Sikkerhedsvirksomheder: Private aktører løser vitale sikkerhedsopgaver

Af Tom Laursen
Formand for Vagt- og Sikkerhedsindustrien og adm. direktør i Securitas A/S.

I Københavns Lufthavn bliver vi mødt af privat ansatte, der tjekker os og vores håndbagage. Det er sjældent, at der i den sammenhæng stilles spørgsmål ved, om private kan stå for vitale sikkerhedsopgaver.

Tom Laursen
Vagt- og Sikkerhedsindustrien

Flere af bidragsyderne i denne debat har givet udtryk for skepsis over at lade private vagt- og sikkerhedsvirksomheder løse opgaver for politiet, og flere skræmmebilleder bliver bragt til torvs.

Rita Bundgaard fra HK Stat skriver eksempelvis, at det vil være uforsvarligt at begynde med det, hun kalder politiske eksperimenter, der udliciterer danskernes tryghed.

Derfor er der behov for, endnu en gang, at nuancere debatten.

Privat sikkerhed i lufthavnen
I dag ses eksempler på, at private løser vitale samfundsopgaver med betydning for andre menneskers sikkerhed: På vej ind til afgangshallen i Københavns Lufthavn, og i mange andre af verdens lufthavne, bliver vi mødt af privat ansatte, der tjekker os og vores håndbagage.

Det er sjældent, at der i den sammenhæng stilles spørgsmål ved, om private kan stå for vitale sikkerhedsopgaver. De fleste lader til at acceptere at lægge deres sikkerhed i private hænder, når de skal flyve.

Normal praksis i Sverige
I Sverige ses også eksempler på, at private løser vitale sikkerhedsopgaver. Svensk Kärnbränslehantering AB, der står for at håndtere radioaktivt affald fra de svenske kernekraftværker, har for nyligt valgt en privat leverandør til at stå for alarmudrykning og bevogtningen af deres anlæg. Her er sikkerhed i høj grad et nøgleord.

I Sverige tænkes private også ind i sikkerheden andre steder – for eksempel ved sportskonkurrencer, festivaler og koncerter. Det er forholdsvis normal praksis, at private vagter bistår ved forskellige sikkerhedsopgaver.

Det er formentlig de færreste, der opfatter sikkerhedsniveauet i det svenske samfund som lavt. Tværtimod er Sverige et land, som vi ofte sammenligner os med.

Rigspolitiet kvalitetssikrer
Det er derfor ikke per automatik uansvarligt at konkurrenceudsætte opgaver, heller ikke på politiets område. Ved konkurrenceudsættelse er det ordregiver, i dette tilfælde Rigspolitiet, der stiller krav til reaktionstider, uddannelsesniveau og bemanding.

Der er god mulighed for at gå i dialog om, hvilke krav politiet stiller, så man i fællesskab kan finde frem til en løsning med den rette kvalitet og økonomi. Ved konkurrenceudsættelse er det således Rigspolitiet, og ikke de enkelte leverandører, som definerer kvalitetsniveauet og dermed sikkerhedsniveauet.

For at mane de sædvanlige skræmmebilleder i jorden, som også præger denne debatrække på Altinget, skal det understreges igen, at private leverandører ikke ønsker at udføre opgaver, der indebærer udøvelse af magt. De ønsker heller ikke, at vagter skal bære våben.

Som flere debattører allerede har peget på, kræver det ikke nødvendigvis en politiuddannelse at løse visse af de opgaver, som i dag ligger hos politiet. Virkeligheden er, at mange af politiets opgaver i stedet kræver en omfattende teknisk indsigt, et stort logistisk overblik eller betydelige administrative muskler.

Inden for disse discipliner har de private leverandører specialiseret sig, og her kan vi for alvor tilbyde politiet en hjælpende hånd. Det kan give et tiltrængt bidrag til aflastningen af politiet, hvis betjente skal friholdes til politiarbejde.

Private løser allerede i dag specialiserede og tryghedsskabende opgaver herhjemme, eksempelvis i psykiatrien og på Københavns Hovedbanegård, hvor tusindvis af mennesker færdes dagligt. Derfor vil det netop være ansvarligt at afsøge alle muligheder for at aflaste politiet og se på, hvordan private aktører kan udgøre en del af løsningen.