Morten Helveg Petersen

Om mig

Gennem mine år, først som folketingsmedlem og siden direktør i erhvervslivet, har jeg på egen hånd oplevet, hvor vigtigt arbejdet er i Europa-Parlamentet. Lovgivningsarbejdet i EU fylder på mange områder stadig mere. Jeg tager ansvar, og derfor vil jeg gerne være med til at påvirke beslutningerne der, hvor de bliver taget.

Fakta

Alder
51 år

Medlem af

Udvalget om Industri, Forskning og Energi (Næstformand); Delegationen for Forbindelserne med Japan; Er stedfortræder i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender; Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater

Kontakt

Email
Twitter

Mere om Morten Helveg Petersen's​ ​gruppe

Et Europa med fri bevægelighed

EU går det muligt for os danskere at rejse frit, studere, arbejde og bo, hvor vi ønsker, etablere virksomheder i andre lande og handle frit på tværs af grænserne. Det er frihedsrettigheder og muligheder, vi ofte tager for givet, men som er afgørende for Danmarks vækst, velstand og velfærd. Derfor vil jeg kæmpe for at forsvare og udvide den fri bevægelighed i Europa.

Et grønt og bæredygtigt Europa

Europa skal gå forrest i klimakampen. Det giver konkurrencefordele, skaber arbejdspladser her og nu og bidrager til et bedre klima og sundere miljø. Derfor vil jeg arbejde for ambitiøse og bindende målsætninger for CO2-reduktioner, et reelt indre marked for energi og hurtige togforbindelser mellem Europas storbyer.

Et trygt og sikkert Europa

Vi kan kun løse grænseoverskridende kriminalitet som børneporno, trafficking og narkosmugling gennem internationalt samarbejde. Derfor skal retsforbeholdet ophæves. Vi skal for alt i verden forhindre en ny Lampedusa-katastrofe. Derfor vil jeg arbejde for at forbedre asylsamarbejdet i Europa, ligesom jeg vil styrke indsatsen for at skabe vækst og udvikling i alle dele af Afrika.

1

DANMARK OG EU

Det er grundlæggende en fordel, at Danmark er med i EU

Information om udsagnet

EU blev skabt i sin grundform i kølvandet på Anden Verdenskrig. Formålet var at styrke økonomisk samarbejde mellem landene og dermed gøre det mindre attraktivt at bekrige sine naboer. Kerneelementet i EU er i dag det indre marked, der er baseret på ideen om fri bevægelighed for personer, kapital, varer og tjenesteydelser over grænser. Siden det indre marked blev vedtaget i 1986, er der blevet tilføjet en lang række politikområder til samarbejdet som den fælles mønt, et udvidet retssamarbejde og en fælles udenrigstjeneste.


Til

Mange tilhængere lægger vægt på, at Danmark har stor økonomisk og indflydelsesmæssig fordel af at være en del af EU. De peger på, at Danmark vil blive hægtet af den europæiske økonomi og miste medbestemmelse over den politiske udvikling i Europa, hvis vi står uden for EU. Desuden argumenteres der med, at EU har bevist sig som et fredsprojekt og har holdt stabiliteten mellem nationer med en lang tradition for at bekrige hinanden.

Imod

Mange kritikere mener, at de fælles regler presser den danske velfærdsmodel og gør det svært at opretholde eksisterende standarder. Desuden påpeges det, at EU-medlemsskabet går ud over Danmarks selvstændighed og mulighed for at træffe egne beslutninger. Mange taler for en anden tilknytning til EU, i lighed med den som eksempelvis Island og Norge har. De står udenfor, men har stadig adgang til det indre marked.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

EU er en historisk set enestående succes, som har skabt forsoning mellem tidligere fjender og en ramme for demokratisk samarbejde mellem forhenværende rivaler. Danmarks velstand og velfærd hænger uløseligt sammen med resten af Europa. 500.000 arbejdspladser er direkte afhængige af det indre marked. Og EU-medlemskabet har givet os danskere en lang række frihedsrettigheder, som vi i dag nyder godt af, ikke mindst fri bevægelighed.

