Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri

Kommunernes økonomiske råderum, eller mangel på samme, er stadig genstand for debat. Og i den debat er det interessant at tænke på, at mange kommuner faktisk driver milliardselskaber. Det er heller ikke nemt at vide, da selskaberne desværre er mørklagte, som var vi i Panama, så hvorvidt der med få justeringer i selskaberne kan hentes millioner til kommunal velfærd, er uvist.

Jeg taler her om den praksis, hvor kommuner går sammen i kommunale fællesskaber, de såkaldte § 60-selskaber, og opretter et I/S, hvori de placerer alle pligter og rettigheder for en given opgave. Det vil ofte være økonomisk tunge opgaver som affald, energi, spildevand og transport, der gemmer sig bag § 60-selskaberne.

Og ret skal være ret: Udgangspunktet med kommunalt samarbejde om store opgaver, der går på tværs af kommunegrænser, er bestemt fornuftigt. Det er dog offentlige selskaber, og derfor mener vi i Dansk Byggeri, at der skal være fuld gennemsigtighed, for selskaberne forvaltes med milliarder af skatteydernes penge i ryggen.

Ingen opgaver i udbud
Der er også grund til at se kritisk på det forhold, at selskaberne trods milliardomsætninger, og i mange tilfælde i konkurrence med private aktører, er fritaget for overvejelser om at sende opgaverne i udbud. Der er nemlig teknisk set tale om ”in house-produktion”, når opgaverne løses for kommunen af et kommunalt selskab med eget personale. Derfor er der heller ingen kontrakter at sende i udbud.

Det kan unødigt koste mange penge. Et forskningsbaseret konservativt skøn peger på, at der er mellem 5 og 10 procent at spare ved at sende kommunale opgaver i udbud. Der vil derfor formentlig for nogle opgavers vedkommende være mange millioner kroner at spare for kommunerne. Penge som i realiteten kan anvendes i den betrængte kommunale økonomi på udfordrede områder som velfærd, flygtninge og renovering.

Nu er det sket igen. Den 19. maj i år blev § 60-selskaberne mørklagt yderligere. Når lovforslag L 146 bliver vedtaget, fjerner man selskaberne fra listen over selskaber med særlig offentlig interesse og slækker dermed regnskabskravene.

Torben Liborius
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri

Men det er svært at blive klogere på, for åbenheden omkring de kommunale § 60-selskaber bliver hele tiden indsnævret yderligere.

Behov for at gå den anden vej
Tidligere har § 60-selskaberne været forpligtet til at levere en årlig redegørelse til Folketingets Erhvervs- og Vækstudvalg, som gav offentligheden indblik i omsætningen og udviklingen blandt selskaberne. Denne fornuftige og betryggende indsigt i offentlige selskabers virksomhed blev fjernet med en lovændring i 2015.

Nu er det sket igen. Den 19. maj i år blev § 60-selskaberne mørklagt yderligere. Når lovforslag L 146 bliver vedtaget, fjerner man selskaberne fra listen over selskaber med særlig offentlig interesse og slækker dermed regnskabskravene.

Hvis ikke at der sættes anden lovgivning i stedet, risikerer vi, at det bliver endnu vanskeligere for offentligheden at få indblik i, hvad der foregår i selskaberne – og ikke mindst i hvilket omfang. Alt imens den kommunale erhvervsaktivitet vokser.

Hos Dansk Byggeri mener vi, at der er behov for at gå den anden vej. § 60-selskaberne skal være omfattet af fuld offentlig indsigt i økonomien.

Det er vigtigt, at der kommer gennemsigtighed om, hvordan borgernes penge forvaltes af kommunerne – og hvad kommunerne står økonomisk på mål for. Det vil samtidig også give indblik i, hvor stort et besparelsespotentiale der eventuelt kan indkasseres ved at sende opgaverne i udbud.

Ikke mindst de kommunale politikere må da have et ønske om at opnå indsigt i, hvad der er af muligheder for at øge det økonomiske råderum til finansiering af de kommunale kerneopgaver indenfor service og velfærd.