Jens Rohde

Om mig

Fordi jeg fortsat kan og vil gøre en forskel, I det samfund, vi lever i. Og selvfølgelig fordi jeg ønsker at præge Europa i en mere liberal retning.

Fakta

Alder
47 år

Medlem af

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter; Er stedfortræder i Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Kontakt

Email
jensrohde.eu
Twitter

Mere om Jens Rohde's​ ​gruppe

FÆLLES FLYGTNINGEPOLITIK

Hvis Europa skal være i stand til at håndtere flygtningesituationen kræver det fælles asylregler og fælles regler for familiesammenføring. Uden det kan vi hverken lave en fordelingsmekanisme, nærområdeindsats eller asylbehandling. Prisen for 28 forskellige politikker er alt for høj – for alle. Vi skal løfte i fællesskab. Det handler om mennesker.

ET DIGITALT INDRE MARKED

De fleste vil mene, at fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft er en naturlig ting. Det er derfor absurd, at vi ikke har et reelt digitalt indre marked. Digitale ydelser er Europas vækstpotentiale, men vi bliver stort set overhalet hver dag på grund af vores opdeling i 28 forskellige nationale markeder. Jeg fik afskaffet roamingafgiften fra 2017. Det er jeg glad for, men det er kun et lille skridt på vejen mod et digitalt indre marked. Der er behov for langt mere fællesskab til gavn for forbrugere og virksomheder.

BÆREDYGTIGT OG KONKURRENCEDYGTIGT LANDBRUG

Miljøbeskyttelse, landbrug og konkurrencedygtighed skal gå hånd i hånd. Det kræver fællesskab. Jeg arbejder på at skabe fælles rammer i EU, så europæisk og dermed dansk landbrug forbliver konkurrencedygtigt, så vi kan bevare produktionen dér, hvor den tjener miljøets bedste. Alle taber, hvis produktionen af vores fødevarer flytter mod øst.

1

DANMARK OG EU

Det er grundlæggende en fordel, at Danmark er med i EU

Information om udsagnet

EU blev skabt i sin grundform i kølvandet på Anden Verdenskrig. Formålet var at styrke økonomisk samarbejde mellem landene og dermed gøre det mindre attraktivt at bekrige sine naboer. Kerneelementet i EU er i dag det indre marked, der er baseret på ideen om fri bevægelighed for personer, kapital, varer og tjenesteydelser over grænser. Siden det indre marked blev vedtaget i 1986, er der blevet tilføjet en lang række politikområder til samarbejdet som den fælles mønt, et udvidet retssamarbejde og en fælles udenrigstjeneste.


Til

Mange tilhængere lægger vægt på, at Danmark har stor økonomisk og indflydelsesmæssig fordel af at være en del af EU. De peger på, at Danmark vil blive hægtet af den europæiske økonomi og miste medbestemmelse over den politiske udvikling i Europa, hvis vi står uden for EU. Desuden argumenteres der med, at EU har bevist sig som et fredsprojekt og har holdt stabiliteten mellem nationer med en lang tradition for at bekrige hinanden.

Imod

Mange kritikere mener, at de fælles regler presser den danske velfærdsmodel og gør det svært at opretholde eksisterende standarder. Desuden påpeges det, at EU-medlemsskabet går ud over Danmarks selvstændighed og mulighed for at træffe egne beslutninger. Mange taler for en anden tilknytning til EU, i lighed med den som eksempelvis Island og Norge har. De står udenfor, men har stadig adgang til det indre marked.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

Danmark kan ikke gøre sin stemme gældende alene i en globaliseret verden. I 2020 vil intet selvstændigt europæisk land være medlem af G8. Hvis Europa såvel politisk, som handelsmæssigt og kulturelt fortsat skal have betydning i verden, er vi nødt til at stå sammen. Dertil kommer, at vi eksporterer langt de fleste af vores varer til andre EU-lande, hvorfor det er en god ide at være i fællesskab med dem - uagtet at intet fællesskab nogen sinde bliver perfekt eller udelukkende træffer beslutninger, som vi er enige i.

2

MAGTFORDELING

Flere opgaver skal flyttes tilbage til Folketinget fra EU

Information om udsagnet

Siden grundstenene til EU blev lagt i 1951, har samarbejdet udvidet sig til flere og flere områder fra regler for handel til fælles politik på områder som sundhed, miljø og udenrigspolitik. Siden 1992 har det såkaldte nærhedsprincip været indskrevet i traktaterne. Det fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan. Alligevel er der en voksende diskussion i visse lande om, hvorvidt der er blevet overført for meget magt til EU.


