Professor: Tilvalgsordning kræver fuld afgivelse af suverænitet

RETSFORBEHOLD: Den politiske aftale om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning kræver, at Danmark afgiver suverænitet på alle de områder, forbeholdet dækker. Også asyl- og indvandrerpolitikken, siger professor med speciale i grundlovsforhold.

Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man det, eller også er man det ikke. På samme måde forholder det sig med national suverænitet efter den danske Grundlovs §20.

Enten har vi suverænitet, eller også har vi det ikke. Derfor skurer det noget i ørerne på juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet, når et stort politisk flertal på Christiansborg vil gøre op med retsforbeholdet og samtidig sikre dansk selvbestemmelse på blandt andet udlændingeområdet ved at erstatte forbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning.

Særligt når det sker med henvisning til en lignende ordning i Irland og Storbritannien. Til forskel fra de to lande forhindrer den danske grundlovs §20 nemlig, at de danske folketingspolitikere fra sag til sag kan vælge, om Danmark skal være omfattet af det overnationale samarbejde eller ej.

Enten er en kompetence på et område overladt til EU, eller også er den ikke overladt. Og hvis en kompetence overlades, skal det ske efter proceduren i § 20, det vil sige med fem-sjettedel flertal i Folketinget eller folkeafstemning.

”En tilvalgsmodel indbefatter, at man siger ja til at afgive suveræniteten på alle områder, der er omfattet. Som den politiske aftale ser ud, smider man derfor hele det retslige samarbejde på bordet til en folkeafstemning,” siger Peter Pagh.

Kreativ grundlovs-fortolkning

Det vil skabe en særegen situation, hvor den danske befolkning statsretligt har afgivet suveræniteten på området, men hvor ”pakken ikke er modtaget” EU-retligt, som Peter Pagh udtrykker det.

Det danske retsforbehold med alle dets undtagelser i forhold til asyl- og indvandrerpolitik, politiefterforskning og strafferetligt samarbejde vil på den måde være en saga blot. I stedet vil de danske undtagelser blive forankret i EU's Lissabon-traktat og være af ren politisk karakter.

Forstået på den måde er den politiske aftale om en tilvalgsordning udelukkende en erklæring fra et flertal i Folketinget om, at de lover vælgerne ikke at overlade EU alle de beføjelser, som folkeafstemningen reelt giver hjemmel til.

”Det er jo ikke lige det, der er tanken med grundlovens §20. Men det er den kreative fortolkning, man anlægger. Og man kan ikke med sikkerhed sige, at det er forkert. Men jeg ved ikke, hvordan man vil forklare borgerne det, for formelt skal vi jo stemme om, at vi overlader det hele til EU. Og så ligger der så en politisk aftale nedenunder,” siger Peter Pagh.

Den samme grundlæggende enten-eller-problemstilling i forhold til suverænitet gjorde nu afdøde juraprofessor Henrik Zahle allerede opmærksom på i forbindelse med afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.

Dengang som nu er det et kildent punkt for de politikere, der gerne vil intensivere Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet, men som også ved, at afgivelse af suverænitet er noget, som mange danskere er principielt skeptiske over for.

Send undtagelser til afstemning

Peter Pagh har imidlertid fortsat svært ved at forstå, hvorfor man vælger at præsentere en tilvalgsmodel, hvor man som udgangspunkt skal afgive den fulde suverænitet som en løsning.

Han mener, at man ville komme bedre ud af det, hvis man i forbindelse med folkeafstemningen valgte, hvilke dele af retsforbeholdet man vil forkaste, og hvilke dele man vil beholde. Danmark kan godt vælge at overdrage suverænitet på det politimæssige samarbejde, men ikke asylområdet.

Det skal blot fremgå af den tiltrædelseslov, der sendes til afstemning, hvilke punkter i det traktatfæstede samarbejde på retsområdet vi ønsker at deltage i.

”Konstruktionen er grundlæggende ret enkel. Vi skal bare sige, hvad vi vil have ud. Så i stedet for at tage hele den fjerde brik i Edingburgh-aftalen ud, så tager man en del ud og overgiver suverænitet der. Det forekommer mig at være det mest logiske i forhold til det, man argumenterer for,” siger Peter Pagh.

Af den politiske aftale om at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning fremgår det, at partierne bag giver hinanden vetoret i forhold til at tiltræde retsakter om asyl og indvandring.

