Forsker: Myter forplumrer debat om privat sikkerhed

Af Mette Volquartzen
Politiforsker og forfatter

Når private firmaer lige nu overtager politiopgaver, så er det jo ikke, fordi staten udliciterer dem. Den simple grund er, at politiet ikke udfører dem.

Mette Volquartzen

Først vil jeg gerne rette en kedelig fejl. Formand for HKKF Flemming Vinther skriver i sit indlæg 1. december, at forbundet ikke ønsker: ”at udlicitere myndighedsopgaver til private, som Mette Volquartzen foreslog her i debatten den 17. november.” Lad mig gøre én ting klar: Det har jeg aldrig foreslået.

Fagforeningers automatrefleks
Jeg er på den anden side ikke overrasket over fejlcitatet. Det er muligt, at det drejer sig om en misforståelse, men det er nok snarere en automatrefleks eller et retorisk trick.

For hvem synes egentlig, det er en god ide at udlicitere myndighedsopgaver til private? Det er en tanke, der vækker modstand hos de fleste. Også hos mig. Men det er også argumentatorisk snyd, fordi det er en ikke-diskussion.

Det samme gælder, når Claus Oxfeldt skriver ”Politiets kerneopgaver er politiets” og ”prisen skal ikke være G4S med våben, private med magtmidler over for borgerne.” Det er indlysende, men de to fagforeningsledere får læserne til at tro, at dette overhovedet har været til debat.

Følelser og myter
Det er naturligvis en indbygget reaktion hos fagforeninger, at man råber vagt i gevær (undskyld udtrykket), når nogen nærmer sig territoriet. Men retorikken er alligevel spændende set med forskerøjne, fordi den fortæller så utrolig meget om, hvordan den danske debat om politiets opgaver og privat sikkerhed ofte er præget af mangel på logik, men til gengæld rig på følelser og myter.

For andre debattører gør det samme som fagforeningsformændene. For eksempel Lisbeth Bech Poulsen skriver et velovervejet indlæg, hvor hun blandt andet efterlyser en grundig undersøgelse af, hvad de private må (det juridiske svar er dog simpelt: De må hverken mere eller mindre end andre borgere).

Men hvorfor hedder indlægget ”SF: Nej til privatisering af voldsmonopolet”? Hvem siger hun nej til? Hvem har nogensinde foreslået det?

Diskurs vækker mørke associationer
Jeg tror, det er fordi ordet privat sikkerhedsindustri – eller endnu værre: private vagtværn - automatisk giver os mørke associationer og dermed lukker debatten, inden den er begyndt. Vi får aldrig diskuteret de reelle problematikker, fordi vi sidder fast i et mytisk billede af en korrupt, inkompetent vagt eller dystopiske scener fra Robocop.

Jeg er fuldstændig enig med Claus Oxfeldt, når han skriver, der skal være tryghed og sikkerhed for alle uanset pengepung, social klasse og baggrund. Problemet er imidlertid, at politiet ikke magter opgaven.

Når private firmaer lige nu overtager politiopgaver, så er det jo ikke, fordi staten udliciterer dem. Den simple grund er, at politiet ikke udfører dem.

Og så kan vi selvfølgelig blive ved med at tale om, hvorvidt det skyldes dårlig ledelse, mangel på rettidig omhu fra politikernes side eller terror, men det hjælper jo ingenting. Når borgere og virksomheder ikke kan forvente hjælp fra politiet, går de til andre. Men det er kun de ressourcestærke, der har den mulighed.

Det virker ikke rimeligt, ikke lige, ikke retfærdigt.

Kan vi ikke snart begynde at debattere den private sikkerhedsindustri som en reel samarbejdspartnerpartner i samfundets fælles mål om sikkerhed?

Ellers er der en risiko for et discountpoliti med en uddannelse på seks måneder til almindelige borgere, mens de ressourcestærke får veluddannede, professionelle private sikkerhedsfolk.