Ekstra velfærdsmilliarder sender kommuner historisk tæt på statslig straf
ØKONOMI: For første gang i årevis brugte kommunerne i 2018 alle de milliarder på velfærd, de måtte. Det vækker både begejstring, men også bekymring, fordi kommuner var marginaler fra en statslig straf.
Kim Rosenkilde
RedaktørDet er også et demokratisk problem, hvis man af frygt for at blive straffet undlader at bruge de penge, der er afsat.
Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Finansordfører
En smule mindre mådehold i Københavns Kommune, og så var 2018 endt som året, hvor kommunerne for første gang udløste en ’dummebøde’ fra Finansministeriet for at have brugt for mange penge på velfærd.
Kun godt 100 millioner kroner adskiller kommunernes regnskabsresultat fra det loft, der er lagt over det lokale forbrug på ikke mindst daginstitutioner, ældrepleje og folkeskoler.
Det svarer til blot 0,04 procent af kommunernes samlede velfærdsbevilling. Og var kommunerne gået over loftet, ville staten kunne straffe dem ved at trække et beløb svarende til budgetoverskridelsen ud af det efterfølgende års bevilling.
Sanktioner for kommunale budgetoverskridelser
I alt fire milliarder kroner af det kommunale bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med udgiftsrammerne.
De tre milliarder kroner er betingede af, at kommunerne budgetterer serviceudgifterne inden for rammerne, mens én milliard kroner er betinget af, at anlægsudgifterne budgetteres inden for rammerne.
Hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kommunal
