Analyse: Røde partier har valgvind i ryggen til KV17

Om seks måneder er der kommunalvalg i Danmark.

Spidskandidaterne skeler intenst til de nationale meningsmålinger for at finde tegn på frem- eller tilbagegang. Og det gør de klogt i.

Fra valgforskningen ved vi nemlig, at de nationale meningsmålinger har en betydelig afsmitning på, hvordan valgene går i de enkelte kommuner. Det fænomen ser vi nærmere på i denne analyse.

Valgvinde
Fænomenet valgvinde handler om, at hvis et parti op til kommunalvalget står til fremgang i de nationale meningsmålinger, ja, så kan partiet også forvente en vis fremgang ved selve kommunalvalget.

Forskningen viser, at de nationale valgvinde slår igennem med omkring halv kraft ved kommunalvalgene. Konkret betyder det, at hvis et parti står til en fremgang på 10 procentpoint i de nationale meningsmålinger, ja, så kan partiet forvente en fremgang på omkring fem procentpoint ved kommunalvalget.

Dette dækker dog over en vis variation fra kommune til kommune og fra parti til parti. Nogle steder er effekten større - andre steder er den mindre.

I tabellen nedenfor ses udviklingen i de nationale meningsmålinger siden sidste folketingsvalg. Tabellen viser, at Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre aktuelt står til en tilbagegang i forhold til sidste valgresultat. Det vil altså sige - jf. valgvindsteorien - at de tre partier kan forvente en tilbagegang ved kommunalvalget i november 2017.

Omvendt viser tabellen også, at Radikale, Konservative, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Alternativet og SF står til forskellige grader af fremgang.

Netop disse partier kan altså forvente en fremgang ved det kommende kommunalvalg, når vi tager afsæt i tendenserne i de aktuelle meningsmålinger. Tabellen viser desuden, at Nye Borgerlige (D) i dag står til omkring to procent af stemmerne i på landsplan. Om det rækker til at opnå valg til et eller flere byråd kan denne analyse ikke sige noget om.  

Tabel: Valgresultat (FV15) samt aktuel meningsmåling

Kilde: Indenrigsministeriet og Altingets kvalitetsvejede gennemsnit af meningsmålingerne.

Det skal understreges, at teorien om valgvinde behandler hvert parti samlet for alle kommunerne.

Valgvindsmodellen kan således ikke anvendes til at udtale sig om konkrete resultater i konkrete kommuner. Den kan bruges til at sige noget om, hvorvidt et bestemt parti samlet set kan forventes at gå frem eller tilbage set i forhold til sidste kommunalvalg.

En generel fremgang til et parti kan medføre, at partiet også vil vinde flere borgmesterposter. Men fordi vi behandler hvert parti samlet for alle kommuner, er det ikke nødvendigvis tilfældet.

De tre seneste kommunalvalg
I det følgende dykker vi ned i både valgresultater og meningsmålinger fra kommunalvalgene i 2005, 2009 og 2013. Formålet er at undersøge, hvorvidt nogle partier systematisk klarer sig bedre eller dårligere ved kommunalvalg end de ’burde’, hvis vi kigger på de nationale meningsmålinger.

I figurerne nedenfor ser vi på de otte partier, som stillede op ved alle tre kommunalvalg. Vi sammenligner resultatet fra kommunalvalget med det nyeste kvalitetsvejede gennemsnit af meningsmålingerne, som Altinget har offentliggjort før kommunalvalget.

Det vil i praksis sige, at vi sammenligner Altingets november-gennemsnit (som bygger på meningsmålinger indsamlet i oktober) med det samlede resultat fra kommunalvalget.

Figurerne viser, at især to partier skiller sig ud: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dem starter vi med at se på i det følgende.

(Læs videre under diagrammet)

Stærke i kommunerne
Figuren viser, at Socialdemokratiet historisk har klaret sig betydeligt bedre ved kommunalvalg, end de - på tidspunktet - nationale meningsmålinger indikerede. Når vi sammenligner meningsmålinger og kommunalvalgsresultater viser det sig, at Socialdemokratiet har opnået mellem 6,2 og 7,1 procentpoint flere stemmer ved kommunalvalgene, end niveauet i de nationale meningsmålinger lige op til kommunalvalget indikerede. Dette gælder, når vi ser på kommunalvalgene i 2005, 2009 og 2013.

