Minister: Ombudsmands skattekontor skal skabe tillid til Skat

SEMINAR: Regeringen, advokater og revisorer har en lang ønskeseddel til Ombudsmandens skattekontor. Tilliden til Skat skal genopbygges, generelle problemstillinger skal analyseres, og klager behandles.

Ved årsskiftet 2016/17 åbnede Folketingets Ombudsmand et nyt skattekontor.
Ved årsskiftet 2016/17 åbnede Folketingets Ombudsmand et nyt skattekontor.
Kim Rosenkilde

Tilliden – eller manglen på samme – står centralt i store dele af den offentlige debat om borgeres og virksomheders forhold til det skandaleombruste skattevæsen.

Med åbningen af et nyt skattekontor under Folketingets Ombudsmand håber både skatteminister Karsten Lauritzen (V) og centrale aktører fra advokat- og revisorbranchen at tage et væsentligt skridt i arbejdet med at genopbygge Skat og ikke mindst tilliden til Skat.

Ifølge skatteministeren skal det nye skattekontor ikke mindst ses som et forsøg på at få noget af borgernes store tillid til Ombudsmanden til at smitte af på skattevæsnet.

”Det er mit ønske, at vi via øget retssikkerhed med eksempelvis skattekontoret ved Ombudsmanden kan få genskabt noget af den tillid, som har lidt et knæk over for skattevæsnet,” sagde Karsten Lauritzen, da han fredag deltog i et seminar om Ombudsmandens nye skattekontor på Christiansborg.

Jeg tror, at det nye skattekontors udadvendte aktiviteter kan biddrage til at løfte og kvalificere hele debatten om retssikkerheden på skatteområdet.

Merete Agergaard
Direktør for kundeservice i Skat

Selv om ministeren snublede lidt i ordene og var tæt ved at kalde det nye skattekontor for en skatteombudsmand, så stod han ved formålet; At få genskabt tilliden til skat for derved at skabe en mere sikker grundlag for finansieringen af fremtidens velfærdssamfund.

Dårligere ry end fortjent
Det var Ombudsmanden selv, der havde indbudt interesserenter og andre interesserede til seminaret i anledning af, at det nye skattekontor åbnede i starten af januar.

Udover ministeren deltog blandt andet repræsentanter fra Advokat- og revisorbranchen.

Budskabet fra flere sider var i tråd med ministerens, at skattevæsnet har et dårligere ry, end det generelt er fortjent.

Og det vil det nye kontor hos Ombudsmanden kunne være med til at rette op på.

Dokumentation

Skattekontoret hos Ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand har godt 100 ansatte fordelt på 6 juridiske kontorer og en administrativ afdeling.

Skattekontoret er et juridisk kontor bestående af 11 jurister.

Skattekontoret har til opgave at holde øje med, at SKAT og de øvrige skattemyndigheder respekterer lovgivningen og god forvaltningsskik.

Som de øvrige juridiske kontorer hos ombudsmanden behandler Skattekontoret klager, tager sager op på eget initiativ og har mulighed for at lave større undersøgelser af mere generelle problemstillinger.

Det er en central opgave for Skattekontoret løbende at afrapportere sit arbejde – til læring for skattemyndighederne og andre interessenter.

Ombudsmandens skattekontor er oprettet i forlængelse af regeringens 'Retssikkerhedspakke 2' og med opbakning fra alle Folketingets partier.

Louise Vadheim Guldberg er chef for skattekontoret.

Kilde: Folketingets Ombudsmand


0:000:00