Tolkegruppen: Stil krav til tolkebistand

Af Jesper Harder Søndergaard
Administrerende direktør i Tolkegruppen

Der findes mange eksempler på dårlig tolkning i danske retssale. Hvert eneste eksempel er ét for mange – og desværre er vi alle enige om, at der er mere end ét dårligt eksempel.

Som professionel udbyder af tolkeydelser efterlyser vi, at debatten fokuserer på det væsentlige. Vi må og skal bevæge os væk fra sensationshistorierne og se nærmere på den overordnede struktur omkring tolkning i det danske retsvæsen.

Formelt bør samtlige tolkninger, der foretages for politi og retsvæsen, foretages af tolke med en offentlig tolkeuddannelse eller tolke på Rigspolitiets Tolkefortegnelse.

Desværre er hverken uddannelser eller Tolkefortegnelsen i sig selv indikatorer på en god tolk – noget, som hverken brugere eller (de berørte) sælgere typisk ønsker at forholde sig til.

Stil krav: til erfaring, ikke til eksamenspapir
Der stilles i dag ingen krav til en tolks aktivitetsniveau efter fuldført uddannelse.

Det ses desværre ofte i de danske medier, at en ”veluddannet tolk” også automatisk er en dygtig tolk – og dermed omvendt, at en ikke-uddannet tolk ikke er dygtig. Som direktør for et tolkefirma (og engelsk tolk) må jeg kraftigt tage afstand herfra.

Jesper Harder Søndergaard
Administrerende direktør for Tolkegruppen

Aflønning af tolkning i retten foretages ud fra "Vejledende retningslinjer for honorering af tolke" inden for Justitsministeriets område. Retningslinjerne angiver tre forskellige lønniveauer for tolke, udelukkende sorteret efter tolkens uddannelsesmæssige baggrund: translatør, statsprøvet tolk (en uddannelse, som blev lukket i 2002) eller ”øvrige tolke” (hvilket dækker langt størstedelen af sprog og tolkninger i Danmark).

I praksis betyder det, at en person kan være uddannet translatør i 2000 og ikke have tolket en eneste time derefter. På trods af dette afregnes vedkommende med 75 procent mere end en ”øvrig tolk” (det vil sige en person uden formel tolkeuddannelse) – uanset hvor kompetent og erfaren denne ”øvrige tolk” er.

Det er derfor på tide, at vi afskaffer retsfiktionen om, at uddannelsespapirer automatisk skaber dygtige tolke. I stedet må den enkelte tolk vurderes på sine realkompetencer og, særligt, sin dokumenterede tolkeerfaring.

Vi kan med fordel overveje en model lignende en advokat(fuldmægtig), som for at kunne møde for retten skal bestå en retssagsprøve og derefter løbende gennemføre obligatorisk kompetenceuddannelse. For tolke kunne der tilsvarende være en indledende prøvning og efterfølgende krav til fastholdelse af tolkekompetencer – eksempelvis i form af et minimumsantal dokumenterede tolketimer inden for Justitsministeriets område inden for en treårig periode.

Stil krav: til brugerne af tolkningen
Ofte bestilles tolkninger – af både Anklagemyndigheden og privatpraktiserende advokater – med få dages eller endda kun timers varsel.

Ved ankomst præsenteres tolken for en ekstrakt, som kan løbe op til adskillige bind, og forventes at kunne oversætte den fra ende til anden straks ved fremmøde.

Advokatbranchen bør se indad og, gerne i samspil med Domstolsstyrelsen, udarbejde praktiske retningslinjer for bestilling og anvendelse af tolkning i retten. Herunder bør det være et absolut minimumskrav, at sagens oplysninger og dokumenter på forhånd gøres tilgængelige for tolken.

De færreste advokater ville nok acceptere at skulle føre en sag, hvis akter først blev kendt for advokaten ved dennes fremmøde i retten. De samme professionelle rammer bør tolken kunne forvente i sit arbejde.

Stil krav: til diskursen omkring tolkning
Det ses desværre ofte i de danske medier, at en ”veluddannet tolk” også automatisk er en dygtig tolk – og dermed omvendt, at en ikke-uddannet tolk ikke er dygtig. Som direktør for et tolkefirma (og engelsk tolk) må jeg kraftigt tage afstand herfra.

Denne fejlslutning skaber stor risiko for, at debatten afspores. Lad mig derfor slå fast: Vi har i Danmark rigtig mange dygtige tolke, også på mange ikke-europæiske sprog!

Alle disse tolke har blot ingen samlet, faglig organisation til at udføre lobbyarbejde og høres derfor alt for sjældent i debatten.

Til slut opfordrer jeg alle partiernes retsordførere til at arbejde for en certificeringsordning. Det er på tide, at de dygtige danske tolke anerkendes for deres faglige evner og reelle tolkeerfaring, ikke eventuelle eksamenspapirer.