Bent Hansen: Slut med snik-snak og abekasteri

INTERVIEW: Den kommende plan for det nære sundhedsvæsen skal være langt mere forpligtende og konkret for kommuner og regioner end hidtil, fastslår Danske Regioners formand, Bent Hansen (S). Og begge parter skal være mere parate til at give indrømmelser, mener han.

Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), mener kommunerne skal have mere ens tilbud til udskrevne patienter.
Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), mener kommunerne skal have mere ens tilbud til udskrevne patienter.Foto: Erik Refner/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Både regioner og kommunerne skal være parate til at give hidtil udsete indrømmelser. Og en ny plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen må ikke munde ud i snik-snak og tomme hensigtserklæringer.

Det er meldingen fra Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), i kølvandet på regeringens beslutning om, at Sundhedsministeriet sammen med KL og Danske Regioner skal udarbejde en plan, der skal sikre sammenhængen mellem sygehuse, kommunerne og de praktiserende læger.

Utallige udvalg og rapporter og seminarer har ellers sat fokus på et bedre samarbejde mellem sundhedsvæsnets bermudatrekant sygehuse, almen praksis og kommunerne. Men nu er det alvor, forsikrer Bent Hansen.

Dokumentation

Det står der om planen i kommunernes øknomiaftale: 

En fremtidig effektiv ressourceudnyttelse på sundhedsområdet kræver et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor almen praksis og kommunerne har mulighed for at aflaste sygehusvæsenet.

De nære sundhedstilbud bør tilpasses til den nye sygehusstruktur, så overbelægninger på de medicinske afdelinger undgås. Det er således afgørende, at færdigbehandlede patienter hurtigt kommer tilbage til hverdagen. Der skal endvidere skabes bedre sammenhæng mellem sundhedsområdet og øvrige velfærdsområder, såsom social-, ældre- og 

beskæftigelsesområdet. Regeringen og KL er enige om, at der sammen med Danske Regioner igangsættes et udvalgsarbejde, som skal udarbejde en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Det står der om planen i regionernes økonomiaftale
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der skal udarbejdes en samlet plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der med en sammentænkning af sygehusfunktioner, praksissektor og kommuner skal sikre en effektiv og sammenhængende indsats for særligt de ældre patienter og mennesker med kronisk sygdom.

På den baggrund igangsættes et udvalgsarbejde med deltagelse af Danske Regioner, KL, Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet (formand). Kommissoriet drøftes mellem parterne og udvalget afrapporterer i 2016. Parterne er enige om at understøtte bedre patientforløb i behandling af mennesker med kronisk sygdom, herunder for patienter med KOL, diabetes eller gigtsygdom.

Derudover er parterne enige om en national satsning for mennesker med lungesygdom som KOL og børneastma. Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om national udbredelse af telemedicin for borgere med KOL inden udgangen af 2019.

Endelig er parterne enige om at gennemføre forsøg med et program for aktiv patientstøtte. Parterne er enige om at arbejde for udvikling af almen praksis og understøtter som led heri etablering af større lægehuse og sundhedshuse, hvor de praktiserende læger arbejder sammen med fx andre praksisgrupper, sygehusfunktioner og kommunale sundhedstilbud, som et nært og sammenhængende tilbud med ensartet høj kvalitet. Der opslås en pulje til læge- og sundhedshuse i 2017.

Regeringen og Danske Regioner er tillige enige om fortsat at understøtte de udviklingsspor for en øget integration mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen, som er lagt ved både ændringer af sundhedsloven i 2013 og i den seneste overenskomst mellem RLTN og PLO i 2014.

Parterne er enige om, at der indgås en aftale med milepæle for implementering af initiativerne vedr. kronisk sygdom i efteråret 2015. Parterne vil drøfte initiativerne med KL. Parterne er enige om en omstilling af behandling mod en mere sammenhængende og borgerrettet indsats for bl.a. personer med kronisk sygdom.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00