HKKF: Soldater kan løse opgaven. Men skal de?

Af Flemming Vinther
Formand for HKKF, fagforeningen for hærens konstabler og korporale

Selvfølgelig kan danske soldater bevogte terrormål og lave grænsekontrol. De har løst lignende opgaver under langt vanskeligere vilkår i missionerne.

Men det er et politisk valg, om vi skal have bevæbnede soldater i gaderne i Danmark. Og det vil kræve ekstra ressourcer til forsvaret.

Det er en naturlig del af forsvarets opgaver at bistå med at opretholde freden og sikkerheden i Danmark, og opgaver som bevogtning, kontrol og sikkerhed er basale færdigheder for en professionel soldat.

Ikke et spørgsmål om kvalifikationer
Derfor handler det mere om politiske valg og ressourcer end om kvalifikationer og jura, når vi diskuterer, om danske soldater kan hjælpe politiet med de stigende sikkerhedsmæssige opgaver i Danmark.

Ja, faktisk vil det være en enkel – om end alvorlig – opgave for forsvaret at hjælpe politiet.

Der går ikke 3.000 soldater rundt og triller tommelfingre med håbet om, at politiet ringer med flere opgaver.

Flemming Vinther
HKKF

At betjene våben, at kontrollere og bevogte områder og at beskytte civile var dagligdag for mange danske soldater i blandt andet Afghanistan – dog med den tilføjelse, at her var Taliban og vejsidebomber også dagligdag.

Og det er opgaver, som hører til den grundlæggende træning for alle soldater i hæren – fra yngste værnepligtige til ældste konstabel.

Nej til private
Spørgsmålet er derfor ikke, om forsvaret kan hjælpe politiet, men om politikerne ønsker at finde ressourcerne i et presset politi, et presset forsvar, hos hjemmeværnet eller private vagtværn.

Og her er HKKF's holdning klar. Vi ønsker ikke at udlicitere myndighedsopgaver til private, som Mette Volquartzen foreslog her i debatten den 17. november.

Kræver sikkerhedssituationen at bevogte civile mål, bør det ikke være bevæbnede vagter fra et privat firma, vi møder i gaderne.

Det bør være offentlige myndighedspersoner som politi eller forsvar, der er trænet til opgaven, og som har justitsministeren eller forsvarsministeren som øverste chef.

Regningen den samme
I min optik hører opgaven altså hjemme hos det uniformerede Danmark. Udfordringen er blot, at det uniformerede Danmark er presset på opgaver og ressourcer.

Det gælder politiet, men det gælder i høj grad også forsvaret, hvor vi både mangler kolleger og fra 2018 vil mangle op mod en milliard kroner om året blot for at videreføre de opgaver, forsvaret har i dag.

Der går med andre ord ikke 3.000 soldater rundt og triller tommelfingre med håbet om, at politiet ringer med flere opgaver.

Til gengæld har mere end 300 udover deres militære træning fået et kursus i brug af peberspray, pistol og andre politifærdigheder. De er klar til at bistå politiet, hvis det bliver nødvendigt.

Men ligesom politiet oplever soldater et stort arbejdspres med mange nye opgaver og færre kolleger.

Derfor er det helt nødvendigt, at forsvarets ledelse prioriterer i andre opgaver, hvis der bliver brug for soldater til nye opgaver i Danmark.

Og strækker opgaven herhjemme sig over længere tid, må politikerne tilføre de ressourcer, der er nødvendige.

Ellers fylder man blot vand fra ét halvtomt glas til et andet halvtomt glas, og så ender det ene glas altså med at være næsten tomt.