Organisationer advarer mod stop for stofbehandling til udvisningsdømte
HØRING: Regeringens ambition om at begrænse stofbehandling for udvisningsdømte i fængslerne møder kritik. Trods advarsel om muligt konventionsbrud er der støtte fra et flertal i Folketinget.
Kim Rosenkilde
RedaktørMindre undervisning og misbrugsbehandling kan give større problemer i fængslerne og bringe Danmark på kant med sine internationale forpligtelser.
Det er budskabet i høringssvarene fra en række organisationer til et aktuelt lovforslag. Forslaget har til hensigt at forringe vilkårene for udvisningsdømte udlændinge, der afsoner i danske fængsler. De kritiske bemærkninger retter sig særligt mod lovforslagets intention om at begrænse de udenlandske indsattes adgang til misbrugsbehandling.
Fra Fængselsforbundets side peger man blandt andet på, at det vil kunne få ”uheldige menneskelige og retsprincipielle konsekvenser”.
”Forbundet tænker især på forslaget om, at indsatte, der er udvist ved dom, ikke skal have ret til misbrugsbehandling. Misbrugsbehandling retter sig nemlig ikke alene mod tiden efter løsladelsen, men i høj grad også mod tiden under afsoningen,” skriver forbundssekretær Rene Larsen i høringssvaret.
En opgørelse fra Justitsministeriet peger på, at omkring 10 pct. af de indsatte i landets fængsler er udvisningsdømte.
Dette tal er dog baseret på et øjebliksbillede lavet over en opgørelse fra 9. marts 2015. På denne dag var der ialt 229 udvisningsdømte afsonere samlet for såvel åbne som lukkede fængsler og arresthuse.
Ifølge Justitsministeriet modtager omkring 1.500 udenlandske stasborgere årligt en udvisningsdom i forbindelse med en dom for kriminalitet.
Ud af de 1.520 udvisningsdømte i 2015 var de 1.024 dog ifølge Udlændingestyrelsen registreret udrejst af Danmark pr. 3. april 2016.
Fortsat adgang til metadon
Samlet set ønsker regeringen med lovforslaget at afskære de udvisningsdømte afsonere fra en række tilbud i fængslerne, som ifølge regeringen sigter mod resocialisering i Danmark.
Konkret skal Kriminalforsorgen ikke længere udarbejde handleplaner for udvigningsdømtes tid efter afsoning, de skal afskæres fra at deltage i undervisning og uddannelse, og så skal adgangen til misbrugsbehandling begrænses.
At vi fjerner behandlingsmuligheder er i og for sig fint.
Trine Bramsen (S)
Retsordfører
Set i forhold til misbrugsbehandling betyder det, at lovforslaget som udgangspunkt vil afskære de udvisningsdømte for det, Justitsministeriet betegner som sociale behandlingstilbud. Medicinsk behandling med blandt andet metadon skal udvisningsdømte fortsat have adgang til.
Hos Institut for Menneskerettigheder mener man imidlertid, at Justitsministeriets opdeling mellem social og medicinsk behandling svarer dårligt overens med virkeligheden.
”Selv om social stofmisbrugsbehandling uden for fængslerne i dansk ret er reguleret i socialretten, er der tale om en behandlingsform, der er meget tæt forbundet med sundhedsfaglige behandling af den stofafhængige,” skriver instituttet.
Om lovforslaget
Det foreslås med lovforslaget at begrænse udvisningsdømte indsattes adgang til at deltage i uddannelse, undervisning og programvirksomhed i fængslerne samt modtage sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug.
Samtidig foreslås det at afskaffe kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner for udvisningsdømte indsatte for tiden efter deres løsladelse.
Disse stramninger af afsoningsvilkårene vil ifølge regeringen sende et klart præventivt signal til kriminelle udlændinge og bidrage til en styrket retsfølelse for så vidt angår, at udlændinge, der kommer til landet med kriminalitet for øje, skal opleve afsoning i et dansk fængsel som en reel straf.
Lovforslaget forventes endeligt vedtaget inden udgangen af april med ikrafttræden 1. juli 2017.
