Om  
Susanne Ursula Crawley Larsen

Vægterne ved Odense Brandvæsen modtager pris

Vægterne ved Odense Brandvæsen er årets modtagere af SSP Odense Prisen, der tildeles dem, der skaber tryghed i Odense Kommune og går i dialog med de unge. 

Kristian Tolbøll

SSP Odense Prisen 2017 er blevet tildelt Vægterne ved Odense Brandvæsen. De modtager prisen for deres arbejde med at videregive vigtige informationer om ungegrupperinger, hærværk, misbrug og lignende, som kan bruges til at tilrettelægge de indsatser, der skaber tryghed i Odense Kommune.

Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Vægterne er et korps, som har til formål at forebygge, at der opstår skader på Odense Kommunes ejendomme. 

SSP Odense er et samarbejde mellem Odense Kommune, Fyns Politi og boligorganisationerne i Odense. SSP Odenses målgruppe er børn og unge mellem 0-24 år. Samarbejdet har til formål at opbygge netværk på tværs af institutioner og organisationer for at gøre børn og unge robuste over for risikofaktorer som led i kommunens kriminalpræventive arbejde.

”Jeg synes, det er både flot og fortjent, at vægterne har vundet SSP Prisen 2017. Ved at være en del af den forebyggende kæde er vægterne med til at understøtte vores strategi om tidlig forebyggelse, og ved at udfordre uacceptabel adfærd er de tillige med til at understøtte de unge menneskers dannelse og vise dem en vej i livet uden om kriminalitet,” siger rådmand for børn og unge, Susanne Crawley (R) ifølge pressemeddelelsen.   

Det er i år fjerde gang, at SSP Odense Prisen uddeles. De tidligere modtagere af prisen er Natteravnene, Sahan og sidste år fik Fritidsvejledningen Uden Grænser prisen. 

0:000:00