Eksperter: Lægeoverenskomst er ikke det offentliges drømme-aftale

Regionernes overenskomst med landets 3500 praktiserende læger er ikke en drømmeaftale. Men den indeholder klare fremskridt. Og vigtigere - man undgår en konflikt med de praktiserende læger, der ville bremse udviklingen af sundhedsvæsenet i årevis.

LÆS: Ny overenskomst mellem det offentlige og de praktiserende læger

Sådan lyder vurderingen fra professorerne Kjeld Møller Pedersen fra SDU og Jakob Kjellberg fra Vive om den nye 3-årige overenskomst.

”Aftalen er en fortsættelse af almen praksis, som vi kender den. Med aftalen får lægerne flere opgaver og penge til at håndtere flere patienter. Men det er svært at se, at aftalen betyder, at lægerne nu ansætter en masse ekstra personale, så lægerne kan opfylde visionerne om, at langt flere patienter kan behandles uden for sygehusene,” siger Jakob Kjellberg.

Han forstår derfor godt, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) betegner aftalen som udmærket, hvis hun mener "god uden at være prangende".

”Der er en række skridt i den rigtige retning,” lyder det fra Jakob Kjellberg.  

Husk alternativet - måske kaos
Aftalen kom på plads i dag, torsdag, efter ti måneders forhandlinger og hele to forhandlingssammenbrud.

Og det mener Kjeld Møller Pedersen og Jacob Kjellberg er vigtigt at huske på, når aftalen ikke kan kaldes en revolution i forhold til at løse problemerne med lægemanglen og arbejdet med at ruste almen praksis til at overtage langt flere af behandlingerne fra sygehusene.

”Alternativet kunne have været en konflikt, hvor man ikke ved, hvordan almen praksis ville se ud bagefter. Og med aftalen er der også tiltag, som vil betyde, at flere patienter bliver behandlet uden for sygehusene. Men aftalen betyder ikke, at man har løst problemerne med at sikre et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen,” siger Jakob Kjellberg.

I forhold til nye opgaver hos de alment praktiserende læger, betyder aftalen blandt andet, at lægerne på sigt skal overtage flere sygehusopgaver med blandt andet KOL- og diabetespatienter.

Lægemangel ikke løst
Et af målene med aftalen var også at få afhjulpet problemerne med manglen på praktiserende læger i det geografiske Udkantsdanmark og i socialt belastede områder. Her er man blevet enige om, at en ny honorarstruktur skal gøre det økonomisk mere attraktivt at have praksis i disse områder.

”Med differentierede basishonorarer får man taget hul på at give lægerne et økonomisk incitament til at vælge udkantsområderne. Jeg tror langt fra, at det er nok, hvis økonomien alene skal trække i lægerne,” siger Jakob Kjellberg.

Netop overenskomstens indhold i forhold til at bremse manglen på læger i bestemte områder får kritik fra sundhedsministeren.

”Det er fint, at der med aftalen er opnået enighed om nogle tiltag, der skal være med til at sikre bedre lægedækning - herunder en model for differentieret basishonorar, som PLO og regionerne mener løser problemet. Men jeg må også sige, at vi fra regeringens side gerne havde set, at den model var endnu mere ambitiøs,” skriver sundhedsministeren i sin officielle reaktion på overenskomsten.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen peger ligesom Jakob Kjellberg på, at lægemanglen ikke bliver løst med den nye overenskomst. Men det er heller ikke muligt, understreger han.

”Det er naivt at tro, at man kan løse problemet med den geografiske lægemangel med en overenskomst. I hvert fald med mindre man vil begynde at tvinge lægerne til at arbejde bestemte steder,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han og Jakob Kjellberg peger på, at en del af lægedækningsproblemerne ikke har noget med sundhedsvæsenet at gøre, men det faktum, at lægerne ligesom andre højtuddannede helst vil bo i de store byer.

Flere penge
Kjeld Møller Pedersen peger desuden på to ting ved den nye overenskomst.

Man tilfører flere penge til praksissektoren, så de kan udføre flere behandlinger. Heriblandt sygebesøg, som blandt andet kommunerne især har efterspurgt.

”Samlet set får lægerne mulighed for at tjene flere penge. Men overordnet bærer aftalen selvfølgelig præg af, at det er en forhandlet løsning. Det er ikke kun regionerne og PLO, som har skullet blive enige. Kommunerne og staten har haft krav, som man har skullet blive enige om,” siger Kjeld Møller Pedersen, der peger på, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn også har kommunerne og staten blandt sine medlemmer.

Helt centralt ved aftalen er ifølge Kjeld Møller Pedersen også, at PLO og det offentlige har indgået en overenskomst, uden at stemningen er blevet svært forgiftet, som man så i 2013. Her var PLO og det offentlige på randen af en konflikt.

Luften er ikke fyldt med gift
PLO’s nuværende formand, Christian Freitag, var med til at vælte den foregående formand, som han mente havde leveret en for dårlig aftale efter regeringsindgrebet i 2013. Frygten har derfor været, at PLO ville være villig til en konflikt med det offentlige.

”Man kan sige, at det nye formandskab har leveret en aftale med en del flere penge til medlemmerne. Samtidig er samarbejdsklimaet med det offentlige i den proces ikke blevet ødelagt. Det gør det lettere næste gang og i det arbejde, der ligger uden for overenskomsten,” vurderer Kjeld Møller Pedersen. Han mener, at en konflikt ville have haft katastrofale konsekvenser i forhold til at udvikle sundhedsvæsenet.

Et andet vigtigt element i aftalen, som han vil holde øje med, er passagen om kvalitetsarbejdet i almen praksis.

”Her er lagt op til en helt ny struktur i såkaldte kvalitetsklynger, som jeg tror bliver interessant at se, hvordan fungerer i praksis,” siger Kjeld Møller Pedersen.