Samtidig er partierne dog på forhånd enige om at tiltræde Dublin III-forordningen, som blandt andet medfører, at asylansøgere skal have behandlet deres sag i det første land i EU, de kommer til. Og Eurodac-forodningen, som danner grundlaget for EU's database med asylansøgeres fingeraftryk.

Det komplicerer billedet i forhold til at fastholde retsforbeholdet for asyl og indvandring generelt.

Tilvalg oversælges

Af aftaleteksten fremgår det også, at Danmark med en tilvalgsordning selv kan vælge, hvilke af Kommissionens lovforslag vi skal være med i. Også når det gælder ny lovgivning på områder, hvor Danmark allerede deltager.

Som Peter Pagh ser det, er regeringen og de øvrige aftalepartier imidlertid faretruende tæt på at stikke vælgerne blår i øjnene, når de på den måde fremstiller en tilvalgsordning, som en buffet, hvor man kan vælge til og fra efter forgodtbefindende.

”Hvis vi bruger opt in-modellen, så skal vi, når et forslag til en ændring af en forordning eller en retsakt fremsættes, sige, om vi vil være med eller ej. Siger vi ja, så er vi inde, uden at vide, hvad resultatet af de efterfølgende forhandlinger bliver. Og så fanger bordet,” siger Peter Pagh.

Den risiko kan man komme uden om ved at vente med at tage stilling til, om man vil være med eller ej, til de øvrige lande er blevet enige og har stemt. Det fremgår også af den politiske aftaletekst.

Men så frasiger Danmark sig samtidig muligheden for at påvirke udformningen af de nye regler.

”Jeg synes i den grad, at det her bliver oversolgt. Hvis man vælger at lurepasse, så er det selvfølgelig rigtigt, at man ikke siger ja til noget, man ikke ønsker. Det kan jo være fornuftigt nok. Men man skal ikke fremstille det som om, at Danmark kommer til fuldstændig at kunne sortere sin egen buket. Det kan vi selvfølgelig ikke,” siger Peter Pagh.

  • Anmeld

    Torben Groth

    Hvorfor gemme vigtige forhold omkring en folkeafstemning

    Jeg ville ønske at Ja partier ville spille med åbne kort når det gælder at sælge ud af Danmark, men det sker nok ikke. Sidste valg til EU vidste med al tydelighed at vi ønsker mindre EU og ikke mere. Sidst har folkeafstemningen i Grækenland givet et vink med en vognstang. Her ser det heller ikke ud til at politikerne har "set" og opfattet hvad der sker. Skal der en borgerkrig til førend de opfatter hvad befolkningerne mener!

  • Anmeld

    Morten Dreyer

    Det betyder ja til EUs politik på indvandringen

    Peter Pagh udtrykker det prisværdigt klart.

    Løkkes forslag er reelt en fuldkommen opsigelse af hele Retsforbeholdet.

    Det forsøges skjult med Europol sagen, men bliver det et ja, så er det et åbent spørgsmål om hvornår et simpelt flertal i Folketinget vil inddrage hele pakken.

  • Anmeld

    Thomas Hansen

    Svaret er: TTIP

    - derfor skal den fulde suverænitet afgives asap, så Danmark ikke (igen) bliver et problem for EU, når denne "demokratiets endelige dødsdom" snart bliver underskrevet.

  • Anmeld

    Ursula Overgaard

    EU - Helvedes forgård – og der er temmelig varmt.

    Tilvalgsordningen erstatter retsforbeholdet. Derved overdrages suverænitet på ALLE områder til EU – fx EUs udlændinge- og asylpolitik, skønt man erklærer, at man IKKE vil tilslutte sig EUs udlændinge- og asylpolitik.

    Naturligvis skal Danmark være med i Europol. Problemet er bl.a., at politikerne bruger Europol, terrortruslen, børneporno m.m. som løftestang til at afgive suveræniteten på ALLE områder.

    Den danske regering har forhandlet sig frem til de øvrige medlemslandes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den Storbritannien og Irland har på retsområdet. - Modellen indebærer en stillingtagen til retssamarbejdet - fra sag til sag - og kræver en folkeafstemning i Danmark.

    MEN - EN TILVALGSORDNING KAN - FØR ELLER SIDEN - ENDE MED, AT EU BESTEMMER BL.A. DEN DANSKE RETS- OG UDLÆNDINGEPOLITIK.

