Debat

Beredskaber tager arbejde fra private

DEBAT: Regeringen bør se kritisk på fælleskommunale selskaber, der går i direkte konkurrence med private virksomheder for at sikre sig indtægter. Ikke mindst på beredskabsområdet, skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær.

Manglende demokratisk kontrol over beredskabet fik Helsingør Kommune til at oprette sit eget lokale beredskab. Det har borgmester Benedikte Kiær (K) ikke fortrudt.
Manglende demokratisk kontrol over beredskabet fik Helsingør Kommune til at oprette sit eget lokale beredskab. Det har borgmester Benedikte Kiær (K) ikke fortrudt.Foto: Pressefoto
Kim Rosenkilde

Jeg er redaktør for Altinget: kommunal og har tidligere skrevet om såvel fødevarepolitik, transportpolitik og retspolitik. Jeg kom til Altinget i 2013 fra Avisen Kommunen. Jeg er uddannet journalist fra Syddansk universitet (2009) og læste inden da en bachelor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Benedikte Kiær (K), borgmester, Helsingør Kommune

Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Amitzbøll (LA) vil begrænse kommunernes mulighed for at konkurrere med private virksomheder på områder, der ikke er klassisk kommunale.

Det kan der være meget fornuft i. Det er i hvert fald noget, jeg selv er meget opmærksom på i min egen kommune, Helsingør.

I forbindelse med den øvelse burde ministeren samtidig kigge nærmere på fælleskommunale selskaber (såkaldte §60-fællesskaber), der etableres i disse år.

Ikke mindst fordi de ofte etableres, fordi regeringen og Folketinget mener, at de kan spare penge, ved at flere kommuner går sammen i fælles selskaber, der løser opgaver på tværs af kommunegrænserne.

Der kan i visse tilfælde være god mening i at gå sammen om at løse opgaver på tværs af kommunegrænser. Eksempelvis på vej- og parkområdet, som vi gør det i Helsingør og Fredensborg kommuner.

Effektviseringskrav presser fra første dag
Men iveren efter at finde de forventede besparelser gør desværre, at man ofte overser de mange ulemper, der kan være forbundet med de fælleskommunale fællesskaber.

Det har vi senest set i forbindelse med den aftale, regeringen indgik med KL i 2014 om at omlægge de kommunale beredskaber.

Aftalen betød, at kommunerne forpligtede sig til at reducere antallet af beredskaber ved at samle dem i en række fælleskommunale selskaber, der skulle bane vejen for en effektivisering på 175 millioner kroner årligt.

Øvelsen minder lidt om den, man tidligere har prøvet af i forhold til SKAT, hvor man antager, at en ændret organisering vil betyde en mere effektiv løsning af opgaven fra dag et.

Den reducerede økonomiske ramme har betydet, at de fælleskommunale selskaber har været presset på økonomien fra dag et. Beredskaberne har så enten kunne skære ned på beredskabet, eller kigge sig om efter alternative indtægter.

Tager opgave fra private
En del har gjort det sidste og flere steder overtaget kommunale opgaver, som private aktører enten varetager i dag eller som de ligeså godt kunne stå for.

Det gælder eksempelvis madudbringning til ældre, kørselsopgaver, f.eks. med beboerne på plejehjem, og rutinemæssige eftersyn af brandslukkere på kommunens ejendom.

Opgaver, som private udbydere kunne have en sund forretning ud af, og som kunne skabe gode private arbejdspladser. At det ikke har givet anledning til mere debat er lidt af et mysterium.

Jeg undrer mig over, hvor diverse erhvervsorganisationer er henne i debatten. De burde om nogen råbe op og advare mod udviklingen.

Beredskaber uden for demokratisk kontrol
Problemet med denne udvikling er dog ikke alene, at private aktører bliver klemte. Det gør også, at beredskaberne mister fokus på kerneopgaven, nemlig at drive beredskaber til gavn for borgerne i lokalområdet.

Den udvikling forstærkes samtidig af, at beredskaberne er blevet så store, at de har mistet noget af den nærhed og kendskab til lokale forhold, som også var med til at sikre et effektivt beredskab.

Samtidig med det har man også mistet noget af den demokratiske kontrol, da de enkelte kommunalbestyrelser nu ikke længere har direkte snor i beredskabet.

I Helsingør Kommune har vi som en af fire kommuner i Danmark taget konsekvensen, og brudt med det fælleskommunale beredskab (Nordsjællands Brandvæsen).

Det gjorde vi efter et langstrakt forløb, hvor beredskabet pludselig ville lukke en af vores lokale brandstationer.

Lavede vores eget beredskab
Beskeden fra de andre kommuner i fællesskabet var, at vi enten kunne acceptere beslutningen eller betale over 1 millioner kroner ekstra om året til fællesskabet. Derfor brød vi for godt et år siden ud og har dannet vores eget kommunale beredskab.

Det har vi ikke et sekund fortrudt. Vi har forbedret servicen og bevaret alle brandstationer i kommunen, uden at vi betaler mere, end vi oprindeligt gjorde før vi brød med det fælleskommune §60-selskab.

Samtidig med dette har vi et beredskab, som koncentrerer sig om kerneopgaven, og derfor ikke byder ind på opgaver, der ligger i grænseområdet til det private erhvervsliv.

Og skulle de få de tanker (hvilket jeg har svært ved at forestille mig), så har vi som politikere i Helsingør Byråd heldigvis mulighed for at sige fra, fordi beredskabet stadig ligger i kommunen.

Det har vi ikke fortrudt et øjeblik. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00