Danske regionskontorer opruster i Bruxelles

UDVIKLING: Der er nok at se til for de danske regioners kontorer i Bruxelles, der alle har måtte øge bemandingen for at hente flere penge fra EU hjem til Danmark. Det skyldes, at konkurrencen er blevet hårdere og efterspørgslen større, lyder det fra direktør.

De danske regionskontorer i Bruxelles hjælper danske myndigheder, institutioner og virksomheder med at lave internationale samarbejder og udviklingsprojekter, herunder at få finansieret projekter med penge fra EU.
De danske regionskontorer i Bruxelles hjælper danske myndigheder, institutioner og virksomheder med at lave internationale samarbejder og udviklingsprojekter, herunder at få finansieret projekter med penge fra EU.Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Amalie Bjerre Christensen

Alt andet lige er konkurrencen om pengene hårdere, end den har været tidligere. Derfor skal man være bedre, og det er en af grundene til, at vi opruster på de danske kontorer.

Lars Holte Nielsen
Direktør for Central Denmark EU Office

BRUXELLES: ”Job i Bruxelles?”

Sådan lyder overskriften på en jobannonce, som Det Syddanske EU-kontor har slået op på sin hjemmeside.

Som Region Syddanmarks forlængede arm i Bruxelles har Det Syddanske EU-kontor været nødt til at øge bemandingen for at kunne følge med den stigende efterspørgsel på hjælp til at finde rundt i EU-systemet, særligt når det kommer til at hente penge hjem til regionerne.

Dokumentation

Info om regionskontorerne

  • Hovedstadens EU-kontor, Copenhagen EU Office, blev etableret i sin nuværende form i 2014. Blandt de projekter, som kontoret har hentet EU-støtte til, er blandt andet et projekt i Høje Taastrup Kommune, som har fået 1,4 millioner kroner til at fremme miljøvenlige e-mobilitetsløsninger. Derudover har Region Hovedstaden fået 2,9 millioner kroner fra EU til et jordoprensningsprojekt.
  • Region Sjællands EU-kontor, ZealandDenmark, blev etableret efter strukturreformen i 2007 og kan derfor fejre 10-års jubilæum i år. Blandt de projekter, som kontoret har arbejdet med, er et projekt med energieffektivisering af offentlige bygninger i regionen, hvor EU-kontoret har hentet 137 millioner kroner i tilskud.
  • Region Syddanmarks EU-kontor, Det Syddanske EU-Kontor, blev etableret efter strukturreformen i 2007 og kan derfor også fejre 10-års jubilæum i år. Det Syddanske EU-kontor har blandt andet hjulpet med at hente mere end 75 millioner kroner fra EU til medfinansiering af et el-færgeprojekt på Ærø.
  • Region Midtjyllands EU-kontor, Central Denmark EU Office, fejrer også 10 års jubilæum i år. Blandt projekterne, som kontoret har hjulpet med at hente EU-støtte til, er et klimatilpasningsprojekt, hvor 31 partnere fordelt over hele Midtjylland får del i 52 millioner kroner fra EU til at se på, hvordan man bliver mere modstandsdygtig overfor vandstigninger.
  • Region Nordjyllands EU-kontor, NordDanmarks EU-kontor, har eksisteret siden 1990. EU-kontoret har blandt andet hjulpet med at hente 18 millioner kroner hjem fra EU til en lokal virksomhed, der tester miljøvenlige strømforsyninger til krydstogtskibe, så de kan koble sig på det lokale el-net, mens de ligger i havn.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00