Ole Christensen

Om mig

For mig handler politik om at skabe konkrete resultater, der forbedrer almindelige menneskers liv. Mit hjerteblod er ordentlige løn- og arbejdsvilkår, flere arbejdspladser og stærke virksomheder. Borgere og virksomheder i Danmark og Europa skal vinde på EU-samarbejdet. Derfor lytter jeg til alle bekymringer. Jeg slår i bordet og siger fra over for bureaukratiet. Og jeg bliver altid siddende ved forhandlingsbordet, indtil det bedste resultat er opnået.

Fakta

Alder
62 år

Medlem af

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender; Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU; Er stedfortræder i Fiskeriudvalget; Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet

Kontakt

Email
oleeu.dk
Twitter

Mere om Ole Christensen's​ ​gruppe

Hård kurs mod social dumping

Udenlandske arbejdstagere skal være velkommen til at arbejde i Danmark, men det skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Konkret vil jeg kæmpe for: - Stærkere lovgivning og en mulighed for at retsforfølge virksomheder, der bryder reglerne. - Stop for social dumping i transportbranchen og for nye cabotageregler. - Stop for løndumping i flybranchen. Der skal være europæiske ansatte på europæiske fly.

Den danske model er nix-pille for EU

I Danmark finder arbejdstagere og arbejdsgivere løsninger i fred og fordragelighed. Vores model skal respekteres af EU. Konkret vil jeg oprette en ny arbejdsgruppe, der skal holde øje med, at EU-lovgivningen ikke blander sig i national arbejdsmarkedspolitik. Her vil jeg kæmpe for, at den danske arbejdsmarkedsmodel respekteres.

Tilliden tilbage til fiskerne

Fiskeriet i Danmark skal bevares og udvikles, så vi skaber flere gode arbejdspladser. Som medlem af Fiskeriudvalget har jeg kæmpet for bedre rammevilkår for fiskeriet. Det vil jeg blive ved med. Der er brug for: - Regelforenkling og mindre bureaukrati. - Tillid og ansvar tilbage til fiskerne med et reelt samarbejde om den nye fiskeripolitik.

1

DANMARK OG EU

Det er grundlæggende en fordel, at Danmark er med i EU

Information om udsagnet

EU blev skabt i sin grundform i kølvandet på Anden Verdenskrig. Formålet var at styrke økonomisk samarbejde mellem landene og dermed gøre det mindre attraktivt at bekrige sine naboer. Kerneelementet i EU er i dag det indre marked, der er baseret på ideen om fri bevægelighed for personer, kapital, varer og tjenesteydelser over grænser. Siden det indre marked blev vedtaget i 1986, er der blevet tilføjet en lang række politikområder til samarbejdet som den fælles mønt, et udvidet retssamarbejde og en fælles udenrigstjeneste.


Til

Mange tilhængere lægger vægt på, at Danmark har stor økonomisk og indflydelsesmæssig fordel af at være en del af EU. De peger på, at Danmark vil blive hægtet af den europæiske økonomi og miste medbestemmelse over den politiske udvikling i Europa, hvis vi står uden for EU. Desuden argumenteres der med, at EU har bevist sig som et fredsprojekt og har holdt stabiliteten mellem nationer med en lang tradition for at bekrige hinanden.

Imod

Mange kritikere mener, at de fælles regler presser den danske velfærdsmodel og gør det svært at opretholde eksisterende standarder. Desuden påpeges det, at EU-medlemsskabet går ud over Danmarks selvstændighed og mulighed for at træffe egne beslutninger. Mange taler for en anden tilknytning til EU, i lighed med den som eksempelvis Island og Norge har. De står udenfor, men har stadig adgang til det indre marked.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Helt grundlæggende synes jeg, at det er en fordel at være med i EU. Eksempelvis arbejder 500.000 danskere med eksport til det Indre Marked - arbejdspladser, som er meget vigtige for beskæftigelsen. Der findes en lang række områder, hvor det er svært for Danmark at løse problemerne selv. Her kan eksempelvis nævnes miljø, klima og grænseoverskridende kriminalitet. Her er det grundlæggende en fordel for Danmark at deltage i et samarbejde med resten af medlemslandene.

