Direktør trækker Vallensbæk i retten

VALLENSBÆK: Vallensbæk Kommunes afskedigelse af Bjarke Steen Johansen som kommunaldirektør bliver nu indbragt for domstolene af Djøf.
Foto: vallensbaek.dk
Kasper Frandsen

Fyringen af den nu tidligere kommunaldirektør i Vallensbæk Kommune, Bjarke Steen Johansen, får nu et retsligt efterspil.

Det er Bjarke Steen Johansens fagforening Djøf, der trækker kommunen i retten.

"Afskedigelsen af Bjarke Steen Johansen med en begrundelse om, at han groft har misligholdt sin ansættelseskontrakt, er urimelig. Han har efter vores opfattelse gjort sin pligt ved at viderebringe sin alvorlige kritik af borgmesterens dispositioner og ledelse til relevante myndigheder," siger Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf, i en pressemeddelelse og fortsætter:

"At man undersøger og frikender borgmesteren via kommunens egen organisation, KL, giver ikke belæg for, at Bjarke Steen Johansen har misligholdt sit ansvar som kommunaldirektør."

Han mener, at afskedigelsen skaber et alvorligt demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem.

"Vi har brug for at få domstolenes vurdering af, om der foreligger grov misligholdelse af jobbet som kommunaldirektør i denne sag. På den baggrund har Djøf besluttet at indbringe sagen for domstolene," siger han.

Sagsbehandlingstiderne for den slags sager kan være lange, og derfor har Djøf besluttet ikke at afvente resultatet af den igangværende undersøgelse af sagen, som den kommunale tilsynsmyndighed Statsforvaltning Hovedstaden er i gang med. 

"Begge parter har en interesse i, at sagen bliver afgjort hurtigst muligt. Derfor tager vi allerede nu de nødvendige skridt til at rejse sagen ved domstolene," siger Henning Thiesen.

Sagen begyndte at rulle i offentligheden i slutningen af september, efter at Altinget.dk havde fået aktindsigt i et brev fra Bjarke Steen Johansen til Tilsynet, hvor han beskylder sin chef og borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), for nepotisme og magtmisbrug.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Rasmussen

Borgmester (K), Vallensbæk Kommune, formand, Erhvervshus Hovedstaden
bygningskonstruktør, master i projektledelse og procesforbedring

0:000:00