Derfor kan vi alligevel ikke spare 19 milliarder på ny velfærdsteknologi

ØKONOMI: En ny evaluering fra SFI viser, at samfundet kan spare 18,9 milliarder kroner ved at implementere en række nye velfærdsteknologier. Alligevel tager ingen det astronomiske tal seriøst. Altinget undersøger hvorfor.

Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

En to uger gammel evaluering fra SFI af velfærdsteknologi i aarhusianske plejeboliger lander midt i debatten om værdien af velfærdsteknologiske business cases.

Et emne, som de seneste uger har fyldt i debatten på Altinget. Blandt andet som konsekvens af den kritik, som professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen rettede mod beregninger bag to telemedicinske storskalaprojekter.

Da Altinget første gang omtalte evalueringen, var det med fokus på, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem, hvad der er godt for henholdsvis borgere, personale og økonomi. Et eksempel herpå er de automatiske vasketoiletter, som viser stort økonomisk potentiale, men ikke er synderligt populære blandt de ansatte i plejesektoren.

Gevinster for 18,9 milliarder kroner
Men dykker man længere ned i tallene, viser det sig, at der gemmer sig uhyrlige besparelsespotentialer. Alene ved at rulle de automatiske vasketoiletter ud til samtlige 37.705 danske plejeboliger kan der ifølge SFI hentes gevinster for 6,9 milliarder kroner årligt.

Når jeg laver mine beregninger, sidder jeg ikke og nedskalerer resultaterne. Det er klart, at jeg er forsigtig og tager forbehold for diverse usikkerheder. Men den forsigtighed skyldes ikke frygten for, at nogen skal kritisere mine beregninger.

Kristoffer Markwardt
Forsker, økonom, SFI

Og går man linen ud og nationalt implementerer samtlige teknologier, som har vist sig at give økonomisk overskud i Aarhus Kommune, påviser rapporten årlige gevinster på 18,9 milliarder kroner.

Et voldsomt tal. Men også et tal, der i evalueringen lever et stille liv og således hverken fremhæves i resuméet eller i den medfølgende pressemeddelelse.

Og hvorfor egentlig ikke, fristes man til at spørge?

Et spørgsmål om usikkerhed
Forsker og økonom hos SFI Kristoffer Markwardt har svaret. Og det er relativt simpelt: Det er et spørgsmål om usikkerhed. Både i forhold til repræsentativitet samt medarbejdernes mulighed for at give præcise svar på spørgsmål vedrørende opgaver, som normalt indgår i en kompleks opgaveløsning. Dertil lægges den statistiske usikkerhed forbundet med resultater beregnet på en mindre gruppe af plejecentre.

“Beregningerne i evalueringen er blandt andet baseret på spørgeskemaer sendt ud til 11 aarhusianske plejecentre. Resultaternes usikkerhed skyldes, at vi ikke kan vide, om de plejecentre, der indgår i analyserne, er repræsentative for plejecentrene i Aarhus Kommune, eller om plejecentre i Aarhus Kommune er repræsentative for plejecentre i resten af landet. Resultaterne bliver derfor meget usikre, og usikkerheden komme til udtryk i nogle meget store beløb, når man ganger det op med 37.705 plejeboliger på landsplan,” siger han.

Et andet problem er en teknologi som loftlifte, som er rullet ud til samtlige 2.143 plejeboliger i kommunen. Det betyder, at man har været nødt til at opstille hypoteser for, hvor meget arbejdskraft man har sparet.

“Det vil sige, at selv om vi i evalueringen når frem til, at man kan spare næsten syv milliarder kroner ved at rulle loftliftene ud til hele landet, så kan det sagtens være, at det reelle beløb er langt mindre. Det er også derfor, at vi i rapporten nøjes med at slå fast, at alt tyder på, at der er økonomiske gevinster forbundet med teknologien,” siger Kristoffer Markwardt.

Rapport advarer mod at overfortolke gevinster
Rapporten fremhæver da også vigtigheden af, at medarbejdere og borgere ikke oplever, at producenter og politikere er urealistisk optimistiske i forhold til, hvilke positive forandringer velfærdsteknologi kan medføre.

“Risikoen er, at medarbejdere og borgere oplever, at indførelse af velfærdsteknologi præsenteres som forbedringer, men i virkeligheden er et dække for økonomisk motiverede besparelser. Hvis borgere og medarbejdere gentagne gange oplever, at den hverdagslige nytteværdi af velfærdsteknologien ikke står mål med de forventninger, som producenter og politikere giver anledning til, så vil det på længere sigt tære på tilliden og troværdigheden i forhold til velfærdsteknologiernes potentiale generelt,” skriver SFI.

Kristoffer Markwardt afviser, at han i beregningen af de økonomiske potentialer skulle have været påvirket af kritikken af overoptimistiske business cases.

