Denne uge på Kommunal (17)

DET SKER: Torsdag 26. april skal to lovforslag i 1. behandling i Folketinget. Det første lovforslag ønsker at tilslutte alle borgere til den nye postløsning Offentlig Post. Lovforslaget vedrører derfor de kommunale borgerservicecentre. Det andet lovforslag er et tiltag for at imødekomme den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Foto: Colourbox
Fakta
Har du et arrangement, der skal med i næste uges kalender, skriv til [email protected]

Folketinget
Torsdag 26. april er der udvalgsmøde i Kommunaludvalget. Til mødet vil udvalget bl.a. tage stilling til L 108, der omhandler sammenlægningen af analyse- og forskningsinstitut. Du kan læse første udkast til betænkningen fra økonomi- og indenrigsministeren her.

Kommunaludvalget vil endvidere drøfte et lovforslag om Offentlig Digital Post og lovforslag om Det Centrale Personregister. Se mere om lovforslagene i nedenstående.

Læs hele dagsordenen for mødet

Torsdag 26. april klokken 10.00 skal omtalte lov: Forslag til Lov om Offentlig Post i 1. behandling.

Finansministeren, Bjarne Corydon (S), anviser med loven én digital postløsning, der betegnes Offentlig Digital Post, som alle personer over 15 år med bopæl i Danmark skal tilsluttes (medmindre personen er fritaget).

Lovforslaget vedrører de kommunale borgerservicecentre. De skal rustes til at vejlede og hjælpe de borgere, der har behov herfor. Finansministeren vil sammen med kommunerne fastlægge karakteren og det nærmere omfang af den ydede vejledning. Det skal sikre, at borgerne har mulighed for at få viden om og vænne sig til, at posten fra det offentlige kommer på en - for nogle borgere - ny måde.

Samme dag, torsdag 26. april, skal forslag til lov om ændring af Det Centrale Personregister i 1. behandling.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Digitaliseringsstrategien er udarbejdet i samarbejde med KL og Danske Regioner. Den specifikke lov om central personregister skal gøre overgangen til obligatorisk digital selvbetjening for borgere for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefritidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort.

Andre arrangementer
DI's digitale topledermøde afholdes tirsdag 24. april. "Tecnology talks" er navnet på mødet, som bl.a. sætter fokus på muligheder og barrierer ved brug af velfærdsteknologi.

På dagen kan du blandt andet høre oplæg af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), formand for Danske Regioner Bent Hansen, adm. direktør for KL Kristian Wendelboe, Finansminister Bjarne Corydon samt en række førende virksomhedsledere. 

Tirsdag 24. april afholder Dansk Byplanlaboratorium et kursus i miljøvurdering af planer og programmer. Til kurset kan man styrke sin fortrolighed med loven om miljøvurdering af planer og programmer for planlægningen i din kommune. 

Torsdag 26. april afholder Samuelsens netværker et arrangement om velfærdsledelse, hvor de vil få besøg af specialkonsulent i Moderniseringsstyrelsen under "Videncenter for Velfærdsledelse".

Danske Regioner og KL har i 2011 etableret et "Videncenter for Velfærdsledelse", som har til opgave at igangsætte og følge projekter med henblik på god ledelse. 

Torsdag 26. april inviterer KL til et temaarrangement om revision af social- og sundhedsuddannelsen i Lyngby-Taarbæk 

Fra torsdag til fredag 27. april afholder KL Teknik & Miljø dette års Politisk Forum under titlen "Grøn omstilling - kommunerne som drivkraft"

På konferencen debatteres, erfaringsudveksles og netværkes blandt politikere, embedsmænd, rådgivere, virksomheder og interesseorganisationer. Dermed bliver der skabt afsæt for nye grønne løsninger på teknik- og miljøområdet, der kan vokse hjemme i kommunerne.

Fra torsdag til fredag 27. april afholder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en konference for landdistrikterne i Esbjerg. 

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00