2

MAGTFORDELING

Flere opgaver skal flyttes tilbage til Folketinget fra EU

Information om udsagnet

Siden grundstenene til EU blev lagt i 1951, har samarbejdet udvidet sig til flere og flere områder fra regler for handel til fælles politik på områder som sundhed, miljø og udenrigspolitik. Siden 1992 har det såkaldte nærhedsprincip været indskrevet i traktaterne. Det fastslår, at beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt. EU skal derfor kun vedtage regler på områder, hvor det giver bedre mening at gøre det i fællesskab på EU-niveau end på nationalt plan. Alligevel er der en voksende diskussion i visse lande om, hvorvidt der er blevet overført for meget magt til EU.


Til

Dem, der mener, at opgaver skal flyttes til Folketinget, mener, at EU blander sig i for mange ting, som med større fordel kunne besluttes nationalt. De mener, at EU er blevet for omklamrende, og at det vil give god mening at lade landene genvinde den nationale bestemmelse over visse områder.

Imod

Dem, der er imod, mener, at EU-regler skal gælde for alle, og at mere initiativ til Folketinget vil gå ud over det indre marked og stride imod hele grundtanken ved samarbejdet: nemlig, at det er forpligtende for alle.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Umiddelbart er den nuværende opgavefordeling fin. Jeg tror nogle gange, vi glemmer, hvor stor sammenhæng der egentlig er mellem EU og Folketinget. Eksempelvis skal man huske, at den danske regering er inde over al lovgivning i EU igennem Ministerrådet. I den forbindelse spiller Europaudvalget, hvor alle partier sidder, en vigtig rolle. Når det er sagt, så er det klart, at der er områder, hvor det giver mening at samarbejde, men der er også områder, som EU ikke skal blande sig i. Et eksempel er den danske model på arbejdsmarkedet - her finder arbejdsmarkedets partere frem til aftaler i Danmark uden regeringens indblanding. Det skal EU naturligvis heller ikke blande sig i.

3

MILJØ

EU skal gøre det dyrere at forurene for at fremme grøn teknologi

Information om udsagnet

I EU’s miljø- og klimapolitik har man siden 70’erne arbejdet med et ”forureneren betaler”-princip, der placerer miljøansvaret på dem, der forurener. For at fremme udviklingen af eksempelvis vedvarende energi, genbrug, affaldshåndtering og energieffektivitet diskuteres det, om de regler skal skærpes yderligere. En af måderne, man kan gøre det på, er ved at gøre det besværligt for virksomheder at forurene, enten ved strikse regler, dyre bøder, eller afgifter på affald og udslip.


Til

Tilhængerne af at gøre det dyrere at forurene lægger vægt på, at det er en effektiv måde at tvinge private virksomheder til at omstille sig i en miljørigtig retning. Samtidig kan de bidrage til den offentlige økonomi igennem bøder eller afgifter og skubbe på udviklingen af renere teknologi. Derudover argumenterer de for, at fælles regler forhindrer lande og virksomheder i at konkurrere mod hinanden ved at sænke miljøstandarder i det, der populært kaldes et kapløb mod bunden.

Imod

Kritikere lægger vægt på, at skrappere regler vil gå ud over den europæiske økonomi ved for eksempel at øge transportudgifter og ved at skade samfundsmæssigt vigtige virksomheder med ressourcekrævende produktion som aluminiumudvinding eller plastindustri. Desuden vil det svække EU’s konkurrenceevne over for lande uden for Unionen, som ikke skal leve op til lige så skrappe krav. Det skaber frygt for, at for stramme regler vil tvinge virksomheder ud af EU.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Det er en god ide at fremme grøn teknologi. Vi skal påvirke de øvrige lande til at gå i en mere bæredygtig retning. Det er i Danmarks interesse, at der er fælles standarder på området, så derfor er det ok at man drøfter disse spørgsmål.

