Debat

Forskere: Bandepakke ignorerer resocialisering

DEBAT: Det er samfundsmæssigt et stort problem, når Søren Pape Poulsens (K) ignorerer spørgsmålet om resocialisering i regeringens bandepakke, skriver professor Line Lerche Mørck og postdoc Tina Wilchen Christensen.

Foto: Colourbox.com
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Line Lerche Mørck og Tina Wilchen Christensen
Hhv. professor ved DPU, Aarhus Universitet og postdoc ved Center for Research on Extremism, Oslo Universitet

Bandepakke III hedder ganske sigende "Bander bag tremmer".

Således lægges der ikke skjul på, at det primære mål med bandepakken er at få bande- og rockermedlemmer i fængsel, og at de skal sidde der så længe som muligt.

Ingen fokus på resocialisering 
Men alle disse bandemedlemmer vender engang tilbage til samfundet, og hvad sker der så? Hvordan får vi – til samfundets bedste – resocialiseret disse bandemedlemmer? Det mangler bandepakken fuldstændigt at forholde sig til!

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Justitsministeren handler imod eksisterende viden, når han kaster sin lid til, at det etablerede exitprogram, der siden lanceringen i 2011 har været organiseret i samarbejde mellem politikredse, kriminalforsorgen og kommuner, kan løfte denne opgave. Sammenstilles tallene på tværs af justitsministeriets forskningskontors seneste to statistiske rapporter, kan man regne ud, at det er op mod 85-90 procent af målgruppen af tidligere banderockermedlemmer, der fravælger det etablerede exitprogram, hvilket også burde få justitsministeren til at tage netop resocialiseringsspørgsmålet langt mere alvorligt.

Succesfulde exitprogrammer i udlandet er typisk organiseret som ngo’er med en armslængde til politiet. Al eksisterende forskning peger på, at tillidsbaserede relationer er altafgørende for exitinterventioners succes, hvilket yderligere skærper problemerne med, at politiet og PET har så dominerende roller i den eksisterende danske exitindsats. Politiets direkte involvering i bandeexit er problematisk, da det i store dele af rockermiljøet ses som et ”stikkerprogram”, hvilket gør, at det kan blive direkte farligt for de tidligere rockere at deltage.

Al eksisterende forskning peger på, at tillidsbaserede relationer er altafgørende for exitinterventioners succes.

Line Lerche Mørck og Tina Wilchen Christensen
Hhv. professor ved DPU, Aarhus Universitet og post. doc. ved Center for Research on Extremism, Oslo Universitet

Veje videre
I vores tidligere forskningsprojekter har vi fulgt en lang række personers exitprocesser over tid. I vores netop afsluttede projekt om bevægelser i og på tværs af bande-rockermiljøet og andre ekstreme grupper fik vi indblik i 16 tidligere deltageres bevægelser i og på tværs af bande-rockermiljøet og andre ekstreme grupper. I disse forskningsprojekter var det alle mulige andre alternative sammenhænge og fællesskaber, der bevægede dem videre. Empirien fra vores seneste rapport gav os også en fornemmelse af, hvilke typer af fællesskaber, der kan udgøre ’veje videre’ til et liv som produktive medborgere.

Vi har primært interviewet og fulgt de tidligere bandemedlemmer, for hvem det er gået godt, og som i dag trives ved at ”kunne give tilbage” til samfundet for eksempel gennem frivilligt eller lønnet arbejde. Dette selv om de stadig må kæmpe hårdt for at etablere og fastholde deres nye liv. Vi ved fra anden forskning, at der findes mange andre, som det ikke går så godt for, som fortsætter et liv som kriminelle og/eller misbrugere på samfundets bund.

Et liv, der financieres fra dag til dag, med småkriminalitet, et liv på kanten, der fortsat har mange samfundsmæssige og personlige omkostninger. Deres forældre, familier, børn, naboer og andre kæmper længe og desperat sammen med dem, og nogle gange må de give helt op, hvorefter de tidligere bandemedlemmer står isolerede, afmægtige, frustrerede og vrede tilbage.

Bandepakke kan skabe flere kriminelle
Der er brug for mere dybdegående forskning i dilemmaer og muligheder både ved de etablerede exitindsatser og alle de alternative veje, som de tidligere bande- og rockermedlemmer går. Hvor bevæger de sig hen? Er der særlige fællesskaber, de tiltrækkes af? Er det primært kriminelle misbrugsmiljøer, eller er der også andre mere sunde alternativer? Og hvordan organiseres og udbredes sådanne konstruktive fællesskaber, hvor tidligere deltagere kan dyrke nye sunde interesser, hvor de bliver budt velkommen og kan blive anerkendt som mennesker med potentialer?

Spørgsmålet er, hvordan vi – i tråd med forskningsmæssige indsigter om ”veje ud” – samfundsmæssigt kan understøtte, at der bliver flere fællesskaber og sammenhænge, hvor tidligere bandemedlemmer sammen med andre kan opdage og realisere de potentialer og ressourcer, som de også indeholder. Det anbefaler vi, at den nye bandepakke også fokuserer på. Hvis ikke, vil bandepakken blot være med til at producere flere og mere hårdkogte, desperate og/eller afmægtige kriminelle.

Dokumentation

Temadebat om regeringens bandepakke

Regeringen har med "Bander bag tremmer" fremsat 28 tiltag, der skal bekæmpe rocker- og bandekriminalitet.

Altinget spørger et nyt hold af debattører: Hvilke tiltag skal en ny bandepakke indholde? Hvad er godt, og hvad er skidt i regeringens udspil?

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00