Folketingets Undervisningsudvalg har kaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd om konsekvenserne på folkeskoleområdet ved regeringens forslag om en fremtidig offentlig vækst på blot 0,3 procent.

Merete Riisager
Merete Riisager (41) Undervisningsminister (LA), MF
Annette Lind
Annette Lind (47) MF (S)

Undervisningsudvalget har bedt undervisningsminister Merete Riisager redegøre for, hvordan man fremover kan sikre tilstrækkeligt med lærere og pædagoger i folkeskolen, når den offentlige vækst vil være på blot 0,3 procent, som regeringen ønsker.

Udvalget har derudover bedt ministeren forholde sig til beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at der i 2025 vil være cirka 16.000 færre offentligt ansatte end i dag, såfremt det offentlige forbrug kun får lov at vokse med 0,3 procent, som regeringen foreslår.

Endelig har udvalget bedt Merete Riisager redegøre for, hvordan denne udvikling vil påvirke folkeskolen, og hvordan regeringsgrundlagets ord om at sikre ro om folkeskolen og løfte alle elever kan indfries, når kommunerne fremover vil have betydeligt færre ressourcer.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Annette Lind (S).

Adresse:
1-133
Christiansborg


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »