Institut: Mægling kan spare samfundet for milliarder

MEDIATION: En ny undersøgelse fra Mediationsinstituttet peger på store samfundsøkonomiske gevinster ved at bruge mægling som alternativ til retsopgør. Folketinget skal bane vejen, mener instituttets direktør.

Øget brug af mediation vil kunne spare samfundet for milliarder mener Mediationsinstituttets direktør, Louise Lerche-Gerdal.
Øget brug af mediation vil kunne spare samfundet for milliarder mener Mediationsinstituttets direktør, Louise Lerche-Gerdal.
Kim Rosenkilde

Nej.

Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen var ikke at finde siddende i skrædderstilling med saligt lukkede øjne og en svag om-lyd i baggrunden i Fællessalen på Christiansborg fredag eftermiddag.

Ifølge Folketingets hjemmeside havde han ellers dedikeret arbejdsugens afslutning til en diskussion om ’Meditation og det samfundsøkonomiske potentiale’.

Til gengæld mødtes en række jurister, advokater og politikere med interesse for brugen af mediation - altså mægling - som alternativ til omkostningstunge retsopgør.

Vi ved, at når først mennesker er rigtig sure på hinanden, så får vi ikke megen hjælp fra vores reptilhjerne, der heller vil slås end at tale sammen.

Louise Lerche-Gredal
Administrerende direktør for Medaitionsinstittutet

Om der var tale om en menneskelig stavefejl eller autokorrekturens overmagt vides ikke.

Men uanset hvad illustrerer den lille sproglige smutter en af hovedudfordringerne for at realisere det samfundsøkonomiske potentiale, der kan være ved at benytte mediation.

I en ny hvidbog udgivet af Mediationsinstituttet fremgår det, at idéen om mediation har haft svært ved at hægte sig fast i det danske sprog og begrebsunivers.

Blandt andet derfor har det endnu ikke vundet det store indpas hos hverken virksomheder eller borgere.

”Vi kan se, at langt hovedparten af både virksomheder og borgere ikke kender til mediation. Det er sandsynligvis der en stor del af forklaringen findes på, at mediation ikke bliver anvendt mere,” siger instituttets administrerende direktør, advokat Louise Lerche-Gredal.

Milliarder på spil
Med hvidbogen forsøger Mediationsinstituttet at sætte kroner og øre på de potentielle gevinster ved at løse flere konflikter mellem både borgere og virksomheder ved hjælp af mediation frem for retssager og forligsforhandlinger.

Og det er ikke så lidt, at ikke mindst virksomheder kan spare ved at søge alternative veje, når konflikter skal løses.

På baggrund af en undersøgelse blandt virksomheder inden for byggeri, IT, kommunikation og transport vurderer instituttet, at landets virksomheder samlet set bruger omkring 18 milliarder kroner om året på juridiske konflikter.

Tages der højde for alle afledte effekter, som disse konflikter kan medføre i form af eksempelvis højere priser, lavere efterspørgsel og forringet konkurrenceevne, så ender bundlinjen på et samlet samfundsøkonomisk tab som følge af virksomheders juridiske disputter på op mod svimlende 45 milliarder kroner.

Her er dog tale om et ”skøn med usikkerhed,” som det hedder i hvidbogen.

Også landets borgere har store omkostninger til juridiske konflikter. Både økonomisk, men også personligt fordi det i ikke mindst handler om skilsmissesager.

Samlet set er Louise Lerche-Gredal ikke i tvivl om, at de juridiske konflikter koster det danske alt for dyrt.

Og at der vil være mange penge at spare for både virksomheder, borgere og samfundet i det hele taget, hvis flere konflikterne kunne løses gennem mediation.

”Vi bruger rigtig mange milliarder på at løse konflikter. Og kan vi reducere de omkostninger med bare ti procent, så har det et vidtrækkende potentiale både i forhold til beskæftigelse, konkurrenceevnen og værditilvæksten,” siger Louise Lerche-Gredal.

Alternative løsninger
mediation handler i korte træk om, at en udefrakommende hyres ind til at hjælpe to parter i konflikt til at nå frem til en dialog om, hvordan de kan løse deres udestående.

Rent praktisk sker det ved, at de stridende parter bliver enige om at gå til en mediator frem for til domstolene, og så skal de ellers finde frem til en mediator, som de har tillid til kan håndtere deres sag.

I juridiske konflikter vil der oftest være tale om en advokat med en særlig mediatoruddannelse.

Erfaringen er ifølge Louise Lerche-Gredal, at selve mediationsprocessen som regel kan klares på en enkelt dag, nogle gange to.

”Det er ligegyldigt, om det er en konflikt om 200 millioner kroner, som måske har kørt i ti år. Det er ren konfliktløsning, som langt hen ad vejen handler om at få nogle mennersker, der hver især har noget på spil, til at tale sammen igen,” siger Louise Lerche-Gredal.

