Ekspert: Udbudsfinte er et marginalt problem
UDBUDSFINTE: Tvivl om troværdigheden af kommunernes kontrolbud har fået et flertal i Folketinget til at kræve en kritisk undersøgelse af udbudsreglerne. Men problemet er i værste fald meget lille, siger udbudsekspert. (Rettet)
Kim Rosenkilde
RedaktørPrissætning er noget, Dansk Erhverv har gjort opmærksom på i mange år, og som de har en klar interesse i at få sat på dagsordenen.
Ole Helby Petersen
Lektor ved Roskilde Universitet
Finten skulle ske ved, at kommunerne undlader at medtage en række indirekte omkostninger til eksempelvis forsikring, it-drift og feriepenge, når de i forbindelse med kontrolbud opgør deres udgifter til at drive serviceydelser.
Da private virksomheder er forpligtiget til at medtage de indirekte udgifter i deres priser, bliver de ofte systematisk højere og dermed mindre konkurrencedygtige end det offentlige alternativ, lyder kritikken.
I den oprindelige version af artiklen skrev Altinget, at Dansk Erhverv ikke var vendt tilbage med svar på en række spørgsmål om blandt andet rundspørgen til kommunernes økonomichefer.
Det var en fejl. Dansk Erhverv havde sendt en mail med svar i god tid inden deadline, som kan læses i deres fulde længde her.
Et flertal i Folketinget kan meget vel være på vej til at sparke en åben dør ind. Med afsæt i en undersøgelse fra Dansk Erhverv blev kommunerne tidligere på ugen beskyldt for at skabe unfair konkurrence ved at opgøre omkostningerne ved konkurrenceudsatte serviceydelser for lavt.
I bekendtgørelsen om kontroludbud fremgår en sondring mellem direkte og indirekte udgifter.
Eksempler på direkte udgifter:
Løn, køb af materialer, reparations- og vedligeholdesesudgifter, husleje m.v.
Eksempler på indirekte udgifter
Lokal- og kontoudgifter, indirekte lønomkostninger, it-udgifter, udgifter til ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer, beregnede skadesomkostninger (selvforsikring), forrentning af driftskapital, forretning af afskrivning af anlægskapital samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der stilles til rådighed ved opgavevaretagelsen.
Det har fået kommunalordførere fra partier spændende lige fra Socialdemokraterne til Liberal Alliance til at efterlyse mere klarhed i reglerne om kommunernes egne kontrolbud, når serviceydelser sættes i udbud.
Anledningen er, at kommunerne i en forsidehistorie i dagbladet Børsen onsdag blev kritiseret for at benytte en såkaldt 'udbudsfinte', hvor priserne i kommunernes kontrolbud bliver gjort mindre, end de reelt er.
Økonomichefer om prissætning
Dansk Erhverv gennemførte i august en rundspørge til landets kommunale økonomichefer. 47 har svaret. Se her, hvad de har svaret på, og hvordan de har svaret.
Spørgsmål:
I min kommune medtager man generelt sådanne "inddirekte" services - HR, kommunikation, kompetenceudvikling eller juridisk bistand- i regnskabet på det enkelte velfærdstilbud (anslået andel i eksempelvis regnskabet for et plejecenter eller et socialt opholdssted)?
| Helt enig | 2 |
| Overvejende enig | 6 |
| Hverken eller | 5 |
| Overvejende uenig | 14 |
| Helt uenig | 20 |
Spørgsmål:
Er du enig eller uenig i følgende: Man bør opstille et sæt fælles regnskabsregler og praksisser for alle kommuner, som udspecificerer, hvilke "indirekte" udgifter der bør tælles med, når man gør udgifterne til et bestemt velfærdstilbud op?
| Enig | 5 |
| Overvejende enig | 21 |
| Hverken eller | 9 |
| Overvejende uenig | 7 |
| Helt uenig | 4 |
| Ved ikke | 1 |
Kilde: Dansk Erhvervs pjece 'Hvad koster det offentlige?'.
Kommunal
