FOA: Velfærden taber i den nye økonomiaftale

Af Dennis Kristensen,
forbundsformand i FOA.

Nu er kommuneaftalen om kommunernes økonomi i 2018 landet, og det er et nedslående resultat. Jeg havde håbet på meget mere fra KL.

Kommunerne skal fortsat effektivisere for i alt en milliard kroner ekstra hvert eneste år de kommende år som følge af det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram. Den halve milliard skal gå direkte til regeringen, og den anden halvdel beholder kommunerne selv.  Det er lagt ind i kommunernes udgiftslofter, at de falder med en halv milliard ekstra om året hvert eneste år.  

Samtidig ved vi, at der både kommer flere børn og flere ældre de kommende år. De næste ti år vil der komme 50 procent flere ældre over 80 år, og antallet af børn i dagtilbudsalderen vil vokse med 18 procent ifølge Danmarks Statistiks prognoser.

Ikke nok penge til ældre og børn
I den nye aftale har de kommunale udgifter til service godt nok lov til at vokse med 300 millioner kroner. Men det betyder ikke ekstra penge til velfærd. Med det stigende antal ældre og børn ville det kræve, at der blev afsat halvanden milliarder ekstra kroner til området, hvis vi skal beholde den samme velfærd, som vi kender i dag.

Der er altså et kæmpe mismatch mellem det store behov for mere service i kommunerne og serviceudgifter, der ikke slår til. Det viser sig som et stort dødens gab i velfærden. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Hvordan skal pædagogmedhjælperen eller den pædagogiske assistent kunne tage sig ordentligt af børnene i børnehaven, hvis der kommer 18 procent flere børn, og der samtidig ikke kommer flere ansatte – men tværtimod er udsigt til færre ansatte?

Dennis Kristensen
Forbundsformand i FOA

Hvordan skal pædagogmedhjælperen eller den pædagogiske assistent kunne tage sig ordentligt af børnene i børnehaven, hvis der kommer 18 procent flere børn, og der samtidig ikke kommer flere ansatte – men tværtimod er udsigt til færre ansatte? Og hvordan skal social- og sundhedsassistenten kunne levere en værdig pleje til de ældre, hvis der kommer 50 procent flere over 80 år, uden at der er flere ansatte til at hjælpe?

Det er denne udfordring, kommunerne og medarbejderne i kommunerne står over for. Det er godt nok barskt.

Invester i velfærden
Skattelettelser eller velfærd? Det er det spørgsmål, man igen og igen hører i den offentlige debat. Alle tal og undersøgelser viser, at danskerne foretrækker øget velfærd frem for skattelettelser. Alligevel er der ingen ekstra penge til netop velfærd i den nye kommuneaftale.

I stedet laves der en tilskudsordning til kommunale skattelettelser, som samlet skal sætte kommuneskatten ned med næsten en kvart milliard kroner. Penge, der i stedet kunne være brugt på mere velfærd.

Kommunerne har allerede skåret ned i medarbejderstaben med 35.000 siden finanskrisen. Liberal Alliance har nærmest allerede fået indfriet et af deres største ønsker – at barbere den offentlige sektor godt og grundigt ned.

Samtidig hører vi nu Vismændene sige, at det betaler sig at investere i den offentlige velfærd – pengene ryger ikke bare i et sort hul, men har gode dynamiske effekter på både beskæftigelsen og samfundsøkonomien. De peger desuden på, at der er penge nok tilovers i den offentlige økonomi de kommende år.

Vi er netop kommet ud af en alt for langvarig økonomisk krise. En krise, hvor citronen er presset til det yderste. Nu hvor nedturen har vendt, burde vi i stedet have fokus på, hvordan vi nu genopretter velfærden. Men med den nye aftale går kommunerne til efteråret i stedet nu til valg på et grundlag om nye skattelettelser. Velfærden er taberen i dette spil.