Nye tal: Markant færre borgere får fri proces

Stadig færre borgere får mulighed for at føre retssager på statens regning.

I 2006 blev der ført over 8.000 sager ved de danske byretter, hvor en borger havde fået bevilliget fri proces. Det tal var ti år senere faldet til godt 2.000 sager.

Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet, der er oversendt Folketingets Retsudvalg som svar på et spørgsmål stillet af Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Han ser udviklingen som et udtryk for, at borgernes adgang til fri proces er blevet for begrænset.

Blandt andet fordi grænsen for, hvornår man tjener for meget til at kunne få fri proces, er sat for lav.

”Det udelukker formentlig rigtig mange fra at søge fri proces. Og det gør jo, at mennesker eller virksomheder med mange penge og stor muskelkraft kan mase den mindrebemidlede,” siger Peter Skaarup.

Han mener derfor, at det er tid til at tage reglerne for fri proces op til fornyet overvejelse og se på, om ikke de bør gøres mindre restriktive.

SF kalder Pind i samråd
En stor del af faldet i sager med fri proces kom i kølvandet på en lovændring i 2007, der begrænsede adgangen til fri proces.

Blandt andet ved at personer med en retshjælpsforsikring som hovedregel ikke længere har adgang til fri proces

Udover et lille udsving under den økonomiske krise er niveauet fortsat med at falde år efter år frem til 2015. Dog med et aftagende nedgang de seneste år.

Samme udvikling går igen, når man ser på antallet af ansøgninger om fri proces, Civilstyrelsen har modtaget i perioden. Her er niveauet tæt på at være halveret.

Hos SF er retsordfører Lisbeth Bech Poulsen helt på linje med Dansk Folkeparti. Hun kalder tallene for ”bekymrende” og vil nu kalde justitsminister Søren Pind (V) i samråd for at få belyst udviklingen yderligere.

”Over tid ser tallene jo bare dårligere og dårligere ud. Det skal ikke være folks pengepung, der afgør, om de kan få en legitim sag prøvet,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Også hun peger på, at indtægtsgrænsen for fri proces ser ud til at være sat for lavt.

Adgang til fri proces udhules
Diskussionen om indtægtsgrænser for fri proces er langt fra ny.

Allerede i 2005 anbefalede Justitsministeriets Retsplejeråd at hæve bommen for, hvornår man tjente for meget til at kunne komme i betragtning til fri proces.

Den del af rådets anbefalinger valgte daværende justitsminister Lene Espersen (K) imidlertid at springe over, da hun fulgte op med den nye lovgivning, som trådte i kraft januar 2007.

I foråret var det så tænketanken Justitia, der med en analyse pegede på, at der gennem flere årtier er sket en løbende begrænsning i andelen af folk, der har adgang til fri proces.

Hos advokaternes brancheorganisation, Danske Advokater, mener man, at indtægtsgrænserne kan være en forklaring på de seneste års fald i antallet af sager med fri proces.

Vurderingen er, at indtægtsgrænserne ikke er fulgt med den almindelige lønudvikling.

Derfor er der gennem årene sket en reduktion i andelen af befolkningen, som reelt har adgang til fri proces.

”Konjunkturene kan skabe udsving i antallet af blandt andet arbejdsløse og dermed, hvor mange som har adgang. Men over tid er jeg sikker på, at der for hvert eneste år er blevet færre, der opfylder de økonomiske kriterier,” siger Karsten Høj, medlem af Danske Advokaters bestyrelse og partner ved Elmer Advokater.

Tvivl om lige adgang
Trods det faldende antal ansøgere om fri proces har Civilstyrelsen bevilliget fri proces i stort set samme antal sager gennem hele perioden fra 2007 til 2015.

Og ifølge justitsminister Søren Pind skal en del af faldet i antallet af sager med fri proces ses i lyset af et generelt fald i det samlede antal civile sager, der føres ved landets domstole.

Samtidig spiller det ifølge ham ind, at langt hovedparten af danskerne er dækket af en retshjælpsforsikring.

Med til billedet hører, at det samlede antal civile sager er faldet med omkring 27 procent siden 2007.

Faldet er dog markant større i sager om fri proces. Her er nedgangen på 54 procent fra 2007 til 2015.

Hertil kommer, at der ikke er sket en stigning i andelen af danskere, som har en retshjælpsforsikring i den pågældende periode. Niveauet har ligget på omkring 95 procent gennem de seneste mange år.

Samtidig er der en række områder, som ikke dækkes af en retshjælpsforsikring som eksempelvis ansættelsesretlige sager og arbejdsskadesager.

Udviklingen bekymrer også advokat Claus Guldager, der er formand for Advokatrådets Procesretsudvalg. Han mener ikke, at der er grund til at antage, at der er blevet færre civilretlige konflikter i samfundet. Nærmere tværtimod.

Alligevel er antallet af civile retssager "notorisk faldende."

"Derfor kan der være noget grundlæggende galt med fri proces ordningen, der netop er til for at give mindrebemidlede mulighed for at få en konflikt prøvet ved retten. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det bekymrende. Der skal principielt være lige adgang til retssystemet for borgerne.  Det er tilsyneladende ikke tilfældet i dag,” siger Claus Guldager.

Pind afviser ændringer
Og så er der blandt advokater en oplevelse af, at forsikringsselskaberne forsøger at presse honorarene, for at de selv kan spare penge.

Det er i hvert fald det indtryk, Dansk Folkepartis Peter Skaarup har fået, og en del af baggrunden for, at han har rejst spørgsmålet over for regeringen.

”Forsikringsselskaberne har en åbenlys interesse i at holde udgifterne nede. Og man kan komme i tvivl om, hvor stærk en rådgivning man så får gennem en retshjælpsforsikring, hvis mange advokater siger nej,” siger Peter Skaarup.

Justitsminister Søren Pind har imidlertid ingen aktuelle planer om at ændre på reglerne for fri proces.

Det fremgår af svaret til Peter Skaarup, hvor han skriver, at han ikke mener, at der ”på nuværende tidspunkt er anledning til at foreslå ændringer af de allerede gældende regler”.