Fremtidens digitale afgørelser bliver 'sandsynligvis' korrekte

KONFERENCE: Digital og automatisk sagsbehandling kræver en helt ny juridisk logik. Udført rigtigt kan retssikkerhed og besparelser gå hånd i hånd. Med der er mange faldgruber på vejen, advarer eksperter.

Professor Niels Fenger advarer mod at gå for meget på kompromis med centrale retslige værdier i den offentlige sektor, når der skal indhøstes digitale besparelser.
Professor Niels Fenger advarer mod at gå for meget på kompromis med centrale retslige værdier i den offentlige sektor, når der skal indhøstes digitale besparelser.Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Kim Rosenkilde

Udført på den rette måde kan digital forvaltning og sagsbehandling både spare det offentlige for penge og styrke borgernes retssikkerhed.

Men den digitale optimisme skal tøjres af et solidt skud retslig realisme.

Det var skudsmålet fra en række juridiske eksperter, der fredag var samlet til en juridisk konference om digitalisering arrangeret af Kammeradvokaten – Advokatfirmaet Poul Schmith.

Temaet var ’digitalisering og jura’, og her blev teknologiens mangfoldige muligheder konfronteret med det, der ofte udlægges som juraens snærende bånd.

Om der er behov for en fuldstændig omskrivning af forvaltningsloven, det må tiden vise.

Jakob Lundsager
Kontorchef i Justistministeriet

Modstilling er naturligvis sat på spidsen, og misforholdet og de lurende konflikter handler i høj grad om, at teknologien generelt udvikler sig i et højere tempo end den juridiske skolastik.

Men faktisk synes netop diskussionen om forholdet mellem særligt den forvaltningsretlige jura og offentlig digitalisering at være under hastig udvikling.

Ved en lignende konference i 2016 virkede det stadig nyt og en smule kontroversielt at argumentere for, at jurister skulle være med til at bane vejen for digitaliseringen ved at trække lovgivningen i en mere ’digitaliseringsparat’ retning.

I maj 2016 præsenterede regeringen sin fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020. Og her indgår netop ønsket om at få de juridiske rammer tilpasset fremtidig digitalisering som et centralt parameter.

Og når de samme ting sættes til diskussion anno 2017, synes der både på tværs af såvel Finans- og Justitsministeriet på Slotsholmen og blandt nogle af de mere kritiske røster i debatten at være opstået en vis fælles forståelse af, at jura og digitalisering kan supplere hinanden.

”Det handler ikke så meget om, man skal have en digitaliseringsparat lovgivning, eller en lovgivningsparat digitalisering. Frem for en vigepligt, må man have en flettepligt,” lød det eksempelvis fra Jonas Bering Liisberg, direktør ved Folketingets Ombudsmand.

De skæve sager taber
Han hæftede sig dog også ved, at regeringen ikke nævner retssikkerheden en eneste gang den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Og det er ifølge ham en skam.

For digitaliseret sagsbehandling kan, som han ser det, på en række punkter være med til at øge borgerens retssikkerhed og dermed formentlig også tilliden til hele konceptet omkring digitalisering af sagsbehandlingen.

Han advarede dog samtidig mod, at man skyller centrale forvaltningsretlige grundregler ud med badevandet i effektiviseringens navn.

For ikke mindst når man taler om automatiseret sagsbehandling, så bevæger man sig ud i et farvand, hvor den juridiske ræsonnements- og argumentationsform støder sammen med it-teknologiens binære inddeling af verden i plusser og minusser, ja’er og nej’er, tilsagn og afslag.

”Der vil være en tendens til, at særligt de atypiske sager og atypiske borgeres retssikkerhed svækkes på en række punkter,” sagde Jonas Bering Liisberg.

'Sandsynligvis' korrekte afgørelser
For at forstå pointen skal man spole tiden en lille time tilbage, hvor afdelingschef i Skatteministeriet, Andreas Berggren, holdt et oplæg om de store forventninger til automatisk sagsbehandling inden for sit ressort.

Trods Skats skæbnesvangre historik for kuldsejlte it-projekter var han ikke bange for at skyde pile ud i fremtiden.

Det handlede ikke mindst om, hvordan det menneskelige skøn i højere og højere grad vil kunne erstattes af maskinelle afgørelser på baggrund af store mængde data og avanceret statistik.

I det perspektiv giver det fuldt ud mening at tale om afgørelser, der med 95 procents sandsynlighed er korrekte.

”Det rejser helt nye spørgsmål omkring, hvad ’juridisk’ data er, og hvordan man kan regne på det,” sagde Andreas Berggren.

Ifølge ham er en hovedudfordring med eksempelvis forvaltningsloven, at den er skrevet til en virkelighed baseret på manuel sagsbehandling, og at den ikke kan rumme kategorier om blandt andet ’statistisk sandsynlige’ korrekte afgørelser.

Skønnet er ingen hellig ko i Justitsministeriet
En regering arbejder som et samlet hele. Og i Justitsministeriet er man helt med på, hvad det er for en opgave, men er blevet stillet med regeringens ambition om at sikre de juridiske rammer for fremtidens digitale forvaltning.

Men tilgangen til opgaven er naturligvis juristens. Og dermed også en forståelse af, at blandt andet forvaltningsretlige grundregler som partshøring, vejledningspligt og oplysningspligt ikke er opfundet for at bagstræberiske jurister kan spænde ben for finansministerielle digitaliseringsplaner.

Men at der er tale om principper, som repræsenterer afgørende værdier i en retsstat og retssikkerhedsmæssig forsvarlig forvaltning.

