Socialdemokratiet er Løkkes største retspolitiske støtte

OPGØRELSE: Socialdemokratiet har stemt for alle retspolitiske lovforslag fremsat af regeringen siden den borgerlige valgsejr i 2015. Helt naturligt, siger S-retsordfører.

Mens Justitsministeriets embedsfolk holder juleferie, kan de se tilbage på 29 lovforslag, der er bragt hele vejen gennem lovmøllen, siden V-regeringen kom til.

Alle lovforslag er fremsat under tiden med Søren Pind som justitsminister. Og alle regeringens lovforslag er blevet støttet af Socialdemokratiet.

Også Dansk Folkeparti har støttet alle forslag. Men i en enkelt sag er partiet gået imod både Søren Pind og Socialdemokratiet.

Det skete med Dansk Folkepartis tilslutning til et fælles lovforslag med Enhedslisten, SF og Alternativet om at tilbagerulle dele af offentlighedslovens såkaldte ministerbetjeningsregel.

På den parlamentariske bundlinje gør det Socialdemokratiet til den mest solide støtte af det seneste halvandet års borgerligt anførte retspolitik.

Det er helt naturligt, mener Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

”Jeg ser det som udtryk for, at vi har kunnet tvinge regeringen til en bestemt retspolitik. Og at regeringen har valgt at videreføre en række punkter, som blev sat i søen under SR-regeringen,” siger hun.

Enkelte afvigelser i blå blok
Lovforslagene dækker bredt på tværs af ikke mindst straffelov, retsplejelov og PET-loven.

Det gælder eksempelvis øget straf for voldtægt, øget mulighed for retsforfølgelse af såkaldte ’foreign fighters’, digitalisering af retsprocesser, oprettelsen af fremtidsfuldmagter og senest en de facto afskaffelse af de særlige slettefrister for PET's opbevaring af personlig data.

Mens Dansk Folkepartis eneste udestående med Søren Pind knytter sig til det parlamentariske lovforslag om offentlighedsloven, så gik Konservative imod Venstre på spørgsmålet om at indføre 48 timers betænkningstid ved optagelse af såkaldte kviklån.

Ser man bort fra denne ene afvigelse, har Konservative stemt for alle de øvrige lovforslag, som Pind har fremsat.

Også Liberal Alliance stemte imod begrænsningen af kviklån. Herudover nåede de nyslåede regeringsparti at stemme imod to af Søren Pinds øvrige forslag og gult på et tredje.

Det drejer sig om henholdsvis PET's adgang til oplysninger om flypassagerer (såkaldte PNR-oplysninger), udskydelsen af en revision af logningsreglerne og et udvidet forbud mod forsikringsselskabers adgang til helbredsoplysninger.

Retspolitiske strammere
At Socialdemokratiet har stået last og brast med Venstre og Søren Pind overrasker ikke Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

Ifølge ham skal man efterhånden langt tilbage i tiden for at se en socialdemokratisk retspolitik, der lænede sig mod venstrefløjen og Radikale Venstre.

"Tilbage i 80'erne under Svend Auken og Ole Espersen var den socialdemokratiske retspolitik virkelig til den bløde side, helt på linje med den radikale. Men socialdemokraterne har siden 2005 haft en retspolitisk linje, der minder meget om VK's. Faktisk var S på enkelte områder mere kontant end den gamle VK-regering," siger Erik Holstein

Han mener derfor ikke, at Socialdemokratiet har skærpet tonen som oppositionsparti. Forskellen handler snarer om, hvem der sidder i regeringen.

"Uanset om justitsministerposten har været besat af V, K eller S, er det næsten altid lykkedes embedsmændene at dreje ministeren ind på en mere blød kurs. Det skete med Lene Espersen (K) og Morten Bødskov (S). Og til en vis grad også med Søren Pind, der eksempelvis ændrede holdning til minimumsstraffe, så snart han blev minister," siger Erik Holstein.

Mens Socialdemokratiet retspolitik retter blikket mod højre, så har Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet stemt efter samme mønster på en række af Pinds forslag.

S: Vi presser regeringen
Hos SF er retsordfører Lisbeth Bech Poulsen skuffet over Socialdemokratiets linje.

”Det er opsigtsvækkende, at S støtter samtlige forslag. Det synes jeg er ærgerligt, for det gør selvfølgelig samarbejdet sværere,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen ser dog intet odiøst i, at hun har været med til at stemme for samtlige af de lovforslag, Søren Pind fremlagde som justitsminister.

Hendes hovedargumenter er, at en del af forslagene er udløber af initiativer sat i gang af den tidligere SR-regering. Konkret peger hun på indsatsen mod såkaldte syrienskrigere og andre ’foreign fighters’.

Herudover er flere af Pinds forslag ifølge hende kommet på banen efter pres fra Socialdemokratiet og et flertal af partier uden om regeringen.

Som eksempel angiver hun det helt aktuelle forslag om at gøre op med forskellige tids- og forældelsesfrister for voldtægt og seksuelt misbrug af mindreårige.

”Det viser, at vi har ret godt styr på regeringen og i høj grad kan styre, hvad det er for politik, der bliver ført,” siger Trine Bramsen.

V: En socialdemokratisk morsomhed
Hos Venstre anerkender retsordfører Preben Bang Henriksen, at Socialdemokratiet har været en god samarbejdspartner.

Men han tager det som en ”morsomhed,” når Trine Bramsen udlægger partiets støtte til regeringens retspolitik som udtryk for, at Socialdemokratiet har haft styr på Søren Pind.

”Søren Pind har sat en hel masse ting i værk, siden han kom ind som minister. Og uden at jeg kan rekapitulere samtlige forslag, så er der ikke ret meget, der er en fortsættelse af den gamle regerings politik,” siger Preben Bang Henriksen.

Han mener, at Pind har stået for en ”markant” retspolitik, som Søren Pape Poulsen (K) nu fører videre.

Og så venter han med spænding på at se, om Socialdemokratiet fortsat står fast på sin gamle holdning til SR-regeringens udvidelse af muligheden for at afsone ved samfundstjeneste til også at omfatte visse tilfælde af grov vold.

En ændring den nuværende regering har tænkt sig at rulle tilbage.

”På flere områder synes jeg, at den socialdemokratiske regerings retspolitik var slap. Og den udvidelse af samfundstjeneste var et af de værste forslag, den kom med,” siger Preben Bang Henriksen.

Forrige artikel Pape gransker kritisk rapport om retssikkerhed i Grønland Pape gransker kritisk rapport om retssikkerhed i Grønland Næste artikel Politisk flertal: Forbyd imamer at være domsmænd eller nævninge Politisk flertal: Forbyd imamer at være domsmænd eller nævninge