Ifølge Mediationsinstittutet ender omkring 70 procent af alle mediationsforløb med, at parterne indgår en aftale og afslutter konflikten.

”I modsætning til ved en domstol kan man finde nogle helt andre og mere pragmatiske løsninger, hvorimod en dommer er begrænset af de juridiske påstande og regelsæt,” siger hun.

Behov for en mediationslov
Skal der rykkes på dagsordenen, kræver det ifølge hende, at Folketingets politikere kommer på banen.

Erfaringen fra blandt andet Tyskland og Norge er, at politisk opmærksomhed omkring muligheden for mediation og det økonomiske potentiale kan sætte skub i udviklingen.

Ikke mindst hvis det følges op af lovgivning, som fastlægger rammerne for brugen af mediation.

”En af vores påstande er, at hvis vi vil noget mere med det her, så skal vi have nogle politiske initiativer,” siger Louise Lerche-Gredal.

Hun peger på, at der både er et behov for at sikre klare retningslinjer for, hvilken regler for forældelse der gælder ved brugen af mediationsklausuler.

Her til kommer spørgsmål om fuldbyrdelsen af de løsninger en mediationsproces måtte munde ud i, samt et problem med at en mediator risikerer at blive indkaldt som vidne, hvis en sag ender for domstolene.

Og så kan der også være behov for en certificering af de personer, der påtager sig rollen som mediatorer. Aktuelt er der ikke tale om en beskyttet titel.

”Mange har ikke den fornødne tillid til metoden endnu. Og noget af det, der kan skabe den tillid vil være en mediationslov, der skabe fuldstændig klarhed over retsstillingen ved at gå til en mediator,” siger Louise Lerche-Gredal.

Pind er lydhør
Med på fredagens konference var også justitsminister Søren Pind (V).

Han er positivt indstillet over for en udvidet brug af mediation og vil godt kunne se sig selv gå foran med en oplysningsindsats, der kan udbrede kendskabet til muligheden for mediation.

Men egentlige politiske initiativer vil han vente med at tage stilling til, indtil han har fået resultaterne fra et arbejde i Domstolsstyrelsen, der er i færd med at kortlægge brugen af retsmægling.

Hos Mediationsinstituttet glæder direktøren sig over den umiddelbare politiske lydhørhed.

”Vi ved, at når først mennesker er rigtig sure på hinanden, så får vi ikke megen hjælp fra vores reptilhjerne, der heller vil slås end at tale sammen. Hvis det juridiske system ikke understøtter og fremmer mediation og dermed muligheden for at genskabe dialogen, så bliver det ikke en reel mulighed for de involverede. Og det ville være en skam,” siger Louise Lerche-Gredal.

 

Dokumentation

Anbefalinger til øget udbredelsen af mediation
Hvis mediation skal forløse sit potentiale i Danmark, viser erfaringerne ifølge Mediationsinstituttet, at der er behov for at gennemføre konkrete politiske tiltag, som kan sikre, at mediation bliver et brugbart supplement til både retssag og voldgift.

Mediationslov
For at fremme brugen af mediation i Danmark bør der laves en selvstændig lov, som regulerer forhold som fuldbyrdelse, forældelse, fortrolighed m.v., som i dag skal udledes af den almindelige retsplejelovgivning.

Ændring af retsafgiftsloven
Mediation afslu…tter to ud af tre konflikter og kan bidrage til færre sager ved domstolene og dermed færre offentlige udgifter. Derfor bør det være en del af retsafgiftsloven at anvende mediation før en evt. retssag.

Bedre adgang til fri proces
Ved at give parterne i konflikter bedre adgang til at få retshjælp og fri proces til udenretlig mediation, kan mange konflikter afslutt…es uden at belaste domstolene med længerevarende retssager.

Formel mediationsproces forud for domstolsproces
Alle parter, som anlægger en retssag ved de danske domstole, får tilbud om at forsøge at afslutt…e sagen ved hjælp af en retsmægler. 

Det er dog uhensigtsmæssigt, at parterne er nødsaget til at anlægge en retssag, før de præsenteres for muligheden for mægling. Derfor bør alle sager føres gennem en mediationsproces, med mindre parterne eksplicit fravælger det.

Offentlige myndigheder skal forsøge mediation
En offentlig forpligtelse til at forsøge at afslu…tte alle egnede konflikter ved mediation kan reducere antallet af sager med offentlige parter.

Branchepolitisk opmærksomhed
Flere brancher opererer med aftaler og vilkår, som er med til at fastsætte rammerne for parternes samarbejde – herunder også konfliktløsningsprocesser.

Et eksempel er bygge og anlægsbranchens ”Almindelige Betingelser for arbejder og leverancher i bygge og anlægsvirksomhed” (AB92). Sådanne vilkår er en del af forklaringen på den begrænsede brug af mediation, men rummer samtidig en mulighed for at fremme brugen af mediation.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00