Stort flertal ønsker minimumsstraf for voldtægt
MÅLING: 7 ud af 10 vælgere støtter den borgerlige ide om at indføre fast minimumsstraf for voldtægt. De aner ikke, hvad de taler om, siger professor. EL advarer mod grundlovsbrud, mens minister er tavs.
Kim Rosenkilde
RedaktørEn dom for voldtægt skal mindst straffes med fem års fængsel. Det mener i hvert fald Dansk Folkeparti.
På Christiansborg bakker både Liberal Alliance og Konservative op om princippet om at indføre minimumsstraf for voldtægt, uden dog at have lagt sig fast på, hvor hård straffen skal være.
Men det skal føre til, at forbrydelsen straffes hårdere end de cirka to års fængsel, den i dag gennemsnitlig idømmes.
Spørger man ud i det danske vælgerkorps, er der også her bred opbakning til princippet om at indføre et fast minimum for straffen i voldtægtssager. Det viser en meningsmåling, Norstat har foretaget for Altinget.
Undersøgelsen er gennemført på Norstat Danmarks internetpanel.
Sådan har vi spurgt:
Det er blevet foreslået at indføre såkaldt minimumsstraf for overfaldsvoldtægter på fem års fængsel. Mener du, at det er en god idé at indføre et fast minimum for straffen for voldtægt?
Ja: 71 pct.
Nej: 19 pct.
Ved ikke: 11 pct.
Se alle tallene her
Hele 71 procent kalder det en god ide, mens kun 19 procent er imod. Det tager Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, som et tegn på, at hans retsfølelse repræsenterer et bredt udsnit af danskerne.
”Det bekræfter mig i, at danskerne bredt ser voldtægt som en meget grov forbrydelse, der skal straffes hårdt. Og jeg fornemmer, at man ikke er tilfreds med de straffe, der i dag kommer fra domstolene,” siger Peter Skaarup.
Det er en katastrofe, at nogen tror, at minimumsstraf er den måde, man mest hensigtsmæssigt sikrer, at det er politikerne, der bestemmer, hvor hård straffen skal være.
Gorm Toftegaard Nielsen
Professor i strafferet ved Aarhus Universitet
En katastrofe
Spørgsmålet om minimumsstraf er langt fra nyt. Det har huseret i den retspolitiske debat helt tilbage til tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig.
Men selv om der i hvert fald de seneste tyve år har været et udbredt politiske ønske om generelt at hæve strafniveauet for voldelige forbrydelser, så har minimumsbestemmelserne været på tilbagetog i dansk strafferet.
I nyere tid er det kun med skærpelsen af straffen for ulovlig våbenbesiddelse i 2009, at man er gået den modsatte vej og har indført ny en minimumsstraf. Her konkret på et års fængsel for ulovlig besiddelse af skydevåben og lignende.
Straffelovrådet om minimumsstraf
"Som strafferammesystemet er udformet, vil en forhøjet minimumsstraf ikke være
en egnet metode til at angive det ønskede strafniveau i normaltilfælde.
For at give plads til at fastsætte en passende straf også i mere sjældent forekommende tilfælde med formildende og eventuelt særligt formildende omstændigheder ville
det således være nødvendigt at fastsætte minimumsstraffen betydeligt lavere end
det ønskede udgangspunkt for straffastsættelsen i normaltilfælde.
Hvis man i stedet fastsætter strafminima på eller tæt ved det ønskede udgangspunkt for straffastsættelsen i normaltilfælde, fjerner man muligheden for inden for strafferammen at fastsætte en passende straf – dvs. en straf, der står i rimeligt forhold til forbrydelsens grovhed – i tilfælde, hvor der foreligger formildende og eventuelt
særligt formildende omstændigheder.
De praktiske konsekvenser heraf må forventes at være, at domstolene i nogle tilfælde
som følge af den lovbestemte forhøjede minimumsstraf tvinges til at idømme en straf, der er uforholdsmæssigt streng.
Hertil kommer risikoen for en mindre nuanceret strafudmåling, idet straffen i et større antal sager vil kunne blive udmålt til en straf på eller ikke meget over minimumsstraffen, selv om sagerne ikke har samme grovhed.
Disse konsekvenser gør efter Straffelovrådets opfattelse metoden uegnet som redskab til angivelser vedrørende udgangspunktet for strafudmålingen i normaltilfælde."
Kilde: Justistminsteriets Straffelovråds betænkning 1531: 'Strafudmåling - samspillet mellem lovgivere og domstole'.