Til

Dem, der mener, at opgaver skal flyttes til Folketinget, mener, at EU blander sig i for mange ting, som med større fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

Imod

Dem, der er imod, mener, at EU-regler skal gælde for alle, og at mere initiativ til Folketinget vil gå ud over det indre marked og stride imod hele grundtanken ved samarbejdet: nemlig, at det er forpligtende for alle.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

Det er helt relevant at sætte liberale hegnspæle ned for europæiske beslutninger. Der er ingen grund til at have fælles barslesregler, fælles sociale standarder, fælles regler for folkeskole eller nogen form for europæisk skatteopkrævning. Det har vi heller ikke endnu, men Socialdemokraterne ønsker et EU, der kan opkræve skat. Det presser de på for, og det ønsker jeg som liberal ikke.

3

MILJØ

EU skal gøre det dyrere at forurene for at fremme grøn teknologi

Information om udsagnet

I EU’s miljø- og klimapolitik har man siden 70’erne arbejdet med et ”forureneren betaler”-princip, der placerer miljøansvaret på dem, der forurener. For at fremme udviklingen af eksempelvis vedvarende energi, genbrug, affaldshåndtering og energieffektivitet diskuteres det, om de regler skal skærpes yderligere. En af måderne, man kan gøre det på, er ved at gøre det besværligt for virksomheder at forurene, enten ved strikse regler, dyre bøder, eller afgifter på affald og udslip.


Til

Tilhængerne af at gøre det dyrere at forurene lægger vægt på, at det er en effektiv måde at tvinge private virksomheder til at omstille sig i en miljørigtig retning. Samtidig kan de bidrage til den offentlige økonomi igennem bøder eller afgifter og skubbe på udviklingen af renere teknologi. Derudover argumenterer de for, at fælles regler forhindrer lande og virksomheder i at konkurrere mod hinanden ved at sænke miljøstandarder i det, der populært kaldes et kapløb mod bunden.

Imod

Kritikere lægger vægt på, at skrappere regler vil gå ud over den europæiske økonomi ved for eksempel at øge transportudgifter og ved at skade samfundsmæssigt vigtige virksomheder med ressourcekrævende produktion som aluminiumudvinding eller plastindustri. Desuden vil det svække EU’s konkurrenceevne over for lande uden for Unionen, som ikke skal leve op til lige så skrappe krav. Det skaber frygt for, at for stramme regler vil tvinge virksomheder ud af EU.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

Præmissen i spørgsmålet er lidt underlig. EU laver ikke og skal heller ikke lave afgiftspolitik, så svaret er et rungende nej, hvis det handler om at hæve energipriser eller lign. Men EU skal absolut fremme grøn teknologi. Hvis vi vil af med kul, skal vi tage politisk ansvar og gøre noget ved det. Det har vi i den grad gjort ved at sikre bindende mål for vedvarende energi, energieffektivitet og CO2-reduktion.

4

LIGESTILLING

EU skal bestemme en minimumsandel af kvinder i toppen af erhvervslivet

Information om udsagnet

Kun 16,6 procent af bestyrelsespladserne i børsnoterede EU-virksomheder var i 2013 besat af kvinder. EU-Kommissionen presser på for at forbedre den statistik med forskellige initiativer. Der foregår samtidig en stor diskussion om, hvorvidt EU skal indføre et lovfæstet minimumantal kvinder i bestyrelseslokalerne.


Til

Tilhængerne lægger vægt på, at kvoter er en effektiv måde at kæmpe for ligestilling og kvinders indflydelse i erhvervslivet. Det vil tvinge virksomhederne til at invitere dygtige folk, som hidtil er blevet overset ind i bestyrelserne.

Imod

Kritikere frygter, at de bedst kvalificerede kandidater ikke bliver valgt, hvis det er kvoter, der skal afgøre bestyrelsernes sammensætning. Det skal ikke være køn, men kvalifikationer, der er afgørende. Konsekvensen kan blive ringere ydeevne i bestyrelserne.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

Det er uliberalt og en hån mod kvinder at indføre kvoter. Jeg fatter ikke, at nogen overhovedet har lyst til at blive "kvotekvinde" i en bestyrelse. Og det er slet ikke noget, EU skal træffe beslutninger om. Det kan man fint overlade til medlemslandene.

5

SUNDHED

EU skal gøre mere for at forebygge sundhedsproblemer forårsaget af rygning og alkohol

Information om udsagnet

EU kan gennemføre direktiver, der strammer op på de fælles regler for tobak, herunder krav om større advarselsskilte på cigaretpakker, forbud mod tilsætning af smagsstoffer og betegnelser som ”light”, ”naturlig” og ”økologisk", et minimumsantal cigaretter pr. pakke med mere. Men forbud mod rygning og indtagelse af alkohol på offentlige steder eller promillegrænser i trafikken er op til national lovgivning.