    HUSK: Flere og flere borgere bliver klar over, at EU forsøger at tage stadig større lunser af nationalstatens suverænitet. Det frie folkestyre er ved at forsvinde, herunder den borgerlige frihed. I stedet får vi et domstolsstyre uden demokratisk legitimitet. EU-domstolen arbejder med en fortolkning af traktater og direktiver, som gør, at det, der i går var et rent dansk anliggende, i morgen kan høre under EU. - EU’s overnationale domstol dømmer os - i lighedens og broderskabets hellige navn - til at tømme lommerne, så alle europæere kan ende med at blive lige - fattige.

  • Anmeld

    Preben Svendsen

    tilvalgsordning

    Hvert enkelt forbehold skal/bør sendes til folkeafstemning. Ellers er der frit slag for en hvilken som helst regering der ønsker at tækkes Tyskland og Frankrig. En hvilken som helst afgivelse af suverænitet skal afgøres ved en folkeafstemning. Man kan så kun håbe på at politikerne er ærlige om konsekvenserne, hvilket nogle gange kan være tvivlsomt. .

  • Anmeld

    Jeppe Juhl

    EU s endeligt

    Vil vi beholde et tåle-ligt forhold til vore naboer i EU, bør vi også ta ansvar og ikke tørre
    dovenskaben af på central-administrationen i Bruxelles.

    Det er ikke et spørgsmål om bekæmpelse af pædofili og andre uhumskheder, men at bevare sit selvværd og et tåle-ligt samfund for vore efterkommere.

    Stem nej til totalitarisme og ensretning

  • Anmeld

    Poul B.

    Vi skal stemme om en 'pakke'. I den er der sikkert gode og dårlige ting!

    Jeg vil sige JA til de gode ting, men nej til de dårlige ting, og de ting, som jeg ikke kan overse, vil jeg fravælge ved at sige NEJ. Men det får jeg ikke lov til. Det må være snusfornuft!. Hertil kommer at politikere, lærte folk, almindelige borgere, nye unge vælgere, ældre vælgere med 'light demens', samt de som i 50 år har stemt venstre eller socialdemokratisk el. lign. uden at kunne forklare 'hvorfor', har delt sig i to lejre, næste fifty-fifty, hvor mange postulater og tilsvininger er slibrige. (Sig JA eller du er pædofil. Horribelt). Det ville være godt om et JA eller NEJ til en sådan 'lykkehjuls-pakke'blev bekræftet ved valget af 5/6 flertal. Den suverænitet, som JA- sigerne vil overgive til et bovlam ikke føderal-duelig EU, er efter min mening ikke forstandige. Tag blyanterne fra dem! Tak.Siger jeg JA, aner jeg ikke hvad jeg gør. Gør du? Valg-pakken er en ommer. Stem NEJ!
    Den grundlovssikrede ret vi har jf. §20 er ikke helt tosset........smiler

  • Anmeld

    Poul B.

    Hvor stærk er lille Danmarks stemme?

    PP skrev bl.a.: "......Men så frasiger Danmark sig samtidig muligheden for at påvirke udformningen af de nye regler." Citat slut. Hvor stærk er vor stemme?
    For hver gang vi har èn MEP stemme (13... hvoraf 6 allerede er imod de 7), er der 56 andre nationalitetsstemmer! DEO lavede en metafor: Lod 56 mand klappe kraftigt, og bad så èn mere med at 'klappe kraftigt med'. Tænk: Man kunne slet ikke høre tilvæksten i applausen!

  • Anmeld

    Morten Christiansen

    Kunne det tænkes

    Jeg er sikker på at det skjuler noget mere aktuelt at man vælger at lave en samlet pakke på afstemning, kunne det tænkes at grundloven også er indrettet for at beskytte os mod politikerne så de ikke kan gøre tingene hen over hoved på befolkningen

Skriv et svar

Din email deles ikke med nogen og bruges kun til at verificere afsender.

Altinget værdsætter konstruktiv debat. Men vi forbeholder os ret til uden varsel at slette indlæg, der virker stødende, personligt krænkende, er anonyme, ikke forholder sig til emnet eller på anden måde er uacceptable for et seriøst netmedie. Læs mere om regler for kommentarer herTak, fordi du deltager. 

 

 

Forrige artikel Liberalisering af advokatbranchen udskydes Næste artikel Mette Frederiksen tilfreds med ny Eritrea-redegørelse Mette Frederiksen tilfreds med ny Eritrea-redegørelse

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement

Velkommen til Altinget

Altinget er en uafhængig, journalistisk netavis, der skriver om dansk og international politik. Bestil Altingets gratis daglige overblik.

God fornøjelse,


Mvh. Rasmus Nielsen, chefredaktør