4

LIGESTILLING

EU skal bestemme en minimumsandel af kvinder i toppen af erhvervslivet

Information om udsagnet

Kun 16,6 procent af bestyrelsespladserne i børsnoterede EU-virksomheder var i 2013 besat af kvinder. EU-Kommissionen presser på for at forbedre den statistik med forskellige initiativer. Der foregår samtidig en stor diskussion om, hvorvidt EU skal indføre et lovfæstet minimumantal kvinder i bestyrelseslokalerne.


Til

Tilhængerne lægger vægt på, at kvoter er en effektiv måde at kæmpe for ligestilling og kvinders indflydelse i erhvervslivet. Det vil tvinge virksomhederne til at invitere dygtige folk, som hidtil er blevet overset ind i bestyrelserne.

Imod

Kritikere frygter, at de bedst kvalificerede kandidater ikke bliver valgt, hvis det er kvoter, der skal afgøre bestyrelsernes sammensætning. Det skal ikke være køn, men kvalifikationer, der er afgørende. Konsekvensen kan blive ringere ydeevne i bestyrelserne.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Jeg mener ikke, at EU skal bestemme, hvorvidt der skal være kønskvoter i toppen af erhvervslivet. Jeg synes, at det er et nationalt anliggende, og det skal være op til hvert enkelt medlemsland.

5

SUNDHED

EU skal gøre mere for at forebygge sundhedsproblemer forårsaget af rygning og alkohol

Information om udsagnet

EU kan gennemføre direktiver, der strammer op på de fælles regler for tobak, herunder krav om større advarselsskilte på cigaretpakker, forbud mod tilsætning af smagsstoffer og betegnelser som ”light”, ”naturlig” og ”økologisk", et minimumsantal cigaretter pr. pakke med mere. Men forbud mod rygning og indtagelse af alkohol på offentlige steder eller promillegrænser i trafikken er op til national lovgivning.


Til

Tilhængere ønsker bedre folkesundhed ved at begrænse livsstilssygdomme forårsaget af rygning og alkoholindtagelse gennem strammere lovgivning. Der er både helbredsmæssige og samfundsøkonomiske fordele. Derfor ser de gerne, at der gøres mere fra EU-side.

Imod

Kritikere lægger vægt på den personlige frihed til at vælge at ryge eller indtage alkohol. Det skal være op til den enkelte at håndtere sit eget forbrug. Samtidig argumenterer mange imod, at sådanne beslutninger skal træffes på EU-plan.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Det er en god ide, at EU sætter nogle overordnede retningslinjer for, hvad cigaretter må indeholde, men jeg mener ikke det er EU's opgave at lave kampagner mod rygning og alkohol. Det må være op til medlemslandene selv at bestemme, om man vil det.

6

ØKOLOGI

EU skal styrke økologisk landbrug, så udviklingen ikke kun styres af markedskræfterne

Information om udsagnet

EU prioriterer allerede økologisk landbrug med midler fra EU’s landbrugsstøtte. Der findes desuden planer om at hjælpe med at udbrede økologi yderligere igennem ny lovgivning. I dag er det kun lidt over fem procent af det europæiske landbrugsareal, som bliver brugt til økologisk dyrkning, og der er store forskelle i udbredelsen mellem landene.


Til

Tilhængere af dette lægger vægt på, at strengere lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet, og at markedskræfterne ikke nødvendigvis er nok til at drive økologi og bæredygtighed frem. Derfor vil det være fornuftigt af EU at vedtage initiativer, der fremmer økologien.

Imod

Kritikere mener, at markedskræfterne og efterspørgslen sagtens kan styrke økologien, og at EU-prioritering af økologi kan betyde højere priser, konkurrenceforvridning og lav effektivitet i landbruget.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Når nu vi ikke lykkedes med at afskaffe landbrugsstøtten, skal den skabe de bedst mulige rammevilkår for et bæredygtigt, økologisk landbrug. Jeg tror også, at det vil være en konkurrencefordel for Danmark, hvis vi i EU satser mere på det økologiske landbrug.

7

SOCIAL TURISME

Andre EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser som SU, børnepenge og dagpenge skal begrænses

Information om udsagnet

Du har måske hørt begrebet “velfærdsturisme”. Det henviser til personer, der mistænkes for at ville søge til Danmark med det primære formål at få adgang til danske velfærdsydelser såsom børnepenge, SU eller dagpenge.