2

MAGTFORDELING

Flere opgaver skal flyttes tilbage til Folketinget fra EU

Information om udsagnet

Siden grundstenene til EU blev lagt i 1951, har samarbejdet udvidet sig til flere og flere områder fra regler for handel til fælles politik på områder som sundhed, miljø og udenrigspolitik. Siden 1992 har det såkaldte nærhedsprincip været indskrevet i traktaterne. Det fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan. Alligevel er der en voksende diskussion i visse lande om, hvorvidt der er blevet overført for meget magt til EU.


Til

Dem, der mener, at opgaver skal flyttes til Folketinget, mener, at EU blander sig i for mange ting, som med større fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

Imod

Dem, der er imod, mener, at EU-regler skal gælde for alle, og at mere initiativ til Folketinget vil gå ud over det indre marked og stride imod hele grundtanken ved samarbejdet: nemlig, at det er forpligtende for alle.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

I de næste årtier står alle lande og alle befolkninger i Europa over for en række udfordringer, som har grænseoverskridende karakter, og som bedst kan læses ved grænseoverskridende samarbejde. Klimaforandringerne er et glimrende eksempel. Omvendt står vi herhjemme over for udfordringer, der er særlige for Danmark, og som vi kan og bør løse på nationalt niveau, ligesom den enkelte kommune står over for problemer, som skal løses på lokalt niveau.

3

MILJØ

EU skal gøre det dyrere at forurene for at fremme grøn teknologi

Information om udsagnet

I EU’s miljø- og klimapolitik har man siden 70’erne arbejdet med et ”forureneren betaler”-princip, der placerer miljøansvaret på dem, der forurener. For at fremme udviklingen af eksempelvis vedvarende energi, genbrug, affaldshåndtering og energieffektivitet diskuteres det, om de regler skal skærpes yderligere. En af måderne, man kan gøre det på, er ved at gøre det besværligt for virksomheder at forurene, enten ved strikse regler, dyre bøder, eller afgifter på affald og udslip.


Til

Tilhængerne af at gøre det dyrere at forurene lægger vægt på, at det er en effektiv måde at tvinge private virksomheder til at omstille sig i en miljørigtig retning. Samtidig kan de bidrage til den offentlige økonomi igennem bøder eller afgifter og skubbe på udviklingen af renere teknologi. Derudover argumenterer de for, at fælles regler forhindrer lande og virksomheder i at konkurrere mod hinanden ved at sænke miljøstandarder i det, der populært kaldes et kapløb mod bunden.

Imod

Kritikere lægger vægt på, at skrappere regler vil gå ud over den europæiske økonomi ved for eksempel at øge transportudgifter og ved at skade samfundsmæssigt vigtige virksomheder med ressourcekrævende produktion som aluminiumudvinding eller plastindustri. Desuden vil det svække EU’s konkurrenceevne over for lande uden for Unionen, som ikke skal leve op til lige så skrappe krav. Det skaber frygt for, at for stramme regler vil tvinge virksomheder ud af EU.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

Jeg mener, vi har et fundamentalt ansvar for at sikre en grøn, bæredygtig fremtid, så kommende generationer får samme muligheder for at skabe et godt liv, som vi har haft. Derfor skal vi udfase miljøskadelige subsidier og lægge større vægt på grønne afgifter. Til gengæld skal vi investere massivt i grøn omstilling.

4

LIGESTILLING

EU skal bestemme en minimumsandel af kvinder i toppen af erhvervslivet

Information om udsagnet

Kun 16,6 procent af bestyrelsespladserne i børsnoterede EU-virksomheder var i 2013 besat af kvinder. EU-Kommissionen presser på for at forbedre den statistik med forskellige initiativer. Der foregår samtidig en stor diskussion om, hvorvidt EU skal indføre et lovfæstet minimumantal kvinder i bestyrelseslokalerne.


