Store sorte huller i fængslernes økonomi

FINANSLOV: Der mangler adskillige hundrede millioner for at opretholde fængselsvæsenets bevilling de kommende år. Regeringen bebuder nye penge, og Kriminalforsorgen har selv guld på kistebunden.

Justitsminister Søren Pind (V) skal hen over efteråret forhandle en ny flerårsaftale om fængslernes økonomi.
Justitsminister Søren Pind (V) skal hen over efteråret forhandle en ny flerårsaftale om fængslernes økonomi.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kim Rosenkilde

De politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen er viklet godt og grundigt sammen med efterårets finanslovsforhandlinger.

Og ganske som det var tilfældet for politiets økonomi sidste år, er udgangspunktet en bevilling med en stejl ’skrænt’, når den nuværende flerårsaftale udløber ved årets afslutning.

Ser man isoleret på finansloven for 2016, står det samlede Kriminalforsorgen til at få skåret knap 570 millioner kroner af sin bevilling allerede i 2017, stigende til godt 670 millioner kroner i 2019.

Med finansloven for 2014 blev der imidlertid fastsat en reserve fra 2017, som dækker størstedelen af ’skrænten’ i fængselsvæsenets økonomi.

Medregnes reserven, er det rene fald i bevillingen, som det fremgår i finansloven for 2016, på godt 130 millioner kroner i 2017 stigende til over 250 millioner kroner i 2019.

Bevilling på finanslov 2016 (mio. kr.):

Ny strafpulje
I sidste uge var justitsminister Søren Pind (V) imidlertid ude i medierne og love en såkaldt ’strafskærpelsespulje’ på 90 millioner kroner i forbindelse med det kommende finanslovforslag.

Hvordan pengene konkret skal bruges, er op til forhandling.

Men tanken er, at straffen for blandt andet grov vold skal op, og at midlerne primært skal gå til at finansiere fængslernes yderligere udgifter med de længere straffe.

Dokumentation

Reserve afsat med finanslove fra 2014 - 2016
(Mio. kr.)

  2017 2018 2019
Løn 102,4 100, 98,4
Øvrig drift 336,4 329,7 323
I alt 438,8 430,1 421,4

0:000:00