Djævlen ligger i den grad i detaljen, og vi er nødt til at få et mere klart billede af, hvordan regeringen har tænkt sig at udmønte det her i praksis.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Retsordfører

Den samlede buket af tidsler regeringen vil række de kriminelle rockere og bander, imponerer imidlertid ikke professor MSO, Line Lerche Mørck, som forsker i bandemiljøer ved Aarhus Universitet.

”Det er primært den knyttede næve, vi ser her. I forhold til, hvad der hjælper folk ud af de her miljøer, er det en begrænsning, at man lægger op til at lade folk være endnu længere i fængsel,” siger Line Lerche Mørck.

Dilemmaet med exitdelen er, at man blandt nogle grupperinger – især rockergrupperinger –  bliver set som en stikker, hvis man går ind i det.

Line Lerche Mørck
Professor MSO ved Aarhus Universitet

Bander bliver ikke bag tremmer
For regeringen handler den aktuelle bandepakke imidlertid ikke kun om at få flere til at forlade rocker- og bandegrupperinger.

En udtalt ambition er også at holde de kriminelle væk fra gaderne, så de ikke kan lave ny kriminalitet eller forvolde skade på uskyldige forbipasserende. Titlen på regeringens udspil er netop ’Bander bag tremmer’.

Det er dog en noget kortsigtet tankegang, siger Line Lerche Mørck. For selv med længere straffe kan man ikke holde de kriminelle i fængsel for tid og evighed.

Dokumentation

Bandepakke 1, 2 og 3

Bandepakke 1
I 2009 præsenterede den tidligere VK-regering med Brian Mikkelsen som justitsminister den første bandepakke. Hovedelementerne her var:

  • Indførelsen af en såkaldt bandebestemmelse i straffeloven (§81a), som betyder, at domstolene skal fordoble den udmålte straf i visse sager om blandt andet skyderier og alvorlige voldsepisoder, som må antages at være "led i eller udsprunget af gensidige opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider bruges voldelige midler".
  • Skærpelse af straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben på offentlige steder.
  • Udvidet mulighed for at udvise bandemedlemmer.
  • Udvidet mulighed for brug af varetægtsfængsling og telefonaflytning.
  • Politiet får adgang til at udstede såkaldte zoneforbud.
  • Der indføres særlige sikrede fængsels- og arrestafdelinger for bandemedlemmer (sektionering).

Bandepakke 2
I 2013 præsenterede den daværende SRSF-regering en ny bandepakke under overskriften 'Fast greb om banderne'. Hovedelementerne var:

  • En udvidelse af bandebestemmelsen, så den også indbefatter 'konflikter', hvor der blot én gang tidligere er anvendt skydevåben mv.
  • Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben på offentlige steder. Fra mindst 1 års fængsel op til mindst 1 år og 6 måneders fængsel.
  • Begrænsning af udgang og prøveløsladelse for rocker- og bandemedlemmer under voldelige konflikter.
  • Udvidelse af zoneforbuddet fra 500 til 1000 meter.
  • Øget fokus på kommunal modværge mod rockerborge.
  • Styrkelse af exitindsatsen.

Bandepakke 3
I januar 2017 præsenterede den nuværende regering sit bud på en ny bandepakke. Hovedelementerne er:

  • Udvidelse af bandebestemmelsen til også at omfatte kriminalitet som "kan fremkalde en konflikt", hvor der vil blive anvendt skydevåben samt grove overtrædelser af våbenloven.
  • Kommuner skal have hjemmel til at forbyde og lukke rockerborge.
  • Ny bestemmelse i straffelov om forøget straf på op til 50 procent ved anvendelse af skydevåben eller sprængstof i det offentlige rum.
  • Udvidelse af exitprogrammer til også at omfatte personer med "perifer tilknytning" til rocker- og bandemiljøet.
  • Afskaffelse af rockere og bandemedlemmer dømt efter bandebestemmelsen, medmindre de indgår i et exitforløb.
  • Udvidelse af politiets mulighed for at indføre zoneforbud til at omfatte 'hashvagter' og 'løbere', som fungerer som stik i rend-drenge.

Kilde: Justitsministeriet


0:000:00