Til

Tilhængerne lægger vægt på, at kvoter er en effektiv måde at kæmpe for ligestilling og kvinders indflydelse i erhvervslivet. Det vil tvinge virksomhederne til at invitere dygtige folk, som hidtil er blevet overset ind i bestyrelserne.

Imod

Kritikere frygter, at de bedst kvalificerede kandidater ikke bliver valgt, hvis det er kvoter, der skal afgøre bestyrelsernes sammensætning. Det skal ikke være køn, men kvalifikationer, der er afgørende. Konsekvensen kan blive ringere ydeevne i bestyrelserne.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

EU har spillet en stor rolle for at fremme ligestillingen. Eksempelvis var det en dom ved EU-domstolen, som betød, at vi fik ligeløn til mænd og kvinder i Danmark. Der er stadig meget at tage fat på i ligestillingsdagsordenen, men jeg mener ikke, at kvoter er vejen frem.

5

SUNDHED

EU skal gøre mere for at forebygge sundhedsproblemer forårsaget af rygning og alkohol

Information om udsagnet

EU kan gennemføre direktiver, der strammer op på de fælles regler for tobak, herunder krav om større advarselsskilte på cigaretpakker, forbud mod tilsætning af smagsstoffer og betegnelser som ”light”, ”naturlig” og ”økologisk", et minimumsantal cigaretter pr. pakke med mere. Men forbud mod rygning og indtagelse af alkohol på offentlige steder eller promillegrænser i trafikken er op til national lovgivning.


Til

Tilhængere ønsker bedre folkesundhed ved at begrænse livsstilssygdomme forårsaget af rygning og alkoholindtagelse gennem strammere lovgivning. Der er både helbredsmæssige og samfundsøkonomiske fordele. Derfor ser de gerne, at der gøres mere fra EU-side.

Imod

Kritikere lægger vægt på den personlige frihed til at vælge at ryge eller indtage alkohol. Det skal være op til den enkelte at håndtere sit eget forbrug. Samtidig argumenterer mange imod, at sådanne beslutninger skal træffes på EU-plan.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

Europa står over for massive udfordringer med folkesundheden. Fra politisk hold har vi et ansvar for at give mennesker de bedste betingelser for et godt liv. Rygning og for stort alkoholforbrug er nogle af de væsentligste udfordringer i denne sammenhæng. Men sundhedspolitik er i hovedsagen et nationalt ansvar.

6

ØKOLOGI

EU skal styrke økologisk landbrug, så udviklingen ikke kun styres af markedskræfterne

Information om udsagnet

EU prioriterer allerede økologisk landbrug med midler fra EU’s landbrugsstøtte. Der findes desuden planer om at hjælpe med at udbrede økologi yderligere igennem ny lovgivning. I dag er det kun lidt over fem procent af det europæiske landbrugsareal, som bliver brugt til økologisk dyrkning, og der er store forskelle i udbredelsen mellem landene.


Til

Tilhængere af dette lægger vægt på, at strengere lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet, og at markedskræfterne ikke nødvendigvis er nok til at drive økologi og bæredygtighed frem. Derfor vil det være fornuftigt af EU at vedtage initiativer, der fremmer økologien.

Imod

Kritikere mener, at markedskræfterne og efterspørgslen sagtens kan styrke økologien, og at EU-prioritering af økologi kan betyde højere priser, konkurrenceforvridning og lav effektivitet i landbruget.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

Jeg ønsker den europæiske landbrugsstøtte helt afskaffet, gerne hurtigst muligt. Desværre kommer der dog nok til at gå lang tid på grund af fransk fodslæben. Derfor er det afgørende, at så stor en del af landbrugsstøtten omdirigeres til miljøvenligt og bæredygtigt landbrug.

