Tilvalg kan føre til særlove for Grønland og Færøerne

RETSFORBEHOLD: Et opgør med retsforbeholdet kan få konsekvenser for Rigsfællesskabets retsorden. Nej-partier vil have Grønland og Færøerne med i folkeafstemning. Nordatlantiske mandater takker nej.

Færingerne kan stemme egne borgere ind i det danske Folketing, men kan ikke stemme ved den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet.
Færingerne kan stemme egne borgere ind i det danske Folketing, men kan ikke stemme ved den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet.Foto: Kaj Joensen / Det Færøske Nyhedsbureau
Kim Rosenkilde

Stemmer danskerne ja til at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, vil det gribe direkte ind i Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Tilvalgsordningen giver et flertal af de danske folketingsmedlemmer mulighed for at overlade lovgivningsmagt på udvalgte retspolitiske områder til EU.

Men da Grønland og Færøerne står uden for EU, vil det fortsat være den danske regering og Folketinget, der fastsætter gældende lov her.

Det kan skabe en situation, hvor EU bestemmer, hvilke regler der skal gælde i Danmark, mens danske politikere på samme områder fastlægger regler, som udelukkende dækker den øvrige del af Rigsfællesskabet.

Der er en risiko for, at EU vil træffe beslutninger, som indirekte kan få konsekvenser for Grønland, uden at Grønland bliver hørt.

Aaja Chemnitz (IA)
Medlem af Folketinget

”Det vil være en meget speciel og prekær situation, at Danmark skulle vedblive med at være lovgivende magt, men kun for Færøerne og Grønland,” siger Sjúrður Skaale, der er medlem af Folketinget for det socialdemokratiske parti på Færøerne, Javanðarflokkurin.

En grundsøjle i Rigsfællesskabet
Med de danske forbehold for EU's fælles rets-, valuta- og forsvarssamarbejde har der indtil nu ikke været overlap mellem det danske EU-medlemskab og Rigsfællesskabets anliggender.

Men med afstemningen om retsforbeholdet kommer de europæiske forpligtigelser på kollisionskurs med Rigsfællesskabet, hvor rets- og udenrigspolitikken står helt centralt.

”Man piller ved en grundsøjle under rigsfællesskabet, og den beslutning træffes ensidigt i Danmark,” siger Sjúrður Skaale med henvisning til, at borgerne på Færøerne og Grønland ikke skal til folkeafstemning 3. december.

Han har ikke umiddelbart noget bud på, hvordan tingene kan gøres anderledes. Men han er betænkelig ved den situation, de danske lovgivere kan komme i over for Grønland og Færøerne.

Indirekte påvirkning
Det samme er Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA). Hun er samtidig utryg ved, at EU gennem Rigsfællesskabet indirekte kan komme til at påvirke reglerne i Grønland.

”Der er en risiko for, at EU vil træffe beslutninger, som indirekte kan få konsekvenser for Grønland, uden at Grønland bliver hørt. Det er min største bekymring i forhold til det her,” siger Ajaa Chemnitz Larsen.

Blandt de 32 områder, Danmark aktuelt varetager på Grønlands vegne, mener hun, at der allerede kan være situationer i forhold til eksempelvis håndteringen af persondata, hvor EU træffer beslutninger med betydning for Grønland.

Også i forhold til Europol mener hun, at der fremadrettet kan opstå lignende situationer, fordi politiet på både Grønland og Færøerne fungerer som en selvstændig politikreds under dansk politi.

Kolonialistiske tendenser
I den danske debat er Færøerne og Grønlands særlige position i forhold til retsforbeholdet blevet et varmt emne for nej-partierne.

Både Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti har inden for den seneste tid rejst krav om, at folkeafstemningen skal udvides til også at dække hele Rigsfællesskabet.

En model, ikke mindst Udenrigsministeriet afviser med henvisning til, at Grønland og Færøerne ikke er dækket af EU's traktater og derfor eksplicit holdes uden for det lovforslag om retsforbehold, som kommer til afstemning.

Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth er imidlertid af den faste overbevisning, at det eneste rigtige vil være også at spørge borgerne på Grønland og Færøerne ved den kommende folkeafstemning.

