TV: Regeringens reformarbejde af menneskerettigheder er i gang

REFORM: Regeringen er i gang med at sondre terrænet imellem Europarådets medlemmer for at finde ud af, hvorvidt der er mulighed for at foretage reformer af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det fortalte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på et samråd fredag.

Henrik Axel Lynge Buchter

Fredag var justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kaldt i samråd for at uddybe det, regeringen har skrevet i regeringsgrundlaget om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I Regeringsgrundlaget står der, at Menneskrettighedskonventionen har behov for at blive “set kritisk på”, og det vil regeringen blandt andet gøre ved at afholde en ekspertkonference med internationale eksperter, når Danmark til november overtager formandskabet for Europarådet.

Socialdemokratiets Nick Hækkerup indkaldte derfor til samrådet for at høre, om regeringen har andre planer end en ekspertkonference i forhold til at udføre et kritisk eftersyn.

De to ministre kunne ikke fortælle meget om det konkrete arbejde, eftersom det meste er på embedsmandsniveau.

Justitsministeren understregede dog, at årsagen til at forsøge at reformere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er, at regeringen vil genskabe den folkelige opbakning til Menneskerettighedsdomstolen, som dømmer ud fra konventionen.

I regeringsgrundlaget står der om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:

“Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for
menneskerettigheder. Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde
og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Der er imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Regeringen vil afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet.”

Dokumentation

Det spurgte Nick Hækkerup (S) om:

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig”.

Det fremgår videre, at der er ”behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.

- Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil tage andre initiativer end afholdelse af en ekspertkonference om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til at foretage et kritisk eftersyn af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkningsstil?

- Og har ministeren identificeret udfordringer med andre konventioner, som Danmark har tiltrådt, i forhold til, at Danmark ikke kan varetage egne interesser bedst muligt, og at konventionen beskytter de forkerte?

Og såfremt dette er tilfældet, hvilke initiativer agter ministeren at tage i den anledning?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Fhv. partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00