Justitia: Unødige begrænsninger på adgangen til domstole

RETSSIKKERHED: Høje retsafgifter og snæver adgang til fri proces kan lægge unødige begrænsninger ned over adgangen til domstolsprøvelse. Det vurderer tænketanken Justitia på baggrund af nye analyser.

Høre retsafgifter og snæver adgang til fri proces er problematisk for en retsstat som Danmark, mener Marie Krogsgaard Pedersen, advokat ved tænketanken Justitia.
Høre retsafgifter og snæver adgang til fri proces er problematisk for en retsstat som Danmark, mener Marie Krogsgaard Pedersen, advokat ved tænketanken Justitia.Foto: Pressefoto
Kim Rosenkilde

Det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at det de senere år er blevet stadig sværere at opnå fri proces.

Kombineret med retsafgiter på op mod 150.000 for en byretssag er den reelle adgang til at få prøvet en sag ved landets domstole unødigt begrænset.

Det vurderer den juridiske tænketank Justitia på baggrund af to analyser af borgernes adgang til domstolene.

Ifølge Justitia er adgangen til at få prøvet sin ret ved domstolene en grundlæggende menneskeret og samtidig en forudsætning for, at domstolene kan udøve kontrol med forvaltningen.

Derfor er det centralt i en retsstat som den danske, at borgere ikke af økonomiske årsager afskæres fra at få prøvet en sag ved domstolene.

Det gælder ikke mindst i forhold til ressourcesvage borgere, hvis retsstilling blandt andet skal sikres gennem muligheden for fri proces.

”Derfor er det også retssikkerhedsmæssigt problematisk, at vi siden 60’erne har set en udvikling, hvor man politisk har sat barren højere og højere for at opnå fri proces. Det kan resultere i, at selv principielle sager aldrig bliver prøvet," siger advokat Marie Krogsgaard Pedersen fra Justitia i en kommentar til analysen.

Langt færre får fri proces
Siden 1960’erne er andelen af den danske befolkning, der opfylder de økonomiske betingelser for at opnå fri proces, da også faldet markant. 

I 1963 havde omkring 85 procent af befolkningen adgang til fri proces, i 1986 var dette tal faldet til 33 procent, og i 2009 var dækningsgraden henholdsvis 42 procent for enlige og 17 procent for par.

0:000:00