“Når jeg laver mine beregninger, sidder jeg ikke og nedskalerer resultaterne. Det er klart, at jeg er forsigtig og tager forbehold for diverse usikkerheder. Men den forsigtighed skyldes ikke frygten for, at nogen skal kritisere mine beregninger,” siger han.

Aarhus Kommunes egne tal er noget mindre
I Aarhus Kommune er velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen glad for, at kommunens arbejde med integration af teknologi får positive skudsmål med på vejen. Dog har han svært ved at genkende de enorme potentialer, som rapporten maler frem.

“Det er nogle noget andre tal, som vi er nået frem til de gange, hvor vi selv har regnet på de økonomiske gevinster,” siger han.

I 2013 lavede kommunen en analyse, som viste, at der kunne spares 17.020 kroner årligt ved installation af et automatisk vasketoilet. Et noget lavere tal end det, som fremgår af evalueringen fra SFI: Her vurderes den årlige besparelse pr. installeret toilet til 183.145 kroner.

Men én ting er, at de konkrete gevinster er vurderet større, end kommunen selv ville have gjort det. Noget andet er, at det er uendeligt svært at tage resultaterne fra én kommune og overføre dem til en anden.

“Man kan ikke arbejde ud fra en one size fits all-model. Man er nødt til at foretage en individuel tilpasning i den enkelte kommune. Det betyder, at gevinsterne kan dale eller vokse afhængig af kommunens konkrete serviceniveau samt evne til at implementere ny teknologi blandt borgere og medarbejdere,” siger Ivan Kjær Lauridsen.

KL: Opskalering er svær disciplin
Han bakkes op af chef for KL’s Center for Velfærdsteknologi, Gitte Duelund Jensen.

“Det er en sindssygt svær disciplin at skalere op på baggrund af resultaterne fra en enkelt eller en håndfuld kommuner. Der er ikke to kommuner, som har det samme serviceniveau, og derfor skal enhver snak om økonomiske gevinster tages med et ordentligt gran salt,” siger hun.

Det er dog ikke det samme, som at resultaterne er uinteressante. Langt fra.

“Tallene giver en indikation af, hvor det er interessant at kigge hen. Hvor vi skal lede efter de næste gevinster. Og så vil det vise sig, hvorvidt gevinsterne er i den omtalte skala, eller om de er halvt eller blot en tiendedel så store,” siger Gitte Duelund Jensen.

Husk at se forskel på potentiale og gevinst
Og nu vi taler om potentialerne ved velfærdsteknologi, så har KL netop offentliggjort en analyse blandt landets kommuner, som viser, at antallet af kommuner, som gør brug af vasketoiletter, fra 2015 til 2016 er steget fra 34 til 57. Antallet af ibrugtagne toiletter er steget med 30 procent, således at der samlet er installeret 3.579 kommunalt betalte vasketoiletter.

I alt vurderes vasketoiletterne over tre år at have bidraget med gevinster for 104 millioner kroner. Hvilket skal ses i forhold til, at de tilsvarende besparelser ifølge SFI’s beregninger fra Aarhus Kommune ville have lydt på 655 millioner kroner.

“Når SFI kommer med så stort et tal, er der i mine øjne tale om et potentiale. Hvor stor en del af det potentiale, man så rent faktisk kan realisere, afhænger af indsatsen i den enkelte kommune,” siger Gitte Duelund Jensen.

Dokumentation

Her er oversigten over teknologien i de 107 plejeboliger i Aarhus Kommune, som indgår i en ny rapport fra SFI:

  • Dørautomatik (døre, der kan åbne via tryk på fjernbetjening eller vægkontakt)
  • Elektronisk dørlås (låsemekanismer, der betjenes via Salto-brik frem for traditionel nøgle)
  • Gardinautomatik (gardiner, der kan trækkes for/fra via tryk på fjernbetjening eller vægkontakt)
  • Vinduesautomatik (vinduer, der kan åbne/lukke via tryk på fjernbetjening eller vægkontakt)
  • Omverdenskontrolsystemer som Intelligent Home Concept; IHC (smarthometeknologi, der kan samle funktioner såsom regulering af indeklima, ventilation, lys, medier etc. i enheder såsom en tablet eller en fjernbetjening)
  • Loftlifte henholdsvis med og uden gennemføring til toilet (skinnesystem i loftet, der, kombineret med løftesejl, kan bruges ved personforflytninger)
  • PIR-styring af lys på badeværelse (lys, der tænder automatisk, når censorer registrerer bevægelse)
  • Robotstøvsugere (selvkørende støvsugere)
  • Elektronisk solafskærmning (udvendig afskærmning med markiser eller lignende)
  • Toiletter med automatiske funktioner (toiletter med indbyggede skylle-, tørre-, kip- og/eller løftefunktioner)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00