S: Mangel på jurister skader grønlændernes retssikkerhed

Af Karin Gaardsted (S)
Grønlandsordfører

Grønland er på mange måder anderledes end de to andre dele af Rigsfællesskabet, Danmark og Færøerne. Afstandene er langt større og befolkningen mere spredt over enorme områder.

Også på retsområdet er Grønland speciel. Med henvisning til netop de særlige grønlandske forhold, har man den dag i dag stadig et anderledes juridisk system ved retterne i første instans i Grønland – kredsretterne – end man har i resten af Rigsfællesskabet.

Ingen jurister 
Kredsretterne i Grønland er bemandet med lægdommere, lægforsvarere og mange gange også læganklagere. Sådan har det været i mange år.

Det har været vigtigt, at grønlændere har kunnet forstå alt, hvad der skulle ske under retsforhandlingerne. Men har det været godt for retssikkerheden? Det er et spørgsmål, som vi bliver nødt til at stille, for selvom lægfolkene yder en stor og prisværdig indsats, er det ikke rimeligt for borgerne, at der ingen jurister er til stede.

I Danmark og på Færøerne er 1. instansretterne derimod bemandet af uddannede jurister. Og det er nødvendigt, fordi sagerne ofte har en høj kompleksitet.

Med fremskridtet i de teknologiske muligheder, kunne man eventuelt åbne for et jurastudie, enten som fjernstudie fra et dansk universitet skræddersyet Grønland, eller som et udbud i Grønland under et dansk universitet.

Karin Gaardsted (S)
Grønlandsordfører

Den samme kompleksitet i sagerne finder man i Grønland. Også her er der sager om karteldannelser, international virksomhedsret og andre sager af tilsvarende omfang. Netop derfor er tiden måske inde til, at denne forskelsbehandling af borgerne i Rigsfællesskabet bliver bragt til ophør. Alle borgere har krav på et ensartet højt retssikkerhedsniveau.

Sproget kommer til at halte
Der vil dog være en række opgaver, der skal løses, før vi kan nå målet om et ensartet højt retssikkerhedsniveau. Udfordringerne handler blandt andet om sprogkundskaber, rekruttering/fastholdelse og uddannelse.

Sprogligt fungerer retterne i Grønland i dag allerede med en høj grad af tolkning, men hvis vi fra den ene dag til den anden indfører krav om juridisk uddannet personale ved de grønlandske kredsretter, vil tolkningsbehovet stige markant, da vi i så fald er nødt til at hente danske jurister til Grønland for at udføre opgaverne.

Det er i forvejen svært for Selvstyret at fastholde en stor del af de unge danske fuldmægtige, der tager halvandet til to års ansættelse i Grønland, inden de vender tilbage til Danmark. Dermed vil en overgang til juridisk uddannet personale kunne forventes at føre til en manglende kontinuitet i medarbejderstaben.

Uddan flere grønlandske jurister
En løsning kunne være at uddanne flere grønlandske jurister. I dag udbydes jurastudiet ikke i Grønland. Det skyldes blandt andet, at den begrænsede mængde studerende vil gøre det svært at skabe et tilstrækkeligt fagligt miljø på uddannelsen. I praksis betyder det, at grønlandske unge skal til Danmark eller andre lande for at læse jura.

Men med fremskridtet i de teknologiske muligheder kunne man eventuelt åbne for et jurastudie enten som fjernstudie fra et dansk universitet skræddersyet Grønland eller som et udbud i Grønland under et dansk universitet.

Retsområdet i Grønland er dansk ansvar. Derfor er det også op til os at tage vare på, at retssikkerheden er ens for alle i Rigsfællesskabet. En overgang til juridisk uddannet personale vil måske skulle foregå i etaper, men løsningerne på de særlige grønlandske forhold er til stede, hvis vi har viljen til at gennemføre dem.