Socialdemokratiet har historisk opnået langt bedre resultater ved kommunalvalgene, end man skulle forvente, hvis man fokuserede på de nationale meningsmålinger op til kommunalvalgene.

Med de aktuelle tendenser i de nationale meningsmålinger (partiet står til 26,3 % af stemmerne) tegner det således til, at Socialdemokratiet vil nå et samlet resultat ved KV17 svarende til resultatet ved KV05 (hvor partiet fik 34,3 % af stemmerne).

Reelt bliver niveauet nu nok ikke helt så højt, da det må forventes, at Alternativet snupper en del af de socialdemokratiske stemmer - især i de større byer.

DF holder skansen, V står skidt
Ser vi på Dansk Folkeparti er historien den modsatte. Partiet har ved de seneste tre kommunalvalg klaret sig mellem 6,4 og 7,4 procentpoint dårligere, end de nationale meningsmålinger op til kommunalvalgene indikerede, at partiet ville.

Hvis man sammenholder de aktuelle meningsmålinger med de historiske valgresultater, vil det svare til, at omkring hver tiende kommunale stemme kan forventes at gå til Dansk Folkeparti ved kommunalvalget i november 2017. Dette svarer til Dansk Folkepartis samlede resultat ved kommunalvalget i 2013.

Partiet Venstre har historisk fået omkring samme niveau af kommunale stemmer, som de nationale meningsmålinger indikerede.

Ser vi på kommunalvalgene i 2005, 2009 og 2013 har Venstre klaret sig mellem 1,2 og -0,8 procentpoint bedre/dårligere ved kommunalvalgene, end hvad de nationale meningsmålinger viste på tidspunktet umiddelbart før kommunalvalgene. Venstre ligger aktuelt rigtigt sløjt i de nationale meningsmålinger.

Seneste måling fra Altinget viste, at partiet ville få 17,9 procent af stemmerne, hvis der var valg til Folketinget i morgen. Hvis de historiske tendenser fra de seneste tre kommunalvalg fortsætter tegner det til, at Venstre vil få et rigtigt skidt kommunalvalg i november 2017.

Uklart spektrum
For de resterende partier er tendenserne ikke ligeså entydige som for de tre ovennævnte partier. Dog er der en tendens til, at de Konservative klarer sig bedre ved kommunalvalgene, end de nationale meningsmålinger indikerer.

Som figuren viser, var det især tilfældet ved kommunalvalget i 2013. Der er ligeledes en tendens til, at de Radikale klarer sig dårligere ved kommunalvalgene, end de nationale meningsmålinger giver udtryk for. Dette var især tilfældet ved kommunalvalgene i 2005 og 2013.

Gunstigt rødt udgangspunkt
De aktuelle tendenser i meningsmålingerne peger i rød retning.

De nationale meningsmålinger indikerer en mindre fremgang til de nuværende oppositionspartier. Og med baggrund i forskningen i kommunale valgvinde medfører det, at de selvsamme partiet har et godt udgangspunkt for det kommende kommunalvalg.

Omvendt tegner det til, at både Venstre, Liberal Alliance og især Dansk Folkeparti har et skidt udgangspunkt op til kommunalvalget i november 2017.

Dynamikkerne i kommunale valgkampe tilsiger, at borgmesterkandidaterne bruger deres partiformand, hvis det er betimeligt.

De fleste borgmesterkandidater glædes ved at få besøg fra en populær partiformand i spidsen for et parti i fremgang.

Historien er imidlertid også rig på de modsatte eksempler: Hvis partiformanden er upopulær og partiet klarer sig skidt, har borgmesterkandidaterne ikke den store lyst til at lade sig forbinde med det upopulære moderparti.

Disse dynamikker kan vi forvente udfolder sig de kommende måneder, og det vil formodentligt gå hårdest ud over statsministeren. Jo tættere vi kommer på kommunalvalget, desto større er sandsynligheden for, at ambitiøse kommunale V-kandidater vil se et behov for at distancere sig fra moderpartiet.

Kommunalvalget ligger stadig et halvt år ude i fremtiden. Og meningsmålingerne kan stadig nå at ændre sig markant. Men hvis ikke de gør, er denne analyse et godt bud på de overordnede tendenser ved KV17.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Kenneth Thue Nielsen har lavet valgvindsanalysen for Altinget.