Oxfeldt: Opgør med rigide måltal

Af Claus Oxfeldt
Formand for Politiforbundet 

Retspolitikken har aldrig fyldt mere i samfundsdebatten og i medierne end i disse år.

Globalisering, digitalisering og forandringer følges også af utryghed og usikkerhed. Det kan altså mærkes, at verden bliver mindre - og mere diversificeret.

Som justitsminister er en politiker garanteret al den medie- og profileringstid, han eller hun kunne ønske sig. Emner som tryghed, kriminalitet, sikkerhed og retssikkerhed afgør valg i dag – og ligger næsten implicit som understrøm i alle politiske debatter.

Ingen populisme fra Pind
Der er forskellige måder at tackle rollen som justitsminister på. Handlekraftig, tough-on-crime, klar til at undersøge alle mediesager - eller ganske enkelt gemme sig bag embedsværkets statistikker og Finansministeriets dagsordener. 

Vi har med de seneste fem-seks justitsministre prøvet alle typer samfundsudvikling og politiske tilgange. Anderledes er det heldigvis med Søren Pind, og i øvrigt også hans forgænger, Mette Frederiksen. De har ikke gemt sig bag regneark eller statistikker.

De færreste forstår eller kan se meningen med registreringen og måltalsbrugen i politiet. 

Claus Oxfeldt
Formand for Politiforbundet

Søren Pind har heller ikke handlet populistisk og flydt med privatiseringsstrømmen under sit første år som justitsminister. Tænk bare på det populistiske pres for helt at lukke grænsen (og dermed også politiets sidste rest af overskud!). Han stod imod. Det roste jeg ham for for et par uger siden i et debatindlæg. Han har taget politiets krise på sig og taget ansvar. Han har inddraget virkeligheden og de faglige organisationer. Så vidt så godt.

Opgør med måltal
Nu kommer det svære andet år. For krisen fortsætter, og der er kun taget små skridt, som først virker om nogle år. Nu skal justitsministeren levere de egentlige, svære opgør med fortiden. Helt centralt et opgør med New Public Management-vældet, og det måltals-og registreringsvanvid, som kvæler fagligheden. Søren Pind kan ikke bjærge politiet uden dette nødvendige opgør.

På Folkemødet 2016 stod det klart, at de færreste forstår eller kan se meningen med registreringen og måltalsbrugen i politiet. Såvel direktøren for Cepos som for Ramböll, der ellers begge er fortalere for måling og registrering, undrede sig over brugen af samme i politiet. Måling kræver klar personaleledelse og inddragelse af faglighed, forklarede de.

Ved samme debat kom det ligeledes frem fra politifolk, at rigide måltal stadig bruges flittigt i politiet, særligt på færdselsområdet. Til stor overraskelse for bl.a. Peter Skaarup (DF), som havde fået at vide, at de var blevet afskaffet for længst.

Med andre ord, styringen af politiet står ikke mål med det, som borgere og politikere tror, og som Politiforbundet har advaret om igen og igen. Der skal styr på ledelsen – så den igen styrer efter faglighed fremfor konsulenternes ødelæggende kurs. Det er et krav til dig, Søren Pind, fra alle borgere, politifolk, Politiforbundet og velfærdssamfundet. Du leder efter ressourcer til politiet. Jeg vil vove at påstå, at en del ligger gemt i administration og dokumentation af et måltalssystem, der for længst har overlevet sig selv.

Politiet skal være til stede
Det samme gælder retspolitisk i forhold til tacklingen af store udfordringer som radikalisering, parallelsamfund og integration. Igen slog eksperterne fast, at opgaven kun kan løses med politifolk til stede, og som en del af den forebyggende indsats.

Et politi, som har tid og kan engagere sig forebyggende. Det politi er skåret væk de seneste fem år. Det skal tilbage. Ellers virker planerne ikke. Sådan lyder det fra fagpersoner med kendskab til SSP, gadeplansarbejde og erfaringer fra miljøerne.

Politiforbundet står gerne ved din side, Søren Pind. Men det kræver store opgør og et kursskifte at returnere til virkeligheden efter så mange år med registreringsvælde.

Samfundet ønsker et opgør. Politiforbundet ønsker det. Det er nødvendigt. Hold fast i opgøret, Søren Pind.