DF vil stange bøder ud for kommunale svigt

BØDE: Står det til Dansk Folkeparti, skal kommunalpolitikere i højere grad bøde i sager om svigt og overgreb mod børn. Venstre ønsker en bredere debat, mens S og EL prioriterer andre værktøjer. Socialcheferne mener, at sanktionsmulighederne allerede er på plads.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er medforslagsstiller på Beslutningsforslag B 98, der skal sikre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer i højere grad straffes i sager med omsorgssvigt af børn og unge. 
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er medforslagsstiller på Beslutningsforslag B 98, der skal sikre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer i højere grad straffes i sager med omsorgssvigt af børn og unge. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Tyson W. Lyall

Jeg tror ikke, at der sidder folk i kommunerne, som virkelig ikke ønsker at hjælpe udsatte børn og unge. Alle er enige om, at vi skal gøre det bedre. Alle aktører ønsker det samme, og vejen frem bør primært handle om bedre koordinering, forebyggelse og implementering af eksempelvis barnets reform

Julie Skovsby
Familieordfører, Socialdemokraterne

Vi synes, at tingene er gået helt i stå på området. Vi vil gerne have en debat omkring lovgivningen og samtidig rette fokus på ledelsesansvaret. Når vi har oplevet forfærdelige sager, som i Rebild, Tønder og Brønderslev, så er der ikke sket ret meget

Karin Nødgaard
Socialordfører, Dansk Folkeparti

Det skal i højere grad koste kommunalpolitikerne på pengepungen, når der gentagne gange foregår omsorgssvigt i deres kommuner.

Det mener Dansk Folkeparti, der tirsdag har et beslutningsforslag i Folketingssalen, som har til formål at styrke Statsforvaltningens muligheder for at udstede bøder til kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er ansvarlige for børn og ungeområdet.

Bøderne skal falde i tilfælde, hvor politikerne bevidst undlader at handle, eller hvis kommunen gentagne gange svigter sin opgave i sager om omsorgssvigt af børn og unge.

Dokumentation

I beslutningsforslaget skriver Dansk Folkeparti:

1) Statsforvaltningen skal kunne udstede bøder til kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er ansvarlige for børn og ungeområdet, og som er bekendt med og bevidst undlader at handle, hvis kommunen groft eller gentagne gange svigter sin opgave og sit ansvar i sager om overgreb eller omsorgssvigt af børn og unge.

2) Det sikres, at kommunalbestyrelsen i alle sager, hvor der er sket grove eller gentagne svigt i sager om overgreb eller omsorgssvigt af børn og unge, tager stilling til, om der skal drages ansættelsesmæssige konsekvenser for de ansvarlige kommunale ledere.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00