Corydon: McKinseys resultatmål er også for kommunerne
KONTROL: Moderniseringsstyrelsens omstridte McKinsey-model for god arbejdsgiveradfærd i staten er lige så relevant for de kommunale som for de statslige arbejdsgivere, siger finansminister Bjarne Corydon (S).
Kim Rosenkilde
RedaktørDer her er ikke noget med at presse nogen. Det er et samarbejde, vi har om, hvordan man gør tingene bedst.
Bjarne Corydon (S)
Finansminister
Det er ikke kun de statslige ansatte, der kan se frem til i højere grad at skulle måles på resultaterne af deres arbejde.
Også den lille halve million kommunalt ansatte kan godt begynde at berede sig på at blive ramt af det samme ledelsesparadigme, som konsulenthuset McKinsey har udviklet for Moderniseringsstyrelsen under overskriften 'målbillede for god arbejdsgiveradfærd'.
Det er i hvert fald budskabet fra finansminister Bjarne Corydon (S).
Økonomiaftale 2015 om god arbejdsgiveradfærd
"Regeringen arbejder med at fremme god arbejdsfærd i staten med henblik på at styrke den
samlede opgavevaretagelse. Inden udgangen af 2014 vil regeringen stille et målbillede for
god arbejdsgiveradfærd til rådighed for statens arbejdsgivere."
"Regeringen, KL og Danske Regioner har en fælles ambition om at understøtte offentlige
arbejdsgivere i at anvende personaleressourcerne og indgå i tillidsfuld dialog og samarbejde
med medarbejdere med henblik på at levere på deres kerneopgaver og mål."
"På den baggrund er parterne enige om at udveksle ideer og erfaringer med at understøtte
arbejdsgiverrollen blandt offentlige arbejdsgivere."
Kilde: Aftale om kommunernes økonomi i 2015