Forsker: Et bedre alternativ til rygmærket

Af Line Lerche Mørck
Lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet 

De etablerede exit-programmer tilbyder stadig kun alt for sjældent tilbud i form af alternative stærke og positive ideologier.

Line Lerche Mørck
Lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet

Vi mangler viden om, hvorfor flere tidligere bande- og rockermedlemmer er begyndt at hoppe til en anden voldelig gruppering.

I det danske bande- og rockermiljø har vi det sidste årti observeret store ændringer i dynamikker og strukturer grupperingerne imellem. Man har blandt andet kunnet observere et nyt fænomen, hvor unge mænd "border jumper" fra rockergrupperinger til gadebander.

Denne ændring har medvirket til at nogle ellers lokalt forankrede gadegrupperinger er blevet radikaliserede, det vil sige, at de har taget ved lære af rockerne, og for eksempel er begyndt at bære rygmærker, blive mere hierarkisk strukturerede og også mere voldelige. Omar El Husseins (den formodede gerningsmand til skudattentatet i København, red.) spring fra at deltage i periferien af en af de københavnske bandegrupperinger til at ty til våben for en politisk og ideologisk sag er desværre ikke et enkeltstående tilfælde.

Derfor hopper de
En af mine med-forskere, som jeg kalder Niklas, er tidligere rocker, der heldigvis har erstattet en tidligere voldelig gruppering med positive fællesskaber. Niklas fremhæver flere grunde til, at man kan blive nødsaget til at "border jumpe", selv om man ikke har lyst. En grund er, at man som tidligere bande- eller rockermedlem kan føle sig nødsaget til at fravælge de etablerede exit-programmer, fordi de bliver set som stikkerprogrammer i store dele af rocker- og bandemiljøet.

Problemet er, at exit-programmerne varetages af politiet og arbejder tæt sammen med politiet. En anden grund, til at personer ”border jumper”, kan være en søgen efter tryghed og fællesskab:

”Det er jo netop på grund af usikkerheden over for ens gamle gruppering, at man går ind og vælger en ny. Det er jo ikke, fordi det er det, man nødvendigvis har lyst til. Det gør folk tit ud af tvang. Men de finder så nogle, der står i opposition til den bande, som de har problemer med. Det er også sådan, jeg havnede i [rockergruppering] (citeret i ”Alternativer til bande-exit – at lære at leve et nyt liv, Mørck 2015)".

Usunde alternativer 
Niklas argumenterer på den baggrund for, at udviklingen af alternativer til de etablerede exit-programmer er vigtig. Når jeg diskuterer fænomenet med andre forskerkollegaer, så mangler vi stadig systematisk viden for bedre at kunne forebygge, at tidligere bande- og rockermedlemmer ender som ’border jumpere’.

De nikker genkendende til, at fænomenet eksisterer. Jeg har eksempelvis en forskerkollega, der har mødt familier, hvor deres sønner er tidligere bandemedlemmer, der døde som "foreign fighters" i Mellemøsten. I medierne har vi også kunnet observere fortællinger om tidligere bandemedlemmer, der hopper til nye grupper, der praktiserer ekstrem politisk islam. I både Sverige og Danmark ser vi personer hoppe mellem hooligans-miljøer og grupperinger inden for det ekstreme højreradikale miljø og rockergrupperinger (læs Tina Wilchen Christensens ph.d.-afhandling). Ideologi spiller dermed ofte en vigtig rolle, som vi også har brug for at blive klogere på. Vi så eksempelvis det danske Hells Angels udgive et politisk manifest, der praktiserede racistisk ideologi (artikel af Mørck med fl. fra 2013). 

Sunde alternativer
Omvendt har vi også kunnet observere, hvordan ideologier fra rocker- og bandegrupperinger kan afløses af andre stærke positive ideologier. Det kan være fredelige, religiøse overbevisninger, mindfulness, Breathe SMART eller økologisk ideologi, der erstatter voldelige ideologier. Således kan en ny stærk ideologi også medvirke til, at tidligere bande- og rockermedlemmer finder en vis ro, fred og ny mening med livet. Religion kan således også have en positiv og afradikaliserende virkning, når man sidder ensom under eksempelvis varetægtsfængsling (artikel på vej af Deuchar, Mørck m.fl., 2015). Men de etablerede exit-programmer tilbyder stadig kun alt for sjældent tilbud i form af alternative stærke og positive ideologier.

Fænomenet "border jumping" er ikke blot et nederlag for den enkelte exit-kandidat, det er også et alvorligt samfundsmæssigt problem, fordi det ofte bidrager til yderligere voldelige konflikter grupperingerne imellem. Der er derfor brug for, at vi såvel forskningsmæssigt som interventionsmæssigt bliver klogere på, hvad vi kan gøre for at mindske det antal, der bliver "border-jumpere" og øge antallet, der finder sunde alternativer.