Danmark er ikke nødvendigvis førstevalget, hvis man som ukrainer er på flugt fra Putin-regimes invasion af ens land.

Her er dyrt, sproget er vanskeligt og så er det ikke helt klart, om man har en chance for at få et arbejde.

Sådan vil vores lille land ifølge 34-årige Agata Geiko tage sig ud for mange fra Ukraine. Alligevel har hun selv forladt Kyiv og rejst til den lille nordsjællandske by Ølsted, hvor hun nu bor i et rækkehus sammen danske Lars Dybdahl og hans datter.

”Det vigtigste spørgsmål for mange, som forlader Ukraine vil være, hvor man kan blive hjulpet bedst i den her nødsituation. Hvor har man mulighed for at få et arbejde og for at klare sig selv,” siger Agata Geiko.

Udover Agata og hendes hund Vanja har Lars også åbnet hjemme for 17-årige Oleh Nesterov, som også kommer fra Kyiv.

Lars Dybdahl kendte dem begge, inden Rusland invasion.

Agata er hans kollega i it-virksomheden Cambio Healtcares afdeling i Kyiv, som han selv var med til at starte op i 2006. Og Oleh lærte han at kende for seks år siden, da han som spejderleder var i Kyiv.

Viljen til at overleve er tilstede i Ukraine

For ham var det oplagt, at han må gøre noget for at hjælpe sine kollegaer i Ukraine i det omfang, han har mulighed for det.

”Det bliver personligt, når russerne skyder på ens venner,” som han udtrykker det.

Han lægger op til, at Agata og Oleh kan blive boende i rækkehuset i Ølsted så lang tid, de har brug for og ønsker det.

Mens Agata arbejder i en international virksomhed, så tager Oleh sin studentereksamen online ved en amerikansk high school. Begge har måttet forlade deres nærmeste familie og for Agatas vedkommende en kæreste hjemme i Ukraine.

Lige nu har ingen af dem nogen klar fornemmelse af, hvornår eller om de kommer til at se dem igen.

”Jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente. Enten fjerner russerne byen fra jordens overfalde, ellers også finder man ud af at nedtrappe krigen. Men jeg ved, at viljen til at Ukraine skal overleve, er til stede,” siger Agata.

Bøvlet bureaukrati kræver fleksible myndigheder

At komme til Danmark og begå sig her i en form for dagligdag har ikke været nogen helt let sag.

Bare det at finde ud af, hvordan Agata kunne få sin hund Vanja med, viste sig temmelig besværligt, hvis man skulle følge de almindeligt gældende myndighedsregler.

Også meget lavpraktiske forhold som det at få et rejsekort, når man ikke har et cpr-nummer, har vist sig som en udfordring.

Og fordi Oleh er under 18 år og ikke har et biometrisk pas, som giver automatisk visum-fri adgang, blev han i første omgang sendt til Sandholmlejren for at skulle bo der.

”De ville ikke lade ham forlade stedet igen for at bo hos os. Det måtte man ikke, sagde de fra Røde Kors. Heldigvis så var politiet mere fleksible og fandt ud af at udstede ham et visum,” siger Lars Dybdahl.

Han har gennem en Messenger-tråd løbende kontakt med de ukrainske kollegaer, der fortsat er tilbage i landet. Her skriver de korte beskeder til hinanden om, hvor de er, og om de er i sikkerhed.

Mens både Agata og Oleh snakker godt engelsk, så er det ikke det samme for alle andre ukrainske flygtninge. Et andet sted i Ølsted er en kvinde med hendes tre-årige søn også indkvarteret privat.

Vigtigst at kunne klare sig selv

Men hun taler ikke andre sprog end ukrainsk.

”Det er en svær situation. Hun er der alene med sit barn og har jo brug for nogen at snakke med. Og alt det skal man tænke på, når man vil hjælpe nogen,” siget Agata.

Hun opfordrer derfor til, at man gør hvad man kan for at få de herboende ukrainere til at hjælpe med at tage imod og rådgive flygtninge, når de kommer til landet.

Og at man fra officiel hånd melder klart og højlydt ud, hvis man kan se nogle klare jobmuligheder for personer fra Ukraine.

Det er netop noget af det, hun oplever, at venner og bekendte tager bestik af, når de skal træffe beslutning, om de skal rejse videre fra Polen, Moldova eller hvor de i første omgang har bragt sig i nogenlunde sikkerhed.

Hun kender både nogen, der er søgt mod Portugal og Finland, fordi de har set en mulighed for at kunne få et arbejde.

”Det er klart, at man gerne vil have en vished for, at man kan komme til at bo på en ordentlig måde, og at man har mulighed for klare sig selv,” siger Agata Geiko.