Forsker: Lad statsadvokater afgøre sager om udlevering
KOMPETENCE: Justitsministeriet vil lade Rigsadvokaten afgøre sager om udlevering af borgere til afsoning og retsforfølgelse. Glimrende ide lyder det fra ekspert, der mener, at man bør gå skridtet videre og lade statsadvokaterne eller politiet løse opgaven.
Kim Rosenkilde
RedaktørDer er ingen grund til, at embedsmænd i Justitsministeriet skal bruge kostbar tid på at vurdere andre landes anmodning om at få udleveret en borger til strafforfølgelse eller afsoning af en dom.
Det mener Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er adjunkt med speciale i europæisk strafferet ved Syddansk Universitet.
Han bakker derfor fuldt op om et kommende lovforslag, som lader Rigsadvokaten overtage Justministeriets kompetence til at behandle andres landes anmodninger om udleveringer samt at begære danske borgere udleveret til Danmark.
”Man lægger op til at lægge kompetencen til at kunne træffe afgørelser ud til dem, der sidder med det i dagligdagen. Det kan man vist roligt sige, at det er mere hensigtsmæssigt,” siger Henning Bang Sørensen.
Det vil være helt naturligt, at de her beslutninger enten bliver truffet ude i politikredsene med klageadgang til statsadvokaten. Eller at statsadvokaten fik kompetencen til at træffe afgørelser.
Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen
Adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet
Unødigt dobbeltarbejde
Han peger på, at der hurtigt kan opstå unødvendigt dobbeltarbejde på tværs af myndighederne i udleveringssagerne.
Når Danmark i dag modtager en anmodning om at få en borger udleveret, vil det først være politiet, der tager affære.
Først med en eventuel anholdelse, som så følges op med en redegørelse for, om betingelserne for en udlevering er opfyldt. Redegørelsen sendes til Justitsministeriet, som så træffer afgørelse om, hvorvidt en udlevering skal gennemføres.
Accepterer den pågældende person, sættes vedkommende på et fly. Men indbringes sagen for domstolene, så er det den lokale politikreds, der møder i byretten, og statsadvokaten, der møder i landsretten.
”Det bliver meget hurtigt rigtig mange mennesker, der har haft arbejdstid afsat til at behandle sådan en sag. Derfor giver det rigtig god mening, at man får det koncentreret på lidt færre hænder, så man dermed kan tilrettelægge sagsgangen lidt mere hensigtsmæssigt,” siger Henning Bang Sørensen.
I disse sager træffer Justitsministeriet afgørelser
De fleste steder på Slotholmen har ministerierne fået lagt ansvaret for konkret sagsbehandling ud på decentrale myndigheder. I Justitsministeriet har man fortsat ansvar for at behandle sager og træffe afgørelser på en mindre række områder.
Det gælder:
- Sager om beskikkelse af auktionsledere.
- Sager om tilladelse til udlændinges erhvervelse af fast ejendom i Danmark.
- Sager om udpegelse af bobestyrere og bobehandlere samt beneficerede advokater, dvs. advokater, som kan beskikkes som forsvarer i straffesager, og som fører sager for personer, der har fået fri proces.
- Afgørelser om salær til bisiddere i undersøgelseskommissioner.
- Sager om fri proces i tilfælde, hvor Civilstyrelsen – som normalt behandler ansøgninger om fri proces – er inhabil.
- På det arveretlige område har Justitsministeriet afgørelseskompetence i bl.a. permutationssager, dvs. sager om ændring af en testamentarisk bestemmelse, og sager om statens afståelse af arv.
- Afgørelse i våbensager.
- Sager om udlevering af mistænkte eller dømte til strafforfølgelse eller straffuldbyrdelse samt afgørelser om afsoning i Danmark.
- Afgørelse om udenlandske anmodninger om konfiskation i Danmark.
- Sluttelig træffer Justitsministeriet afgørelse i aktindsigtssager og i eventuelle personalesager.
Justitsministeriets Politikontor behandler desuden i nogle tilfælde klager over afgørelser vedrørende politiet:
1) Afgørelser fra Rigspolitiet efter § 11, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) med senere ændringer.
2) Afgørelser efter retsplejelovens § 98, stk. 4, hvor Rigsadvokaten har truffet afgørelse som 1. instans eller fået forelagt en sag fra en underordnet instans (dog ikke sager, der er truffet af Rigsadvokaten om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens § 1018 e.)
3) Afgørelser om erstatning, som er truffet af Rigspolitiet i 1. instans efter reglerne i cirkulæreskrivelse nr. 18 af 15. marts 2007 om politiets behandling af visse erstatningssager.
Herudover er kontoret klageinstans i forhold til en række grønlandske og færøske sager efter reglerne i retsplejeloven for Grønland og den færøske retsplejelov.
Kilde: Justitsministeriet