Til

Tilhængerne af begrænsning af adgangen til sociale ydelser peger på de potentielle omkostninger for danske skatteydere ved øget indvandring fra andre EU-lande. Andre frygter, at resultatet bliver, at sociale ydelser ikke blot bliver beskåret for andre EU-borgere, men også for danskere.

Imod

Kritikere vurderer, at begrænsninger for EU-borgere vil skade tilstrømningen af kvalificeret arbejdskraft og dermed den danske økonomi. Desuden argumenterer de for, at det vil skabe en udvanding af den fri bevægelighed, hvis landene får mulighed for at begrænse adgangen til sociale ydelser. Derudover påpeges det, at der ikke er ordentligt belæg for, at social turisme er et problem for landenes statskasser. Og at danskere, som arbejder i andre EU-lande, vil risikere at få begrænset deres velfærdsydelser i de lande, hvis Danmark indfører den slags begrænsninger herhjemme.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Overordnet set er jeg for ligebehandling af arbejdstagere - både i forhold til løn og sociale ydelser. Men det er vigtigt at notere sig, at der er stor forskel fra ydelse til ydelse: Hvad angår børnechecken, så er de nuværende regler grundlæggende retfærdige. Det skyldes, at de EU-borgere, der kommer til Danmark og arbejder og betaler skat, får adgang til børnechecken på lige vilkår med de danskere, der arbejder og betaler skat i Danmark. På samme måde har danskere, der arbejder og betaler skat i eksempelvis Tyskland og Sverige også adgang til at få udbetalt børnecheck i de lande. Mere end 3.000 danskere får således børnecheck i Sverige, mens tallet er i omegnen af 1.500 i Tyskland. Jeg mener grundlæggende, at det er et sundt princip, at man får sine velfærdsydelser i det land, hvor man betaler sin skat. På samme måde, synes jeg heller ikke, at den danske stat skal udbetale eksempelvis børnecheck, til danskere, der arbejder og betaler skat i andre EU-lande. I forhold til børnechecken synes jeg derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at ændre EU-reglerne. Samtidig tyder alle tal på, at EU-borgere bidrager mere til den danske statskasse, end de får fra den i form af sociale ydelser som eksempelvis børnecheck og kontanthjælp. Det er dog vigtigt, at Folketinget sørger for grundig kontrol, så vi undgår svindel med ydelserne. Vi finder os ikke i, at danskere snyder - det samme skal selvfølgelig gøre sig gældende for EU-borgere. Der kan ligge en udfordring i forhold til dagpengene, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er helt klart, om det optjeningsprincip på tre måneder, som vi har i Danmark, er i overensstemmelse med EU-reglerne. Jeg går naturligvis ind for, at vi skal følge de regler, vi selv har været med til at vedtage i EU. Men hvis reglerne har den konsekvens, at man kan få adgang til dagpenge i Danmark efter at have arbejdet her i eksempelvis et par uger, synes jeg, det udgør en udfordring, fordi ordningen netop for danskere forudsætter, at man har bidraget til den gennem en længere periode. Jeg bakker derfor op om en ændring af reglerne, hvis det viser sig, at vi ikke kan gøre brug af et optjeningsprincip på tre måneder.

8

BUDGET

EU skal kunne opkræve egne skatter og afgifter

Information om udsagnet

EU-budgettet finansieres for en stor andel af medlemslandene, der årligt hver skyder omkring 1 procent af deres bruttonationalprodukt ind i samarbejdet. Ved hver budgetforhandling i EU opstår en besværlig kamp imellem medlemslandene om, hvem der giver mest eller mindst, og hvem der skal have rabat. EU-kommissionen og Europa-Parlamentet har flere gange luftet ideen om, at EU-budgettet i højere grad skal udgøres af EU’s egne indtægter igennem fælles skatter eller afgifter for at lette forhandlingerne. Det gælder allerede i dag til en vis grad, hvor for eksempel momsindtægter og toldafgifter går til EU-kasserne. Nogle taler for at udvide det med for eksempel en skat på finansielle transaktioner eller forureningsafgifter på flytrafik.


