Bondo: Ingen dum ide at slå ministerier sammen

SAMMENHÆNG: Ideen om at slå Undervisnings- og Uddannelsesministeriet sammen får positiv respons fra lærerformand Anders Bondo Christensen. Mindre begejstrede er erhvervsskolerne, mens de videregående uddannelser afviser det.

Står det til Dansk Folkeparti, skal Undervisningsministeriet slås sammen med Uddannelsesministeriet, der tager sig af de videregående uddannelser. Ingen dum ide, lyder det fra blandt andet Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Står det til Dansk Folkeparti, skal Undervisningsministeriet slås sammen med Uddannelsesministeriet, der tager sig af de videregående uddannelser. Ingen dum ide, lyder det fra blandt andet Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.Foto: Ulrik Jantzen/Danmarks Lærerforening
Per Bang ThomsenMads Bang

Der er brug for meget mere sammenhæng mellem grundskolerne, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og derfor kan der være gode takter i at samle områderne i ét stort fællesministerium.

Det er meldingen fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, efter Dansk Folkeparti har foreslået, at man slår Undervisnings- og Uddannelsesministeriet sammen.

Ifølge partiets undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, mangler der sammenhæng i dansk undervisnings- og uddannelsespolitik, og derfor er der brug for et ministerium, der dækker fra børnehaveklassen og helt op til ph.d.'en.

De tanker kan lærerformanden sagtens følge.

Jeg kan bestemt godt se fordele i at slå ministerierne sammen, og derfor er det noget, man fra politisk side skal overveje. 

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

“Jeg kan bestemt godt se fordele i at slå ministerierne sammen, og derfor er det noget, man fra politisk side skal overveje. Vi lærere står eksempelvis i det paradoks, at folkeskolen ligger i Undervisningsministeriet, mens læreruddannelsen ligger i Uddannelsesministeriet. Der skal være et utroligt tæt samarbejde på tværs af de to ministerier, og selv om man bestræber sig på det, sker det ikke altid,” siger han og peger på folkeskolereformen og reformen af læreruddannelsen.

“Jeg synes ikke, at der var en entydig sammenhæng mellem de to reformer, og det kunne man have undgået, hvis man havde haft én og samme minister,” siger Anders Bondo Christensen.

Erhvervsskolerne: Vi har brug for sammenhæng
Lærerformanden understreger dog også, at et stort fællesministerium kan føre til, at det bliver sværere at holde et politisk fokus på de enkelte områder.

Den bekymring deler Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, som både kan se fordele og ulemper i at slå ministerierne sammen.

“Nu er jeg ikke stor tilhænger af superministerier, og jeg kunne godt være bekymret for, at det hele ville gå op i universiteter og videregående uddannelser, hvis man slog ministerierne sammen," siger han og fortsætter:

"Omvendt er jeg helt enig med Dansk Folkeparti i, at der ikke altid er sammehæng mellem det, de to ministerier gør i forhold til erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Derfor er der virkelig brug for, at man får fjernet de unødige barrierer mellem områderne,” siger Lars Kunov. 

Videregående uddannelser vil fastholde struktur
Hos Danske Erhvervsakademier er der dog ingen opbakning til Dansk Folkepartis ministerie-planer.

“Det er en smuk tanke, at der er et progressivt forløb fra børnehaveklassen til ph.d’en. Jeg tror bare ikke, det er realistisk, for det bliver svært for én minister at have fokus på alle områderne på samme tid. Derfor er det fornuftigt at fastholde de to nuværende ministerier,” siger Niels Egelund, rektor på Erhvervsakademi Kolding og formand for Rektorkollegiet under Danske Erhvervsakademier.

Indtil regeringsskiftet i 2011 lå erhvervsakademierne på undervisningsministerens bord sammen med blandt andet professionshøjskolerne. Det blev dog ændret, da Helle Thorning-Schmidt (S) indtog Statsministeriet, og i de seneste tre år har de hørt til i Uddannelsesministeriet.

Det skal de blive ved med, mener Niels Egelund.

“Det har været en stor fordel, at vi er blevet rykket over i Uddannelsesministeriet. Det har for alvor cementeret den tresøjlede struktur, der findes i forhold til de videregående uddannelser, og der er samtidig kommet et større fokus fra både politikere og embedsværket på vores område,” siger han og understreger, at der i høj grad har været samspil mellem de to ministerier i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen.

“Vi lever ikke i to isolerede verdener, men er derimod i et tæt samarbejde.”

Tiden er ikke til sammenlægning
Harald Mikkelsen, der er rektorformand for Danske Professionshøjskoler, fortæller, at det ikke er et spørgsmål rektorerne har drøftet.

Personligt kan han godt følge ideen med en samling af de to ministerier, men han støtter ikke ideen. Han er også godt tilfreds med professionshøjskolernes nuværende placering i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

"Der foregår mange omstillinger lige nu, så jeg tror ikke, det er tiden til også at samle to ministerier," siger Harald Mikkelsen.

Han peger på, at samarbejdet med Undervisningsministeriet er formaliseret i en partnerskabsaftale, og det kan være, at det er et værktøj, som skal bruges mere aktivt.

Danske Universiteter har ikke drøftet muligheden, og ønsker ikke at udtale sig om forslaget.

Skolehistoriker: Interessant ide
Spørger man Ning de Coninck-Smith, skolehistoriker og professor ved Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, er det “en interessant ide”, Dansk Folkeparti er kommet med.

Det er nemlig ikke mere end 22 år siden, at uddannelses- og undervisningsområderne lå i samme ministerium, og derfor er det ifølge Ning de Coninck-Smith ikke utænkeligt, at de kan finde sammen igen.

Hun er samtidig enig med både Dansk Folkeparti og uddannelsesaktørerne i, at der mangler sammenhæng i dansk uddannelsespolitik. 

Spørgsmålet er bare, om et fællesministerium, der skal gabe over mange forskellige problemstillinger, kan løse det problem, siger hun.

“Et af problemerne er, at medarbejderne i ministerierne i høj grad er generalister, og jeg kunne frygte, at embedsmændene i ministeriet ville komme endnu længere væk fra praksis og hverdagen ude på skolerne og uddannelserne, hvis man slog de to ministerier sammen,” siger hun.

Det endelige opgør med reformpædagogikken
Ning de Coninck-Smith er dog overbevist om, at det vil skabe et større ramaskrig blandt landets uddannelsesaktører, hvis ideen bliver ført ud i livet. 

Ifølge skolehistorikeren rammer fusionstanken nemlig direkte ned i den debat, der har kørt i de seneste mange år om, hvad formålet med børnenes og de unges skolegang overhovedet er.

I 2006 ændrede man nemlig folkeskolens formålsparagraf. Hvor folkeskolen førhen var et mål i sig selv, blev den nu begyndelsen på en længere uddannelsesrejse, forklarer Ning de Coninck-Smith.

“En fusion af ministerierne vil måske fremme den fløj, der ønsker en mere målrettet og præstationsorienteret skole. Dem, der vil tage et endeligt opgør med reformpædagogikken og alle dens tilhængere, som mener, at børn har det bedst med at sidde ude i haven med en skovl og en spand fremfor at gå i skole,” siger hun.

“Derfor kan et fællesministerium være et skridt på vejen i forhold til, at børnene skal til at beslutte sig meget tidligt i livet om, hvad de vil med deres liv. Nogle kan måske også frygte, at resultatet bliver en ekstra statsliggørelse af barndommen og de unges uddannelse,” understreger Ning de Coninck-Smith.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

Lars Kunov

Rådgiver, KunovConsult, fhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
major (1997), cand.jur. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00