7

SOCIAL TURISME

Andre EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser som SU, børnepenge og dagpenge skal begrænses

Information om udsagnet

Du har måske hørt begrebet “velfærdsturisme”. Det henviser til personer, der mistænkes for at ville søge til Danmark med det primære formål at få adgang til danske velfærdsydelser såsom børnepenge, SU eller dagpenge.


Til

Tilhængerne af begrænsning af adgangen til sociale ydelser peger på de potentielle omkostninger for danske skatteydere ved øget indvandring fra andre EU-lande. Andre frygter, at resultatet bliver, at sociale ydelser ikke blot bliver beskåret for andre EU-borgere, men også for danskere.

Imod

Kritikere vurderer, at begrænsninger for EU-borgere vil skade tilstrømningen af kvalificeret arbejdskraft og dermed den danske økonomi. Desuden argumenterer de for, at det vil skabe en udvanding af den fri bevægelighed, hvis landene får mulighed for at begrænse adgangen til sociale ydelser. Derudover påpeges det, at der ikke er ordentligt belæg for, at social turisme er et problem for landenes statskasser. Og at danskere, som arbejder i andre EU-lande, vil risikere at få begrænset deres velfærdsydelser i de lande, hvis Danmark indfører den slags begrænsninger herhjemme.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

Arbejdskraftens fri bevægelighed er afgørende for dansk velfærd. For at den fri bevægelighed for arbejdskraft kan fungere, er det nødvendigt med fælles regler om, hvordan vandrende arbejdstagere er dækket, hvis noget går galt. Man skal ikke frygte at miste sit sociale sikkerhedsnet, hvis man tager arbejde i et andet EU-land et par år. Jeg mener faktisk, det er ret og rimeligt, at man som tysk ingeniør, polsk blikkenslager eller italiensk kok kan komme til læge, hvis man bliver syg, eller få sygedagpenge, hvis man kommer ud for en ulykke, når man arbejder, betaler skat og bidrager til det danske velfærdssamfund. Vi skal selvfølgelig holde øje med udviklingen, og vi skal fortsat bekæmpe snyd og misbrug, hvor det måtte forekomme, men den fri bevægelighed er til stor gavn for danskerne, Danmark og Europa.

8

BUDGET

EU skal kunne opkræve egne skatter og afgifter

Information om udsagnet

EU-budgettet finansieres for en stor andel af medlemslandene, der årligt hver skyder omkring 1 procent af deres bruttonationalprodukt ind i samarbejdet. Ved hver budgetforhandling i EU opstår en besværlig kamp imellem medlemslandene om, hvem der giver mest eller mindst, og hvem der skal have rabat. EU-kommissionen og Europa-Parlamentet har flere gange luftet ideen om, at EU-budgettet i højere grad skal udgøres af EU’s egne indtægter igennem fælles skatter eller afgifter for at lette forhandlingerne. Det gælder allerede i dag til en vis grad, hvor for eksempel momsindtægter og toldafgifter går til EU-kasserne. Nogle taler for at udvide det med for eksempel en skat på finansielle transaktioner eller forureningsafgifter på flytrafik.


Til

Tilhængere mener, at det vil gavne EU at få flere egne indtægter til at finansiere Unionen, så EU-aktiviteterne ikke skal være lige så afhængige af, hvorvidt EU-landene er villige til at punge ud. Samtidig håber man, at bidragene til EU’s budget vil blive fordelt mere ligeligt imellem medlemsstaterne, især hvis det indebærer en afskaffelse af systemet med rabatter til visse lande. Desuden vil medlemslandene slippe for at afsætte så stor en andel af det nationale budget til EU, hvis det finansieres via andre midler.