Han kalder det ”statsretligt tvivlsomt”, at Folketingets 179 medlemmer – hvor af de 175 er valgt i Danmark – kan komme til at være lovgiver på vegne af Grønland og Færøerne, mens vi selv bliver dirigeret af EU i forhold til vores egen lovgivning.

”Vi har en afstemning i Danmark, som kommer til at vedrøre Grønland og Færøerne. Og jeg synes, at det er nærmest kolonialistisk, at vi tager den beslutning på vegne af dem. Det er ikke særlig kønt,” siger Kenneth Kristensen Berth.

En ærgerlig proces
Den håndsrækning takker både Sjúrður Skaale og Aaja Chemnitz Larsen imidlertid nej til. Ifølge Sjúrður Skaale er Danmarks forhold til EU et anliggende, som Danmark selv må håndtere.

Det skal man respektere på Færøerne, mens man så på samme måde i Danmark skal respektere, at Færøerne går deres egne veje i forhold til EU. Også når det strider mod danske interesser.

”Hvis vi skal være med til at træffe beslutninger på Danmarks vegne, så vil det også styrke argumentet om, at Danmarks kan blande sig i vores beslutninger. Det skal vi undgå, og derfor er det bedst, at vi ikke stemmer,” siger Sjúrður Skaale

Aaja Chemnitz Larsen kalder det en ærgerlig proces, at spørgsmålet om Grønlands og Færøernes deltagelse i folkeafstemingen først trænger sig på så tæt på afstemningen.

Hun mener, at spørgsmål om konsekvenserne for Grønland og Færøerne skulle være taget i opløbet og ikke her i det afsluttende heat.

”Nu vil det være meget sent at begynde at kræve Grønland inddraget. Det ville være mærkeligt, at man halvvejs inde i en proces om en folkeafstemning beslutter, at også Grønland skal høres,” siger Aaja Chemnitz Larsen.

Dokumentation

Betydning af en ændring af retsforbeholdet for Grønland og Færøerne

Grundlæggende gælder, at Færøerne og Grønland står uden for EU på trods af rigsfællesskabet med Danmark.

Udenrigsministeriet lavede i 2005 en redegørelse i forbindelse med den senere aflyste folkeafstemning om Forfatningstraktaten.

Da det retlige samarbejde også her – som det senere skete med Lissabontraktaten – skulle ændres fra mellemstatsligt til overstatsligt, kan Udenrigsministeriets konklusioner vedrørende betydningen af en ændring af det danske retsforbehold for Færøerne og Grønland i det væsentlige overtages.

Det fremgår af redegørelsen, at det retlige forbehold primært angår sagsområder, der p.t. er rigsanliggender.

Uagtet om forbeholdet i sin helhed ophæves, eller om dette blot omdannes til en tilvalgsordning, kan der potentielt opstå det scenarie, at en dansk lov i sin helhed ophæves. I dette tilfælde kan der derfor samtidig være behov for at sikre, at retstilstanden på Færøerne og Grønland ikke påvirkes heraf – eksempelvis ved at Folketinget vedtager en lov, der udelukkende gælder for Færøerne og Grønland.

Endvidere kan der opstå problemer i forhold til Europol-samarbejdet. I den forbindelse besvarede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i 2014 et spørgsmål angående konsekvenserne for Færøerne af ændringen af Europol-samarbejdet fra mellemstatsligt til overstatsligt.

Det fremgår af ministerens svar, at konsekvenserne vil være de samme for Færøerne og Grønland som for Danmark, idet Færøernes og Grønlands Politi udgør en selvstændig politikreds og er en del af dansk politi.

Svar fra Udenrigsministeriet om forholdet mellem afstemning om retsforbeholdet og Rigsfællesskabet. (Oktober 2015)

Svar fra Justitsministeriet om konsekvenser for Grønland ved at erstatte retsforbehold med tilvalgsordning. (September 2015)

Kilde: Folketingets EU-Oplysning


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Kristensen Berth

Souschef og daglig leder af politisk afdeling, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

Sjúrður Skaale

MF (JF), næstformand, Færøudvalget
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

Aaja Chemnitz Driefer

MF (IA), formand, Arktiske Parlamentarikere
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2004)

0:000:00