Debat

Tænketank: Domstole er ikke for børn

DEBAT: De unge skal holdes ude af domstolssystemet. Sæt i stedet fokus på de mange muligheder, der allerede findes. Det er opfordringen fra formanden for den retspolitiske tænketank Forsete, advokat Helle Lokdam.

Kriminelle unge er sjældent hårde og ligeglade, når man møder dem i øjenhøjde, siger Helle Lokdam, forsvarsadvokat og formand for den retspolitiske tænketank Forsete.
Kriminelle unge er sjældent hårde og ligeglade, når man møder dem i øjenhøjde, siger Helle Lokdam, forsvarsadvokat og formand for den retspolitiske tænketank Forsete.Foto: Simon Knudsen/Scanpix
Kim Rosenkilde

Jeg er redaktør for Altinget: kommunal og har tidligere skrevet om såvel fødevarepolitik, transportpolitik og retspolitik. Jeg kom til Altinget i 2013 fra Avisen Kommunen. Jeg er uddannet journalist fra Syddansk universitet (2009) og læste inden da en bachelor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Lokdam, advokat og formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete

En ny undersøgelse fra Justitsministeriets forskningsenhed viser, at børn og unges kriminalitet er faldet med 54 procent siden 2006, 70 proent for de 10-14-årige.

Udviklingen går hastigt i den rigtige retning, men der er fortsat en lille gruppe kaldet ”den hårde kerne”, der begår massiv og grov kriminalitet.

Justitsministeren ønsker en evidensbaseret indsats på området og oplyser, at han ønsker konsekvens, men afviser, at børn skal sættes i fængsel. Det indgår i overvejelserne at etablere en ungdomsdomstol.

Fakta
Deltag i debatten, skriv til [email protected]

Jeg er enig i, at der skal reageres hurtigt og konsekvent over for unge, når de har begået alvorlig kriminalitet. Men en ungdomsdomstol er ikke nogen god ide.

Som mangeårig forsvarsadvokat har jeg forsvaret talrige unge mellem 15 og 18 år, som har lavet alvorlig kriminalitet.

Når man sidder med dem alene uden kammerater, og uden de er påvirkede af alkohol eller stoffer, er de stort set uden undtagelser ganske fornuftige.

Helle Lokdam
Advokat og formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete

Fornuftige, men usikre unge
Min erfaring er, at når man sidder med dem alene uden kammerater, og uden de er påvirkede af alkohol eller stoffer, er de stort set uden undtagelser ganske fornuftige at tale med.

De kan have lavet grove ting, men møder man dem i øjenhøjde, er de sjældent hårde, kolde og ligeglade. Karakteristikken er snarere, at det er lidt umodne, usikre, ureflekterede unge drenge som gerne vil gå i skole, have arbejde og leve et ordentligt liv.

Det er en særlig udfordring at være forsvarer for disse unge. De har svært ved at forstå, hvad der foregår, og helt banalt: De unge har svært ved at koncentrere sig om sagen og svært ved at sidde stille så længe, som en retssag kræver!

Det vil i endnu højere grad gælde for unge under 15 år, hvis de stilles for en ungdomsdomstol.

Denne domstol skal jo også følge retsplejelovens regler med en relativ stram styring, en bevisførelse, hvorunder man skal lytte og ikke må afbryde, gennemgang af tekniske dokumenter, indlæg fra professionelle aktører, et fagsprog, som kan være vanskeligt at forstå osv.? 

Ikke nogen god måde at føre børn ind på et bedre spor. 

Stempel som kriminel
Problemet bliver ikke mindre, hvis man maler retslokalet i ungdommelige farver eller lignende.

Dertil kommer, at domstolsbehandling betyder, at de unge stemples som kriminelle, får en plettet straffeattest og muligvis en stor gæld. Faktorer, som gør det vanskeligere at komme ud af et negativt forløb.

En ungdomsdomstol er betænkelig af en anden grund. I sager med 15-18-årige støtter dommerne sig i dag i vid udstrækning på erklæringer fra socialforvaltningens fagfolk.

Kommer unge under 15 år ud i problemer, behandles disse af de samme fagfolk. Etableres ungdomsdomstole, vil det i realiteten være de samme fagfolk, som afgør sagerne.

Som jeg ser det, vil det alene blive bureaukratisk og dyrt, uden der er tale om en forbedring.

Endvidere vil man skabe en parallel til de allerede eksisterende domstole, hvilket vil bryde den indarbejdede tradition med ikke at have særdomstole.

Hvad så når skaden er sket?
Hvad kan man så gøre? Hvordan sikrer vi, at børn og unge ikke havner i ”den hårde kerne”, og hvordan kan vi få dem ud, når det først er sket?

Skolernes og fritidsordningernes betydning må ikke undervurderes, og her er det vigtigt, at indsatsen bliver inkluderende for dem, der har det svært.

Er skaden sket, findes der mange muligheder såsom mentorordninger, skoletilbud, praktikpladser og inddragelse af forældre.

Konfliktråd og genoprettende tiltag over for de forurettede kan også anbefales. Disse muligheder kan eventuelt tages mere konsekvent i brug, end det sker i dag.

Mit råd er: Hold de unge ude af domstolssystemet – og dermed ude af sanktioner, der stempler og gør tingene værre. Sæt i stedet fokus på brugen af de mange muligheder, der allerede findes, og som, vi ved, virker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00