Til

Tilhængere ønsker bedre folkesundhed ved at begrænse livsstilssygdomme forårsaget af rygning og alkoholindtagelse gennem strammere lovgivning. Der er både helbredsmæssige og samfundsøkonomiske fordele. Derfor ser de gerne, at der gøres mere fra EU-side.

Imod

Kritikere lægger vægt på den personlige frihed til at vælge at ryge eller indtage alkohol. Det skal være op til den enkelte at håndtere sit eget forbrug. Samtidig argumenterer mange imod, at sådanne beslutninger skal træffes på EU-plan.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

Det er op til medlemslandene at drive sunhedspolitik. Meget afhænger her af information, uddannelse og dannelse, og det er ikke en opgave, som det europæiske fællesskab magter. Hertil er forskellene og afstandenen for store.

6

ØKOLOGI

EU skal styrke økologisk landbrug, så udviklingen ikke kun styres af markedskræfterne

Information om udsagnet

EU prioriterer allerede økologisk landbrug med midler fra EU’s landbrugsstøtte. Der findes desuden planer om at hjælpe med at udbrede økologi yderligere igennem ny lovgivning. I dag er det kun lidt over fem procent af det europæiske landbrugsareal, som bliver brugt til økologisk dyrkning, og der er store forskelle i udbredelsen mellem landene.


Til

Tilhængere af dette lægger vægt på, at strengere lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet, og at markedskræfterne ikke nødvendigvis er nok til at drive økologi og bæredygtighed frem. Derfor vil det være fornuftigt af EU at vedtage initiativer, der fremmer økologien.

Imod

Kritikere mener, at markedskræfterne og efterspørgslen sagtens kan styrke økologien, og at EU-prioritering af økologi kan betyde højere priser, konkurrenceforvridning og lav effektivitet i landbruget.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

EU skal styrke landbruget - både økologisk og konventionelt landbrug. Vi skal også være opmærksomme på, at fremtiden kommer til at byde på fødevaremangel på verdensplan. Derfor skal vi finde metoder, som sikrer, at vi kan producere flere og ikke færre fødevarer. Balancen er vigtig. Derudover er spørgsmålet jo lidt sjovt, for hvis der er noget, der IKKE er styret af markedskræfterne, så er det landbruget. Intet erhverv er så gennemreguleret som landbruget.

7

SOCIAL TURISME

Andre EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser som SU, børnepenge og dagpenge skal begrænses

Information om udsagnet

Du har måske hørt begrebet “velfærdsturisme”. Det henviser til personer, der mistænkes for at ville søge til Danmark med det primære formål at få adgang til danske velfærdsydelser såsom børnepenge, SU eller dagpenge.


Til

Tilhængerne af begrænsning af adgangen til sociale ydelser peger på de potentielle omkostninger for danske skatteydere ved øget indvandring fra andre EU-lande. Andre frygter, at resultatet bliver, at sociale ydelser ikke blot bliver beskåret for andre EU-borgere, men også for danskere.

Imod

Kritikere vurderer, at begrænsninger for EU-borgere vil skade tilstrømningen af kvalificeret arbejdskraft og dermed den danske økonomi. Desuden argumenterer de for, at det vil skabe en udvanding af den fri bevægelighed, hvis landene får mulighed for at begrænse adgangen til sociale ydelser. Derudover påpeges det, at der ikke er ordentligt belæg for, at social turisme er et problem for landenes statskasser. Og at danskere, som arbejder i andre EU-lande, vil risikere at få begrænset deres velfærdsydelser i de lande, hvis Danmark indfører den slags begrænsninger herhjemme.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

Hvis man kommer til Danmark alene for at få del i sociale ydelser, skal det standses. Det er misbrug af et generøst system. Det er også fint at diskutere, hvordan vores ydelser skal tildeles i fremtiden. Men vi er omvendt også nødt til at erkende, at vi selv har besluttet, at har man optjent retten til en ydelse i sit hjemland, så tager man denne ret med over landegrænsen, hvor man jo så også skal betale fuld skat. Ingen personer udefra hverken kan eller skal have adgang til ydelser, med mindre de har arbejdstagerstatus og er fuldt skattepligtige. Det har de så eller ikke. Men det er omvendt vigtigt, at vi ikke diskriminerer vandrende arbejdstagere, for vi har brug for såvel højt kvalificeret og ufaglært arbejdskraft fra udlandet, hvis vi fortsat vil have mange virksomheder og høj beskæftigelse i Danmark.

