S-borgmester: Lær af hjemløsestrategien

Af Jesper Christensen (S)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Jeg vil gerne være den, der tager det ledige standpunkt og sender lidt ros i puljens retning. Ikke til puljen som koncept – dog ikke! Men til et eksempel på, at satspuljen ikke kun har været skidt: Hjemløsestrategien.

De 500 mio. kr., der i 2008 blev bevilget til at give hjemløseindsatsen et spark bag i, blev godt tænkt, godt givet ud og godt brugt. Når regeringen nu kaster satspulje-boldene op i luften, synes jeg derfor, de skal lade sig inspirere af det høje ambitionsniveau og den langsigtede tilgang, som hjemløsestrategien var udtryk for.

Et gedigent livtag
Strategien var svar på en bekymrende stigning i antallet af hjemløse. Med inspiration fra udlandet og en stor økonomisk satsning ville man blandt andet sikre, at ingen lever på gaden, og at ingen bor på herberg i mere end 4 måneder af gangen. Satsningen var på ca. 125 mio. kroner om året i fire år - et gigantisk beløb ift. de 1-5 mio., som langt de fleste satspuljebevillinger modtager.

Med de i alt 500 mio. kroner kunne de deltagende kommuner tage et gedigent livtag med deres hjælp til hjemløse. Og det var der brug for. I 2008 var hjemløse stadig en ny opgave for kommunerne, og området bar stadig præg af et gammeldags fokus på omsorg frem for forandring.

Det gør det ikke længere. Strategien gjorde på få år ”Housing First”, udviklingsplaner og bostøtte i egen bolig til naturlige og uundværlige elementer i de store kommuners metodemanualer. Og ingen kunne længere drømme om at arbejde efter den såkaldte trappemodel, hvor man først lukkede den hjemløse ind i normalsamfundet, når de havde gjort sig fri af misbrug og sindslidelse.

Hjemløsestrategien var ikke fejlfri – selvfølgelig ikke. Men programmet lagde et metodemæssigt fundament, som kommunerne selv har kunnet bygge videre på, og det er for mig den afgørende pointe.

Jesper Christensen (S)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Fundamentet er lagt
Hjemløsestrategien var ikke fejlfri – selvfølgelig ikke. Men programmet lagde et metodemæssigt fundament, som kommunerne selv har kunnet bygge videre på, og det er for mig den afgørende pointe. Alt for mange af satspuljens projekter er i dag for små til at skabe læring og sætte varige aftryk på kommunernes kernedrift, eller for langt fra det oprindelige formål om reel udvikling af socialområdet.

Flere af indlæggene her i debatten har fokuseret på, at satspuljens midler burde flyttes til finansloven. Det er jeg enig i. Men for mig er det ikke det afgørende. Det er derimod modet til at turde tænke og satse stort. Der er mange grene af socialområdet, der kunne trænge til et ligeså velplaceret metodemæssigt los bagi, som det hjemløseområdet fik i 2008.

Med andre ord regering: Hvordan I end vælger at finde eller uddele pengene, så drop de fleste af de små korte projekter, drop den statslige driftsstøtte til sociale tilbud, der hører til i kommunerne, og drop den puljefinansierede lapning af socialområdets huller.

Find de reelle udviklingsmuligheder og brug pengene, så det kan mærkes.