Regeringen indleder forhandling om ny bandepakke

DOKUMENTATION: Regeringen har med "Bander bag tremmer" fremsat 28 tiltag, der skal være med til at bekæmpe rocker- og bandekriminalitet. Se alle initiativerne her.

Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Kim Rosenkilde

Lørdag præsenterede regeringen en ny samlet rocker- og bandepakke, som skal være med til at dæmme op for særligt den voldelige organiserede kriminalitet.

Pakken består af 28 initiativer med skærpet straf for skyderi, et opholdsforbud i særlige områder efter endt afsoning og afskaffelsen af prøveløsladelse for personer dømt for rocker- eller banderelaterede forbrydelser.

Onsdag indledes de politiske forhandlinger, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forventer kan falde på plads tilstrækkeligt hurtigt til, at der vil kunne fremsættes lovforslag til implementering af forslagene allerede i denne folketingssamling.

Enkelte initiativer er dog allerede sat i søen. Blandt andet er et lovforslag, som skal give kommuner mulighed for at lukke rockerborge sendt i høring, mens det med finansloven for 2017 blev besluttet at fordoble minimumsstraffen for besiddelse af skarpladte skydevåben fra et til to år.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har på nuværende tidspunkt meldt sig positive over for regeringens forslag. 

Her følger den samlede liste over initiativerne i regeringens rocker- og bandepakke. De 28 initiativer er fordelt på tre indsatsområder.

Første indsatsområde: Tryghed og sikkerhed for borgerne

1. Skærpet straf for skyderier i det offentlige rum

2. Opholdsforbud i særlige områder efter afsoning

0:000:00