Pind: Vi sikrer flere betjente og fortsat grænsekontrol

Regeringen indgik fredag eftermiddag en aftale om næste års finanslov med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative.

Aftalen indeholder en række initiativer inden for retsområdet. I kroner og øre er det største element en reserve på 220 millioner kroner til fortsættelse af den midlertidige grænsekontrol.

Den nuværende kontrolindsats blev i sidste uge forlænget frem til midt i februar 2017. Hvad der derefter skal ske er fortsat uvist.

Dermed er det også usikkert, hvorvidt de afsatte midler reelt vil blive brugt. For 2016 har der været afsat 200 millioner kroner, som alle har fået ben at gå på.

Jeg ser ikke for mig, at vi afbestiller grænsekontrollen, som landet ligger nu,

Søren Pind (V)
Justitsminister

Justitsminister Søren Pind (V) kalder pengene en ”brandforsikring”, og hans forventning er, at der vil kunne ske en forlængelse efter februar.

”Det er en konstant levende diskussion, hvor vi hele tiden skal afveje, hvad der er nyttigt, og hvad der ikke er. Men jeg ser ikke for mig, at vi afbestiller grænsekontrollen, som landet ligger nu,” siger Søren Pind (V).

Juniorbetjente med pistoler
Som noget nyt oprettes også en helt ny halv-årig politiuddannelse af såkaldte politikadetter.

Kadetterne skal igennem en række af de samme moduler, som politiets basisuddannelse og skal blandt andet kunne løse opgaver med grænsekontrol, bevogtning og fangetransport.

Kadetterne skal have politimyndighed og bære våben. Inden september 2018 skal der være uddannet 345 nye politikadetter. Heraf skal de første 125 optages til marts.

Justitsministeren kalder den nye ordning for en slags ”mesterlære,” der skal fungere som en ny fødekanal ind i politiet og samtidig imødekomme nogle af de akutte problemer med overarbejde i politiet.

”Det er et forsøg på at skabe en ny vej ind i politiet, samtidig med at man løser nogle akutte opgaver, som er væsentlige, og som også er forandrede opgaver, som vi jo ikke rigtig har haft før,” siger Søren Pind.

Samlet forventes den nye uddannelse at koste 66 millioner kroner årligt i 2017 stigende til 198 millioner kroner i 2019 og 2020.

Ingen placering af politiskole
Finansloven bød til gengæld ikke på nogen afklaring af polemikken om placering af en ny politiskole i det vestlige Danmark.

Det spørgsmål er sparket tilbage til forligskredsen omkring politiets økonomi, som ud over de borgerlige partier også indbefatter Socialdemokratiet.

Men det er ifølge Søren Pind ikke et nederlag for regeringen, der ellers klart har meldt ud, at man vil bygge nyt i Herning. Ifølge ham er det ikke regeringens ønske at få spørgsmålet om politiskolens placering ind i finanslovforhandlingerne.

”Det var et krav fra et af partierne, der deltog. Det er klart, at forligskredsen skal mødes omkring det her, og den drøftelse må vi så tage. Men politiets indstilling er fuldstændig klar. Rigspolitiet ønsker af en lang række årsager, at det skal være nybyggeri. Det nybyggeri agter regeringen at placere i Herning,” siger Søren Pind.

Det efterlader samtidig et spørgsmål om finansieringen af en ny skole. Regeringen har lagt op til den dyrere løsning med nybyggeri, og nu er det ikke mindst Dansk Folkeparti, der er fortalere for muligheden for en potentielt billigere løsning ved at tage et eksisterende byggeri i brug  

Blandt finanslovaftalens øvrige retspolitiske tiltag er der en udmøntning af regeringens såkaldte straf-skærpelsespulje.

Den går til at hæve straffen for ulovlig våbenbesiddelse, sådan at minimumsstraffen hæves fra et år til to år.

Enighed om nødbremse 
Som det også lå i regeringens udspil til finansloven, bakker aftalepartierne op om, at der etableres en såkaldt nødbremse.

Det skal gøre det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen i tilfælde af, at det europæiske Dublin-samarbejde bryder sammen.

”Det, nødbremsesituationen tager sigte på, er en evne for myndighederne til at kunne forhindre en situation, hvor rigtig mange mennesker kommer på en gang, og hvor den danske grænse for så vidt bliver overløbet,” siger Søren Pind.

Inspirationen til nødbremsen kommer fra Norge.

Hensigten er, at der skal kunne trækkes i nødbremsen i en situation, hvor ’Dublinsystemet formelt set stadig fungerer’, men hvor samarbejdet ’reelt er ophørt med at fungere’.

Til ’nødrets’-situationer
I en sådan situation kan Danmark ifølge regeringen ikke ud fra en folkeretlig vurdering længere anses for forpligtet til at følge Dublinprocedurerne.

De mere konkrete vurderinger af, hvad der i praksis skal til for, at en regering kan trække i nødbremsen, blev ikke fremlagt i forbindelse med præsentationen af finanslovaftalen.

Men Søren Pind understreger, at hans ministerium har undersøgt konsekvenserne i forhold til EU-retten.

”Opstår der – og nu vil jeg meget nødig hæftes på den nøjagtige ordlyd, for der her er meget fin jura – en nødretslignende situation eller detslige, så vil man se det,” siger Søren Pind.

For de helt præcise betingelser henviser han til et kommende lovforslag.