Imod

Kritikere af EU-indtægterne er bange for, at dette vil være et skridt mod en EU-superstat, der har magt over eget budget. Samtidig frygter de at miste kontrollen med, hvor meget EU vil opkræve ved hjælp af de nye skatter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

Grundlæggende mener jeg ikke, tiden er moden til, at EU får kompetence til at bestemme sine egne indtægter. Men det er klart, at samarbejdet sikkert ser markant anderledes ud om 30-40 år, og så kan vi sagtens stå i en situation, hvor kompetencefordelingen mellem det europæiske og det nationale niveau ser anderledes ud end i dag, og hvor begge niveauer har egne indtægter. Præcis som mellem staten og kommunerne i dag. Jeg går ikke ind for den finansskat, som Kommissionen har forslået, men jeg er varm tilhænger af en global finansskat. Jeg støtter også gerne højere afgifter på fly, hvis indtægterne går til udbygning af højhastighedstog på tværs af Europa.

9

LOBBYISME

Alle lobbyister i EU skal registreres

Information om udsagnet

Der findes anslået 3000 repræsentationer i Bruxelles for civilsamfundsorganisationer, lande uden for EU, fagforeninger, større virksomheder og brancheorganisationer, der ønsker at påvirke lovgivningen i EU. Der findes et register, hvor lobbyister kan lade sig registrere, så offentligheden kender til lobbyvirksomheden, men det er ikke et krav. Det har været diskuteret længe på EU-plan, om at deltagelse i registret skal være et krav for at gøre lobbyisternes indflydelse mere gennemsigtig.


Til

Tilhængerne argumenterer for, at et register vil forhindre lyssky påvirkning af EU’s magthavere og skabe gennemsigtighed omkring, hvem der forsøger at påvirke hvem.

Imod

Modstandere af obligatorisk registrering betragter det som en vigtig del af demokratiet, at enhver borger har let adgang til politikerne. EU-politikere er afhængige af råd og viden fra lobbyisterne, der repræsenterer alle segmenter i befolkningen, og derfor skal det ikke gøres besværligt for dem at kontakte deres politiske repræsentanter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

Politikerne ville have svært ved at lovgive effektivt, hvis de ikke fik input, nye ideer og konsekvensberegninger fra interesseorganisationer. Men lobbyister skal varetage deres virksomheds eller organisations interesser på ærlig og åben vis. Derfor mener jeg, at EUs frivillige lobbyregister skal gøres obligatorisk. Jeg så også gerne, at vi fik flere og klarere svingdørspolitikker for de EU-institutioner, som ikke har en sådan i dag.

10

FLYGTNINGE

Danmark skal påtage sig et større ansvar for at modtage flygtninge, der kommer til EU

Information om udsagnet

Flygtninge, der kommer til EU, skal søge asyl i den medlemsstat, som de er ankommet til. Det bestemmer Dublin-forordningen, som Danmark har været omfattet af siden 2006. Det betyder, at særligt lande i Sydeuropa berøres voldsomt, da det er her, flygtninge fra for eksempel Mellemøsten og Afrika ankommer. De sydeuropæiske lande har med støtte fra Europa-Parlamentet anmodet om en ny ordning, der fordeler asylsøgerne mere jævnt i EU.


Til

Tilhængere af større dansk ansvar for flygtninge i EU argumenterer for, at sydeuropæiske lande som for eksempel Grækenland er overbelastede. Det medfører kritisable forhold for flygtningene. Danmark vil kunne være med til at afhjælpe nogle af de problemer.

Imod

Kritikere mener, at Danmark allerede modtager nok flygtninge, og at det danske asylsystem ikke bør belastes yderligere. Danmark skal ikke have ansvar for situationen andre steder i Europa.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Morten Helveg mener:

Vi kan ikke se til, mens mennesker drukner i Middelhavet i forsøg på at nå EUs kyster. Heller ikke selv om problemstillingen er vanskelig. Derfor skal vi have en styrket, fælles indsats for håndtering af asylansøgere. Det fælles asylsystem skal fungere bedre, bl.a. gennem øget samarbejde med afsenderlandene og større økonomisk solidaritet med de EU-lande, som modtager flest asylansøgere, såsom Grækenland, Italien og Bulgarien.

Hvor enig er du med Morten Helveg Petersen?

Svar på 10 spørgsmål og få svaret.

Tag testen