Til

Tilhængere mener, at det vil gavne EU at få flere egne indtægter til at finansiere Unionen, så EU-aktiviteterne ikke skal være lige så afhængige af, hvorvidt EU-landene er villige til at punge ud. Samtidig håber man, at bidragene til EU’s budget vil blive fordelt mere ligeligt imellem medlemsstaterne, især hvis det indebærer en afskaffelse af systemet med rabatter til visse lande. Desuden vil medlemslandene slippe for at afsætte så stor en andel af det nationale budget til EU, hvis det finansieres via andre midler.

Imod

Kritikere af EU-indtægterne er bange for, at dette vil være et skridt mod en EU-superstat, der har magt over eget budget. Samtidig frygter de at miste kontrollen med, hvor meget EU vil opkræve ved hjælp af de nye skatter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Jeg mener ikke, at vi skal have et europæisk skattesystem, men jeg mener samtidig, at en skat på finansielle transaktioner (FTT) kunne være et rigtig godt redskab i styringen og reguleringen af den finansielle sektor.

9

LOBBYISME

Alle lobbyister i EU skal registreres

Information om udsagnet

Der findes anslået 3000 repræsentationer i Bruxelles for civilsamfundsorganisationer, lande uden for EU, fagforeninger, større virksomheder og brancheorganisationer, der ønsker at påvirke lovgivningen i EU. Der findes et register, hvor lobbyister kan lade sig registrere, så offentligheden kender til lobbyvirksomheden, men det er ikke et krav. Det har været diskuteret længe på EU-plan, om at deltagelse i registret skal være et krav for at gøre lobbyisternes indflydelse mere gennemsigtig.


Til

Tilhængerne argumenterer for, at et register vil forhindre lyssky påvirkning af EU’s magthavere og skabe gennemsigtighed omkring, hvem der forsøger at påvirke hvem.

Imod

Modstandere af obligatorisk registrering betragter det som en vigtig del af demokratiet, at enhver borger har let adgang til politikerne. EU-politikere er afhængige af råd og viden fra lobbyisterne, der repræsenterer alle segmenter i befolkningen, og derfor skal det ikke gøres besværligt for dem at kontakte deres politiske repræsentanter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Jeg mener, at det vil være godt med mere gennemsigtighed i lobbyismen i EU. Jeg har bestemt ikke noget imod, at det bliver offenliggjort, hvilke lobbyister, jeg mødes med.

10

FLYGTNINGE

Danmark skal påtage sig et større ansvar for at modtage flygtninge, der kommer til EU

Information om udsagnet

Flygtninge, der kommer til EU, skal søge asyl i den medlemsstat, som de er ankommet til. Det bestemmer Dublin-forordningen, som Danmark har været omfattet af siden 2006. Det betyder, at særligt lande i Sydeuropa berøres voldsomt, da det er her, flygtninge fra for eksempel Mellemøsten og Afrika ankommer. De sydeuropæiske lande har med støtte fra Europa-Parlamentet anmodet om en ny ordning, der fordeler asylsøgerne mere jævnt i EU.


Til

Tilhængere af større dansk ansvar for flygtninge i EU argumenterer for, at sydeuropæiske lande som for eksempel Grækenland er overbelastede. Det medfører kritisable forhold for flygtningene. Danmark vil kunne være med til at afhjælpe nogle af de problemer.

Imod

Kritikere mener, at Danmark allerede modtager nok flygtninge, og at det danske asylsystem ikke bør belastes yderligere. Danmark skal ikke have ansvar for situationen andre steder i Europa.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken enig eller uenig
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Ole mener:

Danmark står på grund af restforbeholdet uden for EU's fordelingsmekanisme på flygtningeområde. Det skal vi blive ved med. Når det er sagt, har vi danskere selvfølgelig et grundlæggende ansvar for at byde vores del af de millioner af mennesker, der lige nu er på flugt, velkommen. Hele flygtningeudfordringen er foruroligende, og det er nødvendigt, at vi fokuserer på gode løsninger fremfor at tro, at problemet forsvinder med strammere lovgivning og grænsekontrol.

Hvor enig er du med Ole Christensen?

Svar på 10 spørgsmål og få svaret.

Tag testen