Derfor skal disse elementer tænkes ind allerede under udviklingen af nye it-systemer. Konkret ved at jurister trækkes ind i selve it-systemernes "maskinrum".

Men når det er sagt, så er man også i Justitsministeriet parat til at rokke ved de forvaltningsretlige regler, hvis der er gode grunde til det, og der ellers kan stilles andre forsvarlige retsgarantier op som alternativer.

Heller ikke skønnet er nogen ”hellig ko” i Justitsministeriet, som kontorchef Jakob Lundsager udtrykte det.

”Men om der er behov for en fuldstændig omskrivning af forvaltningsloven, det må tiden vise,” sagde han.

Skaden skete da Finansministeriet tog teten
Det er dog ikke alle, der har fuld tillid til, at borgernes retssikkerhed for alvor bliver holdt i hævd, når ambitionen om at trylle digitalisering om til konkrete effektiviseringer og besparelser skal realiseres.

For juraprofessor Niels Fenger skræmmer sporene fra indførelsen af digital selvbetjening.

I modsætning til Norge og Sverige har man i Danmark valgt at gøre store dele af de digitale selvbetjeningsløsninger obligatoriske for borgerne for på den baggrund af kunne fremtvinge en teknologisk udvikling og sikre offentlige besparelser.

I 2013 var ambitionen fra daværende finansminister Bjarne Corydon (S) således, at der skulle spares 11 milliarder kroner i den offentlige sektor frem til 2020 på digitalisering.

Men som rigsrevisionen siden har godtgjort har det været mere end svært at dokumentere de konkrete resultater af en specifik digitaliseringsindsats som obligatorisk digital post.

Niels Fenger er med på, at digitalisering vil kunne skabe en både bedre og mere effektiv sagsbehandling. I hvert fald for de stærke borgere.

Taberne er, som han ser det, de svage og dem hvis sager ikke nødvendigvis følger et binært it-systems måde at træffe afgørelser.

”En computer kræver, at man på forhånd kan forudse alle de sager og problemstillinger, som kan dukke op. Den klassiske måde jura udvikler sig er gennem uforudsete sager, og hvad sker der med et it-system, når praksis skal justeres hen ad vejen?” spurgte Niels Fenger.

Han har ikke alt for stor tiltro til, at politikere og embedsmænd vil kunne modstå fristelsen til at svække borgernes retssikkerhed, fordi det lige vil kunne hjælpe lidt digital effektivisering på vej.

”Det hele startede, da man flyttede digitaliseringen fra Forskningsministeriet over til Finansministeriet,” sagde Niels Fenger med henvisning til den gamle IT- og Telestyrelse, der i 2011 blev lagt ind under den nyoprettede Digitaliseringsstyrelse.

Dokumentation

Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020

Som et centralt element i regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra foråret 2016 indgår en større indsats for at skabe 'klare juridiske rammer for en effektiv digital forvaltning'.

Af strategien fremgår det at:

"De juridiske rammer og den digitale dagsorden skal spille sammen på bedst mulig vis. Initiativet skal sikre, at de juridiske rammer for øget brug af digital forvaltning, herunder videreanvendelse og deling af data, er til stede."

"Der nedsættes et stående udvalg, som indsamler, screener og prioriterer tværgående juridiske udfordringer ved digitalisering, der løbende identificeres ved analysearbejdet under strategiens øvrige initiativer og hos de offentlige myndigheder uden for strategiens initiativer."

"Udvalget skal sikre fremdrift på løsning af de prioriterede udfordringer og komme med anbefalinger til løsningsmodeller, herunder om der er regler, der bør og kan ændres, eller om andre tiltag kan løse de identificerede udfordringer."

Følgende emner og tværgående juridiske udfordringer, der allerede er identificeret, skal indgå i arbejdet:

  • Central hjemmel, fx i forvaltningsloven, til at stille krav til borgere og virksomheder om digital kommunikation med offentlige myndigheder.
  • Juridiske udfordringer ved digitalisering med fokus på afgørelsesbegrebet, vejledningspligten, partshøringsreglerne, sagsoplysningspligten mv.

"Initiativet skal bidrage til at skabe forudsætningerne for realisering af de øvrige initiativer i digitaliseringsstrategien og bidrager herunder til, at de offentlige myndigheder opnår administrative lettelser."

Organisering

"Der nedsættes et stående embedsmandsudvalg i regi af DIGST (formand) med juridisk ekspertise fra JM, SKM, EVM, SIM, BM, SÆM, MBUL, KL, Danske Regioner og ATP. Ressortministerier kan indgå på ad hoc basis. DIGST sekretariatsbetjener udvalget."

"Arbejdet igangsættes i 2016 og pågår løbende i strategiperioden i takt med, at der identificeres tværgående juridiske udfordringer."

"I regi af JM igangsættes et arbejde med de allerede identificerede udfordringer i en eller flere arbejdsgrupper eller udvalg med deltagelse af DIGST, KL, Danske Regioner og øvrige relevante parter."

Læs mere om strategiens initiativer her.

Læs hele strategien her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Lundsager

Afdelingschef, Udlændinge- og Integrationsministeriet, fhv. vicedirektør, Hjemrejsestyrelsen
cand.jur. (Københavns Uni. 1999)

Jonas Bering Liisberg

Direktør for Europapolitik og Arktis, Udenrigsministeriet
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), overbygning i EU-ret (Harvard Un. 2001)

Niels Fenger

Folketingets ombudsmand, professor
cand.jur (1992), dr.jur. (2004)

0:000:00