8

BUDGET

EU skal kunne opkræve egne skatter og afgifter

Information om udsagnet

EU-budgettet finansieres for en stor andel af medlemslandene, der årligt hver skyder omkring 1 procent af deres bruttonationalprodukt ind i samarbejdet. Ved hver budgetforhandling i EU opstår en besværlig kamp imellem medlemslandene om, hvem der giver mest eller mindst, og hvem der skal have rabat. EU-kommissionen og Europa-Parlamentet har flere gange luftet ideen om, at EU-budgettet i højere grad skal udgøres af EU’s egne indtægter igennem fælles skatter eller afgifter for at lette forhandlingerne. Det gælder allerede i dag til en vis grad, hvor for eksempel momsindtægter og toldafgifter går til EU-kasserne. Nogle taler for at udvide det med for eksempel en skat på finansielle transaktioner eller forureningsafgifter på flytrafik.


Til

Tilhængere mener, at det vil gavne EU at få flere egne indtægter til at finansiere Unionen, så EU-aktiviteterne ikke skal være lige så afhængige af, hvorvidt EU-landene er villige til at punge ud. Samtidig håber man, at bidragene til EU’s budget vil blive fordelt mere ligeligt imellem medlemsstaterne, især hvis det indebærer en afskaffelse af systemet med rabatter til visse lande. Desuden vil medlemslandene slippe for at afsætte så stor en andel af det nationale budget til EU, hvis det finansieres via andre midler.

Imod

Kritikere af EU-indtægterne er bange for, at dette vil være et skridt mod en EU-superstat, der har magt over eget budget. Samtidig frygter de at miste kontrollen med, hvor meget EU vil opkræve ved hjælp af de nye skatter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

EU skal ALDRIG blive skatteopkræver, således som socialdemokrater og SF konsekvent stemmer for i Europa-Parlamentet. ALDRIG!

9

LOBBYISME

Alle lobbyister i EU skal registreres

Information om udsagnet

Der findes anslået 3000 repræsentationer i Bruxelles for civilsamfundsorganisationer, lande uden for EU, fagforeninger, større virksomheder og brancheorganisationer, der ønsker at påvirke lovgivningen i EU. Der findes et register, hvor lobbyister kan lade sig registrere, så offentligheden kender til lobbyvirksomheden, men det er ikke et krav. Det har været diskuteret længe på EU-plan, om at deltagelse i registret skal være et krav for at gøre lobbyisternes indflydelse mere gennemsigtig.


Til

Tilhængerne argumenterer for, at et register vil forhindre lyssky påvirkning af EU’s magthavere og skabe gennemsigtighed omkring, hvem der forsøger at påvirke hvem.

Imod

Modstandere af obligatorisk registrering betragter det som en vigtig del af demokratiet, at enhver borger har let adgang til politikerne. EU-politikere er afhængige af råd og viden fra lobbyisterne, der repræsenterer alle segmenter i befolkningen, og derfor skal det ikke gøres besværligt for dem at kontakte deres politiske repræsentanter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

Det vil ikke gøre nogen forskel overhovedet, men jeg har ikke noget principielt imod det. Vi har allerede et register, som de fleste lobbyister/interesseorganisationer er tilmeldt.

10

FLYGTNINGE

Danmark skal påtage sig et større ansvar for at modtage flygtninge, der kommer til EU

Information om udsagnet

Flygtninge, der kommer til EU, skal søge asyl i den medlemsstat, som de er ankommet til. Det bestemmer Dublin-forordningen, som Danmark har været omfattet af siden 2006. Det betyder, at særligt lande i Sydeuropa berøres voldsomt, da det er her, flygtninge fra for eksempel Mellemøsten og Afrika ankommer. De sydeuropæiske lande har med støtte fra Europa-Parlamentet anmodet om en ny ordning, der fordeler asylsøgerne mere jævnt i EU.


Til

Tilhængere af større dansk ansvar for flygtninge i EU argumenterer for, at sydeuropæiske lande som for eksempel Grækenland er overbelastede. Det medfører kritisable forhold for flygtningene. Danmark vil kunne være med til at afhjælpe nogle af de problemer.

Imod

Kritikere mener, at Danmark allerede modtager nok flygtninge, og at det danske asylsystem ikke bør belastes yderligere. Danmark skal ikke have ansvar for situationen andre steder i Europa.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jens mener:

Jeg mener, at Danmark skal være med til at behandle flere asylansøgninger, når der opstår pres på EUs ydre grænser. Men det skal ske ved, at vi sender personale afsted og bistår det medlemsland, der er tale om, på stedet. Kvoteflygtninge er et FN-anliggende. Danmark modtager allerede i dag en pæn del af de folk fra trejdeverdenslande, som søger mod Europa.

Hvor enig er du med Jens Rohde?

Svar på 10 spørgsmål og få svaret.

Tag testen